torsdag den 14. maj 2015

Frida Gianinis Gucci, hendes fyring... og nogle kinesisk-inspirerede looks


Jeg er en af dem, der synes, at det er ærgerligt, at Frida Gianini blev fyret efter 8 år hos Gucci. Forårskollektionen er hendes sidste store kollektion - pre-fall bærer vel egentlig også hendes aftryk - og jeg synes, at det er en rigtig cool kollektion. Den er wearable, klædelig og virker til både at have noget moderigtigt lige nu og noget langtidsholdbart. Jeg kan godt lide Fridas hang til 70'erne, og så er de kinesiske referencer i flere af kollektionens looks helt rigtig lige nu.

Jeg har fulgt debatten om Frida Gianini på The Fashion Spot (et forum, jeg elsker, men som jeg desværre ikke selv har en bruger på, fordi man skal inviteres, og jeg kender ikke nogen, der kan invitere mig) (et forum, der på den ene side er styret hårdt, så man ungår trolls, men hvor folk alligevel kan være usagligt hårde i deres vurdering af alt fra modeller til redaktører, designere og fotografer). 

PÅ tFS har Frida umiddelbart ikke været populær, og mange var glade for at se hende forlade Gucci. De synes ikke, at hun var visionær, og de savner Tom Ford.
 Mange påstod, at hende kollektioner var upopulære hos alle - fra moderedaktører, der kun stylede det i bladene, fordi Gucci var storannoncør... til Gucci-ekspedienterne, der fandt tøjet svært at sælge og åndede lettet op, da Frida blev fyret, men det tror jeg simpelthen ikke på... Nogle har måske haft det sådan, men så dårlig tror jeg heller ikke, at min egen smag er, og jeg kan godt lide hendes æstetik. Artikler har dog påpeget, at salget var faldende, og at hun fik blandede anmeldelser for sine kollektioner. Det er måske heller ikke lykkedes hende at skabe en fanbase af kunder, der køber hendes tøj uafhængig af andres holdninger. På den måde har hun ikke helt den it-faktor, som de andre store modehuses designere har såsom Nicholas Ghesquiere, Hedi Slimane og Phoebe Philo... eller Tom Ford.

Jeg var egentlig aldrig stor fan af Tom Ford for Gucci. Jeg anerkender, at han fik vendt skuden for Gucci og var en stor succes og har mange fans, men jeg syntes, at hans Gucci-kvinder i sin tid var for vulgære og materielle. Jeg tror, at hans sexiness er noget, mange savner i modeverdenen lige nu, hvor sex ikke er en vogue. Det er dog ikke noget, jeg sådan går rundt og beklager.
 Hvis man imidlertid forestiller sig Gucci-kvinden som hyperseksuel, så er Fridas Gucci nok ikke godt nok. Til gengæld virker hendes afløser Alessandro Michele til gøre Gucci-kvinden endnu mindre sexet og mere akavet. Den første kollektion viste nogle meget unge piger med et lidt nørdet udtryk modsat Fridas stærke, selvsikre Gucci-kvinder. Lad os se, hvordan det slår an. 

 I dette indlæg viser jeg billeder af de looks, der har kinesisk inspireret prints på silke og i de smukkeste farvekombinationer af især orange og blå. Meget fint.

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET












































Ingen kommentarer:

Send en kommentar