onsdag den 1. oktober 2014

Danske modeller på catwalken i Paris


Så kom vi også igennem den franske modeuge, hvor der var virkelig mange danske modeller på catwalken. Især Nicholas Guesquiere for  Louis Vuitton var som altid god mod Danmark med hele fem danske piger i showet, mens Karl Lagerfeld for Chanel er dejlig loyal mod sine favoritter. Der var både nye og gamle ansigter, og jeg har fundet et billede af dem alle...Dvs. jeg skal på forhånd beklage, at jeg sikkert har glemt nogle. 

Freja Beha (her øverst) var igen på catwalken for Louis Vuitton. Denne gang lukkede hun showet. Smuk og cool.

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

^Nadja Bender for Chanel. Hun virker til at være rigtig godt etableret i branchen med gode relationer til udvalgte designere (fx Gucci, Chanel, Isabel Marant, Balmain) og stylister m.m. Så gør det ikke så meget, at man ikke går alle shows...

^Caroline Brasch-Nielsen for Balenciaga. CBN sprang desværre både London og Milano over, og hun gik ikke så mange shows, som hun plejer i Paris. Det var dog gode shows, hun bookede, men vi fik hende ikke helt så meget at se på gaden, hvor hun jo ellers er et yndet motiv for street style fotograferne. 

^Kirstin Liljegren for Balmain. Første sæson for Kirstin, hvor hun ikke var en exclusive for fx Balenciaga, Louis Vuitton eller Prada, som hun har været før. Hun gik en del shows, og nu må vi se, om det fører kampagner og eksklusive modeserier med sig. Hun var overraskende ikke en del af Louis Vuittons cast. Det undrer mig.

^Emma Oak for Stella McCartney. Emma Oak går faktisk en del shows, men en del af dem er for mærker, man ikke rigtig kender i Danmark. Hun booker dog som regel også en håndfuld A-list shows som fx Chanel, Haider Ackermann og som her Stella McCartney. Og hun ser altid godt ud.

^Charlotte Lindvig for Dries Van Noten. Jeg er så skuffet over, at hun ikke bookede flere shows, men omvendt bliver jeg også glad, når hun dukker op som her for Dries Van Noten. Jeg synes, at hun har et rigtig interessant look.

^Line Brems for Louis Vuitton. Jeg er virkelig positivt overrasket over Line Brems på catwalken. Hun ser virkelig godt ud, gode proportioner, god udstråling, og tøjet sidder godt på hende. Jeg havde set hende i nogle modeserier i foråret og tænkt "generisk blond model", men jeg tror, at jeg tager det i mig igen. Til gengæld ved jeg ikke om det er en fordel eller ulempe, at hun ligner topmodellen Cara Delevingne?

^Malou Høgehaven for Céline. Det var dejligt at se en dansker for Céline, og jeg er vild med hende hårfarve.

^Lululeika Ravn for Louis Vuitton. Apropos pænt hår... endnu en dansk pige for Louis Vuitton.

^Amalie Schmidt for Louis Vuitton. Lad os da bare tage de to sidste LV-piger også. Amalie var også med i sidstå sæson. Hun bookede ikke rigtig noget af betydning i New York og London, så det er godt for hende, at Guesquiere tilsyneladende godt kan lide hende. Hun er pæn, men hun ser meget ung ud.

^Elisabeth Faber for Louis Vuitton. Meget samme type som Amalie. 

^Charlie Bredal for Jacquemus. 

^Anne Mette Ryom for Damir Doma

^Mari Nylander for Sharon Wauchob

^Matilde (?) for Issey Miyake

^Juliane Grüner for Annesofie Madsen. Juliane var en af mange danske modeller, der gik for Annesofie Madsens første show i Paris. Mangler billeder af dem, der ikke gik andre shows. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar