onsdag den 26. november 2014

I want: Cos bukser og Envii kjole..


I dag var jeg første gang i hundred år i butikker og lege shopping. Jeg købte ikke noget, men jeg faldt over et par ting eller tre (men uha, der var meget, der ikke duede).

Jeg faldt for to par Cos-bukser. Dem herover sad virkelig godt... virkelig, virkelig godt. Jeg ved bare ikke helt med farven. Det er dælme en lys grå. Jeg kan ikke bestemme mig for, hvad jeg synes. Hvis jeg købte dem/ønskede mig dem i julegave, så ville jeg helt klart få dem brugt og være en happy hamster. Spørgsmålet er bare, om jeg kan finde et par i en lidt mørkere grå, som er lige så pæne...


Jeg fandt faktisk også dette par bukser i COS. De er også i uld/uldmix ligesom parret øverst. Farven er lidt tættere på det, jeg ledte efter, og de såmænd rigtig sidder godt. De sidder bare ikke heeelt lige så godt som dem øverst. De er mere lavtaljede og lidt mere fyldige omkring hoften. De stumper ikke på mig, som de gør på modellen, men det er måske fint nok. Hvis money wasn't an issue, ville jeg købe/ønske mig begge, men lige nu skal jeg finde ud af, hvilket par jeg bedst kan lide.

Jeg prøvede virkelig mange bukser i dag, men uha, der var virkelig også mange butikker, som ingen pæne bukser havde. Som generelt havde meget lidt tøj, der talte til mig. Hvem køber alt det junk? Bukseaterialerne i de fleste high street butikker var ret træls både at se og røre ved, og alt er sort i butikkerne - 80 % lige nu er sort, og jeg leder ikke efter sort tøj.

Jeg prøvede et par bukser i Weekday til den halve pris af begge parene fra COS, men de fandtes ikke i small - hverken i butikken eller online, og det er ærgerligt, for de var virkelig pæne. Medium var bare ALT for store, mens XS blev lidt for små. Øv. Har tjekket Trendsales for både COS og Weekday, men ingen luck today.


Så prøvede jeg også denne kjole i Envii, som kan minde lidt om Acnes Galactic-knits, og den sad meget pænt. Blå er desuden my kind of colour! 
Jeg trak den op, så det blev en minikjole, der bare pose lidt ved mave/hofte, og det var den måde, jeg ville bruge den. Prisen var okay. Desværre er den udsolgt i small på Enviis hjemmeside, og hvis jeg skulle ønske mig den i julegave, så er det smartest for min familie, at de kan gå på nettet og shoppe den. 

Nå, selvom jeg ikke købte noget nede i byen i dag, så har jeg alligevel fået tøj og sko. Der kom nemlig to nederdele fra Asos med posten og et par sko købt over Trendsales, og alt var perfekt. Perfekte størrelser, perfekte looks, perfekte små priser. Det må I lige se i et andet indlæg.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar