Til min venindes polterabend i sidste weekend fik vi take out fra vietnamesiske Le Le, og det var top godt. Jeg vil gerne anbefale det til alle jer heldige mennesker, der også til hverdag bor i København. Just Eat bringer det tilmed ud, så det kan faktisk være et sundere alternativ til take out-pizzaen... Meget af maden var ultrasund, men de lækre forårsruller og andre friturestegte ting (de ligger i de brune æsker, så I kan kun se det sunde!) tæller nok ned i regnskabet.
Jeg er ret vild med vietnamesisk mad. Jeg stod faktisk i supermarkedet i går og kiggede på rispapir og andre asiatiske goodies, men jeg har kun fået viet-mad i madklubber og hos veninder, så jeg gik lidt i stå i hvad-skal-man-egentlig-lige-bruge-tanken (hvis det skal smage megagodt og ikke bare... smage). Jeg har ikke en smart phone, så jeg kunne ikke lige slå det op... Og så er der min rare Bjarkemand, der ikke kan lide fisk, skaldyr og fjerkræ, så hvad bruger man, hvis man ikke lige skal være vegetarisk... Bum bum.
Nå, men det er jo ikke en madblog... Men. Mmm...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar