søndag den 2. februar 2014

Far og Datter #Huevenner


Min søde, dejlige far fik konstateret kræft for et år siden, og lægerne kan desværre ikke gøre så meget mere. Det er hårdt, men lige nu nyder jeg bare rigtig meget at bruge tid med familien, og at han trods alt stadig er relativt rask.Og vi har haft en rigtig dejlig weekend sammen med familien.
I forbindelse med en stråling i hovedet fik min far et tilskud til at købe en hue (hat, kasket, tørklæde... eller en paryk? Jeg foreslog ham en stor krøllet afro, men det var ikke lige sagen), fordi han ville miste en del af håret, og min far valgte at købe to ens huer, for så kunne jeg få den ene (min gode hue blev stjålet i KBH). Jeg synes, at den er superhyggelig, og jeg måtte så absolut have et billede af os begge to med huerne på. Jeg synes, vi ser dødgodt ud. Og det er er en topgod hue. Rigtig kvali. 
Billedet er fra i går og taget i Rødding uden for Bjarkes forældres hus. 

2 kommentarer:

  1. Åh, Asha - det er dog frygteligt med din far. Jeg håber virkelig, I får en god tid sammen og skønner på det. Livet er sgu ikke retfærdigt!

    Mvh
    Mette

    SvarSlet
  2. Tak, Mette. Ja, livet er sindssygt mærkeligt og til tider uretfærdigt, og man skal sommetider kunne rumme stor sorg.
    Når sygdom rammer familien, så må man huske at nyde alle de gode øjeblikke og bruge masser af god tid sammen, og det synes jeg heldigvis, at vi er gode til i familien:)

    SvarSlet