søndag den 25. maj 2014

I really like & Other Stories


Jeg kiggede ganske vist i en del butikker i går, men jeg fandt kun noget i & Other Stories. Den ene ting var en indflyttergave, så det blev faktisk kun til én ting til mig selv: Et bælte.

Jeg kunne virkelig finde mange ting i & Other Stories, som jeg gerne ville have. Jeg synes, at deres hjemmeside ser cool ud, men jeg synes ikke, at den er superpraktisk og sælger deres varer på bedste vis. Deres tøj virker tusind gange mere attraktivt, når man ser det i butikken (det er tit omvendt med Zara, synes jeg). Kvaliteten synes virkelig god, og mange af tingene kan man slet ikke lade være med lige at røre ved. Skoene ser også mere cool ud i virkeligheden. Jeg bliver virkelig fristet i deres skønhedsafdeling, og i det hele taget har jeg lyst til at tage mig god tid og kigge hele butikken grundigt igennem.

Jeg var især fristet af en pinkrød kjole til 450 kr, en anden pinklilla kjole til 5-600 kroner, en skjorte og et par bukser fra Vika Gaskinkayas samarbejde med brandet samt en sort silketop, som finere end fin. Der var også en del pænt undertøj. Jeg kan også rigtig godt lide, at man kan købe lækre magasiner derinde. Det skal til gengæld siges, at køen til prøverummet var åndssvagt lang, og livet er simpelthen for kort til at stå og hænge der, når vejret i øvrigt var så fint udenfor...

Jeg fandt som skrevet et bælte, hvilket var mit mål for shoppingturen. Det kan godt være, at moden er mangfoldig i øjeblikket og "man må alt", men det er virkelig, virkelig svært at finde bælter til taljen. Mange steder er det svært overhovedet at finde bælter. Jeg fandt kun tre, der nogenlunde opfyldte mine kriterier, men det ene var for dyrt, det andet for stort (one size bælter er en total ringe idé, da der er temmelig stor forskel på folks taljemål...), og så var der kun bæltet i & Other Stories tilbage. Der købte jeg en small, men her kunne jeg godt have brugt en mellemting mellem small og xsmall. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar