Jeg elsker frugt, men hver sæson er der ligesom én frugt, der får en særlig ophøjet plads: Lige nu er det granatæblet. Jeg har aldrig rigtig smagt det, før min svigerinde begyndte at putte det i salater, og da jeg har været til fest/fødselsdag/jul hos hende en del gange i anden halvdel af 2013, så har jeg smagt det nogle gange og fået det ind i bevidstheden.... og nu har jeg så også taget det til mig hjemme i mit eget køkken.
Frugten er så smuk, når den bliver åbnet. Både når alle kernene stadig ligger nede i kødet, men også kernerne i sig selv er smukke. Farven er fuldstændig fantastisk. Og smagen: både frisk, syrlig, sød og sprød. Jeg spiser både kernerne alene og i salater.
Tænker lidt, at granatæblet har fået en renæssance? Jeg er ikke nogen frontløber, når det kommer til madvarer. Jeg fornemmer ligesom, at den er/har været smart i en periode?
Granatæble synes at være et hit i hudpleje i øjeblikket, og jeg forestiller mig, at Granatæbleserien hos Matas er en af deres storsællerter? Mon Matas' serie og andre hits som Weledas pomegranate-serie monstro har udbredt kendskabet til frugten?
Anyways, jeg er i hvert fald vild med de små friske perler:)
Øverst har vi et billede fra hollandsk Vogue med Ymre Stiekema poserende som noget, der godt kunne ligne kunstværket "Pige med granatæble" af William Bouguereau? All I see is a pomegranate. Delicious:)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar