Jeg sidder lige nu på Frederiksberg, hvor Bjarke og jeg har lånt en lejlighed af nogle venner i et par dage. Bjarke skal lege polterabend for sin kammerat i dag, mens jeg bare skal hygge lidt alene rundt i København. Jeg skal til en fest i aften, og jeg burde nok have lavet et par kaffeaftaler i dag, men jeg har også glædet mig til at gå lidt rundt i Kbh alene - bare tage det hele som det kommer. Jeg har derfor ikke fået taget mig sammen om at ringe eller skrive til nogen. Dumt, når nu jeg så forholdsvis sjældent kommer til København... Hvis I læser med derude, så vid, at jeg tager revanche meget snart!
Nå, men da jeg skal til fest i aften, så jeg frygter lidt, at jeg slet ikke får set noget af Champions League-finalen i år. Jeg har ellers set alle runder, så det er lidt et antiklimaks. På den anden side, så er det lidt en kedelig finale i mine øjne. Real Madrid mod Atletico Madrid. Jeg holder med Atletico (hvilket sådan nogenlunde passer med farverne på Christy og Lindas Chanel-outfits på billedet.), men mine favoritter røg ud i semifinalen, så.... ja, who cares. Jeg vil dog rigtig gerne se kampen. Jeg vil dog også gerne til en god fest og være en god gæst og veninde, så selv hvis tv'et tændes på et af værelserne, så ved jeg ikke, om jeg kan være bekendt at bruge så lang tid på fodbold;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar