fredag den 13. juni 2014

Tid til festival... Northside



Det er sindssygt underligt at skulle til en tre dags festival i sin egen by. Så lidt planlægning. Jeg skal sådan set bare finde ud af, hvad jeg skal have på, og så er det ud af døren. Det kan dog være svært nok. Vejret i Aarhus ser ud til at skifte meget i løbet af i dag med sol, skyer, regn, torden, sol igen og lidt skyer og så falder temperaturen, fordi det bliver aften.. og nat! Nå ja, hvis altså vejrudsigterne (Jep, jeg har tjekket flere, og de er mærkelig nok meget forskellige) holder.

Lige nu venter jeg på, at Bjarke får fri fra arbejde. I dag kommer der popdamer som Oh Land, Quadron og Lana Del Rey og nogle gamle indierock-favoritter i form af Franz Ferdinand. The National og WhoMadeWho slutter fredagen (på samme tid). Bjarke vil høre Mount Kimbie, mens Oh Land spiller. Jeg tror jeg helst vil se den blåhårede dame synge. Hun plejer at have noget sjovt tøj på, og artisternes udseende og påklædning samt dans på scenen tæller også i min verden. Med alderen tør jeg godt vælge det poppede frem for det seje;)

Tøjmæssigt går jeg efter det nogenlunde praktiske og behagelige. Jeg glæder mig lidt til at se, om pigerne (og drengene for den sags skyld) går fuld cool-school, fashion-cray eller om normcore rent faktisk er slået igennem? Jeg tror, at festivalen bliver fyldt med Nike sneakers, og så tror jeg, at vi kommer til at se en bøllehat eller tre!

Og billederne... tja, det er Daria Werbowy for UK Vogue. Jeg synes nok bare, at hun ligner en, der godt kunne være på vej til festival? 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar