Nu hvor et gammelt indlæg om Caroline Brasch-Nielsens gadestil pludselig er blevet et af ugens mest læste indlæg, og jeg samtidig kunne se, at Cover har en artikel og interview om CBNs stil i deres nyeste magasin, så tænkte jeg, at vi hellere må se, hvad hun har haft på siden sidst ( dette indlæg efter sommerens modeuger.)
Hendes stil er populær og beundret af modeelskere i hele verden, og jeg forstår godt hvorfor. Hun ligner ikke bare alle andre, men er opfindsom, dog uden at hendes tøj nogensinde mister sin funktionalitet. Når det er vinter, går hun i vintertøj osv. (Jeg har en personlig aversion mod fx vinterfrakker parret med bare fødder i sandaler, mavebluser udenfor om vinteren, bare ben i snevejr) Hun er også inspirerende, fordi hendes stil på sin vis er opnåelig. Hendes opfindsomme detaljer eller sammensætninger kan genskabes derhjemme, og det tror jeg er vigtigt, hvis man skal være en it-girl i mere end fem minutter.
Jeg kan desuden godt lide, at hun er meget ærlig omkring hendes store interesse i mode; at hun fortæller, at tænker over sin stil, og at hun generelt godt kan lide folk, der gør noget ud af deres stil og spræller lidt i mængden.
Det er ofte mere "cool" at underspille sin stil ved at sige, at man er overrasket over, at folk er så optaget af ens look, når det bare er nogle helt tilfældige klude, man lige smider sammen. Det er bare også lidt irriterende at høre på, når man tydeligt kan se, at der bliver tænkt over det.
Disse billeder er dem, jeg lige har kunnet finde på det seneste.
Jeg glæder mig til de kommende modeuger. Jeg håber, at CNB stadig har lyst til at være med til alle modeuger og gå mange shows, så vi kan få set hende en masse på street style blogs'ne)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar