Viser opslag med etiketten christy turlington. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten christy turlington. Vis alle opslag

lørdag den 24. maj 2014

Party versus Champions League Final


Jeg sidder lige nu på Frederiksberg, hvor Bjarke og jeg har lånt en lejlighed af nogle venner i et par dage. Bjarke skal lege polterabend for sin kammerat i dag, mens jeg bare skal hygge lidt alene rundt i København. Jeg skal til en fest i aften, og jeg burde nok have lavet et par kaffeaftaler i dag, men jeg har også glædet mig til at gå lidt rundt i Kbh alene - bare tage det hele som det kommer. Jeg har derfor ikke fået taget mig sammen om at ringe eller skrive til nogen. Dumt, når nu jeg så forholdsvis sjældent kommer til København... Hvis I læser med derude, så vid, at jeg tager revanche meget snart!

Nå, men da jeg skal til fest i aften, så jeg frygter lidt, at jeg slet ikke får set noget af Champions League-finalen i år. Jeg har ellers set alle runder, så det er lidt et antiklimaks. På den anden side, så er det lidt en kedelig finale i mine øjne. Real Madrid mod Atletico Madrid. Jeg holder med Atletico (hvilket sådan nogenlunde passer med farverne på Christy og Lindas Chanel-outfits på billedet.), men mine favoritter røg ud i semifinalen, så.... ja, who cares. Jeg vil dog rigtig gerne se kampen. Jeg vil dog også gerne til en god fest og være en god gæst og veninde, så selv hvis tv'et tændes på et af værelserne, så ved jeg ikke, om jeg kan være bekendt at bruge så lang tid på fodbold;)

torsdag den 16. januar 2014

Modeller tilbage på forsiderne


På de danske modeblade er der næsten altid modeller på forsiderne, kun afbrudt af kvinder som Medina eller Christiane Schaumburg-Müller i ny og næ. Det samme gælder i mange andre europæiske lande.

Anderledes ser det ud i de to store magasin-lande USA og England. I USA har de store magasiner som Vogue, Elle, Harper's Bazaar, MarieClaire, Cosmopolitan osv ikke haft modeller på deres forsider i årevis. Hver måned er der i stedet nye celebs på forsiden... eller de samme celebs igen og igen, men måske er det ved at vende? 

Øverst har vi fx Daria Werbowy på forsiden af Harper's Bazaar. Daria er inen for modeverdenen en megastjerne, der år efter år scorer blue chip kampagner og magasinforsider en masse. Men hun er ikke et household navn som Kate Moss og Gisele Bündschen og heller ikke som 90'ernes supermodeller Eva Envangelista, Claudia Schiffer, Naomi Campbell og Christy Turlington.


Apropos Christy Turlington... Hun var på forsiden for et halvt år siden, men der tænkte jeg ikke noget særligt, fordi Christy Turlington jo nærmest er en celeb. Ikke bare et kønt ansigt, men et kendt ansigt.

Nu tænker jeg, at man måske er ved at løbe tør for interessante skuespillere og andre kendte? 

Eller måske har man fundet ud af, at kendte mennesker ikke bare tiltrækker læsere, men de skubber nogle nogle væk? Jeg køber fx sjældent blade med kendte mennesker på forsiden. Kun hvis jeg er virkelig vild med den kendte OG forsiden er knaldflot som fx Jessica Chastain på forsiden af Vogue December.

Måske er det for dyrt med de kendte? (Jeg kender intet til magasin-økonomi?)

Anyways, det er ikke kun Harper's Bazaar, der er gået the model way. 


På årets første amerikanske Elle så man Joan Smalls på forsiden. Jeg kan ikke huske at have set en model på forsiden før. Så er det i hvert fald mange år siden. Hun er ganske vist nr 1 på models.com over verdens mest efterspurgte og eksklusive modeller og sammen med Karlie Kloss et godt bud på et kommende household navn i USA, men spændende er det.


Endnu mere interessant er det måske i England, for der har Elle og pludselig besluttet sig for at bruge modeller igen efter i årevis kun at have brugt celebs. Candice Swanepoel er en af Victoria's Secrets Angels, hvilket som regel gør en mere mainstream kendt end andre typer modeller. Men Elle har også en model på forsiden denne måned...


Cameron Russels navn bliver ganske vist nævnt på forsiden, men hun er ikke nogen speciel kendt model. Hun er 25 år og startede som model som 16 årig. Hun fik stor succes, men forsvandt så lidt fra high fashion. Sidste år begyndte hun at dukke op igen rundt omkring og har blandt andet været med i to Prada-kampagner i efteråret. Men... Med hende på forsiden kunne det tyde på, at Elle er ikke går helt så meget op i genkendelsesfaktorien som tidligere?


Harper's Bazaar i England havde hele tre modeller på forsiden i 2013, nemlig Karen Elson, som dog også er sangerinde og har været gift med The White Stripes' Jack White samt er britisk, så hun kunne også "sælge" på sit navn og ikke kun sit look. På forsiden bliver hun også benævnt som sangerinde, selvom jeg ville sige, at hun først og fremmest er model og efterhånden et ikon i branchen.


Også Stella Tennant kom på forsiden. Hun er brite og har været model i umindelige tider. Som britisk modeinteresseret ved man formegentlig godt, hvem hun er. Men stadigvæk. Stella Tennant er bestemt ikke lige så kendt som nogle af HPs andre forsidekvinder i år Carey Mulligan, Kate Winslet, Anne Hathaway eller Scarlett Johansson!


Den russiske model Natalia Vodianova var den tredje model på forsiden af Harper's Bazaar i 2013. Har var en af de allermest benyttede modeller i 00'erne, og jeg tvivler ikke på, at hun kan sælge magasiner. Harper's Bazaar er det modeblad i England med de ældste læsere, så en elegant, rig russisk model, mor til fire og filantrop appellerer nok mere til målgruppen end at putte Miley Cyrus eller Katey Perry på forsiden.


Det vildeste var jo nok at amerikansk Vogue - det magasin, der startede hele bølgen med celebs på forsiden, puttede en model på forsiden. Kate Upton er ganske vist en særlig model, der blev kendt via YouTube og som bikinimodel på forsiden af Sports Illustrated. Hun er en af de modeller, som også mænd uden interesse i mode har hørt om. På den anden side er det jo næsten vildere: at have en kommerciel model med masser af kurver på forsiden af det pollerede Vogue. 


Engelsk Vogue er anderledes end den amerikanske. Dar har altid brugt mange modeller i løbet af året, men selv de har brugt færre kendte i 2013 end normalt. De havde kun tre kendte på forsiden i 2013 ud af 12 numre (fire kendte, hvis man ikke regner Alexa Chung for model), men i 2012 havde de kendte på 8 ud af 12 numre, 6 (7 med Alexa Chung)  i 2011... 
På billedet her ser vi det seneste issue med Georgia May Jagger. Både januar og februar har haft modeller på forsiden.  

onsdag den 4. april 2012

Vogue Italia 1991: Christy, Linda og Naomi








1990'ernes supermodeller Naomi Campbell, Christy Turlington og Linda Evangelista forklædt som italienske mænd i bedste pomadiseret, mafialike antræk. I love it. Hele serien er helt perfekt!!!