onsdag den 31. december 2014

Cashmere v-neck


Bjarke og jeg oksede rundt og gjorde rent i går eftermiddag/aften, inden vi fik fint besøg fra Kbh. Her er vi lige færdige med rengøringen og fejrer det med en omgang tackyfabulous Genesis - the Phil Collins years, og jeg får så samtidig Bjarke til at tage et billede af mig i min nye bluse. 
Blusen er fra H&M; den er i cashmere, og det er en julegave fra min mor. Den er dejlig at have på. Det er en v-neck, hvilket jeg ikke har dyrket siden... har jeg mon nogensinde dyrket v-necken? Jeg synes nu, at jeg kan bære det. 
Nederdelen er fra Isabel Marant (købt brugt på trendsales for et års tid siden).
Billederne er totalt uklare, fordi Bjarke ikke er så meget til blitz:)

Vi kom til at tage lidt forskud på nytårsfesten i går, så i dag har vi haft hoved på. Tror lige, jeg ser, om jeg ikke kan nå en lille lur mere, før man skal gøre sig klar?


Ingen kommentarer:

Send en kommentar