Så er det dælme blevet VM-tid igen. Jeg glæder mig helt vildt. Jep, det er total good times. Jeg elsker VM, og jeg kommer til at se masser af kampe. Det bliver rigtig godt.
Jeg ved ikke, hvem der vinder. Nej, det gør jeg selvfølgelig ikke, men jeg har heller ikke noget godt bud. Brasilien er favoritter. Argentina og Columbia er også pæne bud, fordi deres hold er gode, og de er vant til klimaet. Hvis Messi er i topform, så bliver det spændende at se, om han endelig kan løfte Argentina hele vejen?
Jeg kan godt lide Uruguay, som jeg synes virker rigtig gode og som jeg faldt lidt for under sidste VM, men eksperterne levner dem ikke store chancer for at vinde, selvom de blandt andre har bombere som Suarez og Cavani.
Jeg kan også godt lide Belgien, som heller ikke vinder, men som godt kan drille de store hold. Jeg er vild med Eden Hazard og Romulu Lukaku, og så har de tilmed en af verdens allerbedste målmænd Thibaut Courtois og en fremragende Kevin de Bruyne på midtbanen. Jeg glæder mig rigtig meget til at se dem spille.
Jeg håber, at Tyskland klarer sig godt, men ærgrer mig over, at en af mine yndlingsspillere Mesut Özil har haft sådan et dårligt forår i Arsenal og måske ikke engang ender i start 11'eren. De har til gengæld en masse yngre spillere, jeg glæder mig til at se: Toni Kroos, Julian Draxler og André Schürrle...
Jeg er spændt på at se Frankrig efter sidste VMs kæmpe fiasko. Jeg glæder mig til at se Paul Pogba i aktion, da han er Frankrig nye store håb. Schweiz bliver også nævnt som et spændende hold, og så er der selvfølgelig Spanien. Jeg glemmer lidt, at de stadig har et hold, der kan vinde. Man tænker lidt, at de da ikke kan vinde den fjerde store slutrunde i træk. Det ville være lidt for vildt.
Jeg tror ikke rigtig på de afrikanske hold, men jeg glæder mig til at følge Elfenbenskysten. De har rigtig gode spillere, men organisationen omkring holdet plejer at være noget rod. Jeg er ret vild med Yaya Touré, så jeg skal helt sikkert følge dem.
Jeg har aldrig været stor fan af Italien, men jeg er fan af Pirlo, så ham glæder jeg mig til at se. De er i den såkaldte "Dødens pulje", så jeg håber faktisk ikke de går videre. Jeg er nemlig mere til England og Uruguay. England klarer sig traditionelt ad helvede til under slutrunder, så de kan nærmest kun overraske positivt. Jeg glæder mig især til at se Raheem Sterling og Daniel Sturridge samt den purunge Luke Shaw fra England.
Jeg er ked af at Zlatan og Bale ikke er med til VM, fordi deres hold ikke kvalificerede sig, og så er der alt for mange gode spillere, som på grund af skader ikke kommer med til slutrunden. Jeg ærgrer mig på Belgiens vegne over Benteke. Det er rigtig ærgerligt for Columbia, at Falcao ikke er med, ligesom at Tyskland godt kunne bruge Marco Reus. Frankrig kommer helt sikkert til at savne Ribery. Derudover er Diego Costa småskadet (er det noget med at han bliver behandlet med heste-moderkage eller noget i den dur?) og Luiz Suarez er heller ikke helt klar.
Nu gælder det Brasilien og Kroatien i aften. Det er en god åbningskamp. Brasilien er storfavoritter med et knaldstærkt forsvar og et ekstremt målfarligt angreb (når man har en mand, der hedder Hulk, kan man så andet?) Målmanden er vel nok deres svaghed. Kroatien har to store profiler i Luka Modric og Mario Madzukic, og Kroatien kunne godt overraske... jeg tror det bare ikke. Jeg tror på 3-0 til Seleção Brasileira!!!
Jeg har i løbet af de sidste par måneder gemt billeder fra diverse modeblade i en mappe, hver gang jeg faldt over et, der var fodboldrelateret. Det er blevet til mange billeder!
Mange magasiner tager udgangspunkt i værtsnationen Brasilien, hvorfor den brasilianske fodboldspiller Neymar samt den brasilianske supermodel Gisele fylder uforholdsmæssigt meget.
Cristiano Ronaldo var på forsiden af spansk Vogue sammen med kæresten Irina, og deres modeserie har jeg også med.
Ellers er der mange billeder af modeller nogenlunde sporty klædt, der holder en fodbold (!). Nogle gange er de ude på en fodboldbane - sommetider sammen med nogle mandlige modeller.
Fodboldspillerne Mario Balotelli, Andrea Pirlo og Iker Casillas er også med blandt billederne ligesom det Amerikanske landshold. Enjoy!
Cristiano Ronaldo var på forsiden af spansk Vogue sammen med kæresten Irina, og deres modeserie har jeg også med.
Ellers er der mange billeder af modeller nogenlunde sporty klædt, der holder en fodbold (!). Nogle gange er de ude på en fodboldbane - sommetider sammen med nogle mandlige modeller.
Fodboldspillerne Mario Balotelli, Andrea Pirlo og Iker Casillas er også med blandt billederne ligesom det Amerikanske landshold. Enjoy!
SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET
Ingen kommentarer:
Send en kommentar