Så tager vi nogle flere looks fra Met Gala 2014. Beyoncé var klædt i Givenchy Haute Couture, og jeg er ret vild med overdelen. Jeg er en sucker for den slags udskæringer og ærmer. Det er meget klædeligt for de fleste, fordi det forlænger hals og nakke og virker i mine øjne slankende. Det nederste er ikke så fantastisk forfra, men det kommer til sin ret fra siden. Så vi tager liget et enkelt billede mere af Beyoncé.
SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET
^Smuk kjole.
^Så har vi Blake Lively, som har krop og look til at kunne gøre det som en moderne Veronica Lake i glamourøs kropsnær Gucci-kjole og bølget sideskildning. Det kan godt være, at Blake Lively ikke siger mig noget som skuespiller, men hun er temmelig meget en babe her.
^Dianna Agron i Miu Miu. Dianna er så køn og virker så sød, men af en eller anden grund siger det aldrig bam! på den røde løber. Det er ellers en sød kjole. Jeg er ikke så vild med skoene. Det bliver for prom-agtigt sammen med skørtet.
^Rachel McAdams har altid været en af de klassisk smukkeste skuespillerinder og hun er perfekt i de mange romantiske film, som hun har været med i, men noget stilikon har hun aldrig været. Jeg er dog vild med kjolen her til hende. Et virkelig fint look. Eneste anke er nok, at hun ikke popper nok. Måske skulle læbestiftet - selvom det er en rigtig pæn farve - have været lidt mere frisk?
^Maggie Gyllenhaal var klædt i Valentino aw14, og det er et voldsomt print. Det vil ikke appellere til alle. Jeg så hende første i looket med en matchende lang kappe over, og så blev det også meget voldsomt. Uden kappen kan jeg såmænd godt sætte pris på looket. Maggie har altid valgt det lidt anderledes og har aldrig været bange for print. Jeg tror, at hun har set vældig cool ud i virkeligheden.
^Kim Kardashian var klædt i Lanvin, og jeg synes, at det er en virkelig godt look til hende. Det er classy og kropsflatterende. Farven er fantastisk, og alligevel så er det Kims skønhed, der er det centrale her, og ikke kjolen. Det er god stil. Og jeg er ellers ikke nogen Kardashian-fan. Jeg synes bare, at hun ser godt ud her.
^Anna Kendrick ser sød i denne kjole fra J. Mendel, men skørtet er ikke lige mig.
^Lea Michele i guldkjole fra Altuzarra
^Kirsten Dunst i Rodarte. Endnu et eksempel på Rodartes underlige kjoler med virkelig mange detaljer, der egentlig slet ikke passer sammen. Kjolen er dog interessant, og den sidder godt på Kirsten Dunst.
^Amy Adams i klassisk Hollywood-kjole fra Oscar De La Renta. Hun ser smuk ud, men åh, jeg ville ønske hun lidt oftere valgte funklende farver.
^Amanda Peet i gotisk og viktoriansk inspireret Marc Jacobs-kjole.
^Zooey Deschanel i Tommy Hilgfige. Ikke nogen skøn kjole, og så ser den lidt krøllet ud. Zooeys hår ser heller ikke så godt ud, som det kan gøre.
^Evigt unge Gabrielle Union i Prada. Forestiller mig, at den er sjov at danse i.
^Florence Welch i Valentino. Florence er altid en favorit på den røde løber, om ikke andet fordi hun sjældent bare har en klassisk kjole på, men altid tilføjer noget drama. Jeg elsker kappen her. Kjolen ser måske ikke så expensive ud nederst (som den sikkert er), men yay, for Florence.
^Charlize Theron i Dior
^Adèle Exarchopoulous i Prada. Wow, hot.
^Olivia Munn ser nydelig ud i en flot gul kjole fra Diane Von Furstenberg
^Den engelske skuespiller Felicity Jones i sort skrud fra Olivier Theyskens.
^Kate Bosworth ser utrolig køn ud i denne ferskenrosa Stella McCartney-kjole.
^Kylie Minogue i hvid gudindekjole fra Marchesa.
^Emmy Rossum i blomstret kjole fra Carolina Herrara.
^Taylor Swift i Oscar De La Renta
^Allison Williams var også i en Oscar De La Renta-kjole. Han havde godt nok klædt mange gæster på! De ser ud til alle at have det tilfælles, at de er i tyk silke. Denne her på Williams er dog blandt de bedre. Farven er flot, og den sidder upåklageligt på hende. Er jeg vild med slæbet? Nej, ikke rigtigt.
^Hayden Panettiere i en kjole fra Dennis Basso.
^Selena Gomez ser rigtig pæn ud i Diane Von Furstenberg. Flot farve, flot figur, pæn makeup og pænt hår. Og pæne ørenringe.
^Greta Gerwig (Frances Ha) er klædt i Diane Von Furstenberg. Ikke så heldigt et look, synes jeg. Skoene er blandt aftenens grimmeste. Og hår og makeup klæder hende ikke specielt godt.
^Komiker Sarah Silverman i bordeaux Zac Posen skrud. Ikke lige min stil, men jeg har læst mange, der var ret vilde med looket.
^Dita Von Teese ligeledes i Zac Posen. Jeg er ikke normalt vild med havfrue-kjoler, men det er en fin effekt med de to farver og store pleats, og hvis nogen kan bære looket her, så er det vel den perfekt kurvede Von Teese.
^Hailee Steinfeld i Prabal Gurung
Ingen kommentarer:
Send en kommentar