I torsdags tog min mor og jeg ud og cykle en tur på Fanø, og det blev en dejlig lang cykeltur (med indlagte kaffe- og spisepauser) på seks timer, så jeg var en smule rød i ansigtet, da vi kom hjem, da jeg ikke havde taget solcreme med mig... Men uha, hvor var det en skøn tur.
Det er så dejligt at cykle på stranden. Vi cyklede til Pælebjerg langs stranden, hvor vi havde medvind, og jeg har stadig optur i dag over hvor fantastisk dejligt, det var.
Modemæssigt er dette indlæg nok ikke så interessant, men hvis I vil se flere billeder fra dejlige Fanø, så tryk på Læs Mere herunder.
^Her er vi lige kørt ned på stranden ved Fanø Bad, og som I kan se, så var vi ikke de eneste, der havde tænkt cykeltur på stranden, yay.
^Vi cyklede ned til vandkanten, for det er smukkest og skønnest. Her er min mor på sin cykel.
^Stranden på Fanø er virkelig bred og flad, og man må både cykle, gå og køre på stranden.
^Man må også gøre buggy-kørsel og hvad det nu eller hedder, når man bruger drager m.m. Det er dog kun et særligt sted på stranden, at man må det. Det ser sjovt ud.
^Her bruger de sejl...
^Jeg er begejstret for fuglene. Disse, som jeg lige har glemt navnet på, hoppet rundt i strandkanten, og de er hysterisk sjove at se på. De har lange ben og tripper på sjoveste vis. Jeg var begejstret som et lille barn, og der var heldigvis masser af dem hele vejen langs stranden.
^I det hele taget giver havet mig ro og energi. Jeg er lykkelig over at bo i et land som Danmark, som er omringet af vand, og hvor havet altid er tæt på.
^Vi var forbi vores sommerhus (ja, min mor bor på Fanø, men vi har også et sommerhus!), og der trækker vi cyklerne op over klitternes badestier.
^Her er det badesti 21 - den sidste badesti ved Rindby Strand.
^Fanø er ikke bare strand og klitter, men også masser af hede. Det er også smukt.
^Her er vi cyklet ind mod Pælebjerg. Hvis I kommer til Fanø bør I gå en tur op på Pælebjerg og en ur omkring det. Der er så kønt og også meget romantisk, hvis man har sin elskede i armen!
^Ornitologen i mig var begejstret, da jeg så en hejre. Jeg ville gerne have haft et billede, hvor den sad ned og man kunne se dens lange hals, men den er også flot i luften med sine brede vinger.
^Vi holdt en pause her og drak en kop kaffe.
^Min mors udsigt så sådan ud. Kjønt!
^Vi skulle selvfølgelig også en tur op på "bjerget", hvor man får en virkelig smuk udsigt både udover stranden, klitterne og heden.
^Hedelandskabet ser så eksotisk ud, synes jeg, fordi det ikke minder så meget som resten af Danmark (selvfølgelig minder den om andre hedelandskaber i vestjylland).
^Stranden og vandet bliver jeg aldrig træt af at kigge på.
^Så skønt...
^Så gik vi lige ned af bjerget...
^Der er også køer på Fanø. Nu ved I det;)
^Her vi stillet cyklerne, fordi min mor ville vise mig nogle bunkers. Hele kysten er fyldt med bunkers. De ligger inde i og under klitterne og kun en smule af bunkerne titter frem. Men der er virkelig mange af dem!
Vi kørte ned til skovlegepladsen, hvor der er så hyggeligt. Der er blandt andet fyldt med store træfigurer, og det er sjovt at se børnene kravle rundt på fx denne krokodille.
^Vi spise frokost - rugbrød, men min mor havde også smurt et par hveder. Vi fik varme hveder til morgenmad, men der var nogen til overs. Min mor ville tage et billede af mig med en hvede, så vi kunne huske, at vi var afsted dagens før Store Bededag.
^Her min mor med en hvede. Det er dejligt at se, når nogen griner, og det gør hun virkelig her. Min mor er også så sød. Hun havde en lys øl med til sig selv Og en lille snaps, fordi hun er fra generation, hvor det er dejligt med en lille snaps til maden. Jeg drak selv en cola light. Jeg er fra cola generationen!
Hvis man er i tvivl om klokken, så er der heldivis soluret. Klokken er kvart over to her.
^Man bliver aldrig for gammel til at lege på skovlegepladsen. Balance-banen var renoveret og havde fået nye forhindringer, og det var lige så sjovt som det altid har været.
^Mon hun klarer den?
^Her skal vi så ud af en ny cykelsti, som er blevet anlagt på Halen. Desværre løb mit kamera her tør for strøm, så resten af turen må I gætte jer til;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar