Der er ingen tvivl om, at Edie var konventionelt smukkere med langt hår og pandehår, som hun havde de første år af hendes modelkarriere, men hun blev også hurtigt sat i bås som hende, man bookede, når man ville have et 60'er Jean Shrimpton-agtigt look. Så klippede hun sit hår til en mullet (!), fik det farvet sort og bom, så var hun en stjerne. Det er sjældent, at en mullet gør en mere fashionable, men modeverdenen hylder tit ligeså meget det "grimme" som det "smukke" og vender rundt på begreberne. Mode er ikke stil og elegance - mode er noget helt andet og vi skal slet ikke begynde at forstå "cool".
Men... Edie Campbell ER cool. Hun kan netop køre svenskerhår... eller andre ligeledes uformelige frisurer og se cool, sej og aspirational ud. Der er intet så tillokkende som skønheder, der virker til ikke at give two shits about deres skønhed, og så i øvrigt klæder sig, som det passer dem - Eide er ikke anti-fashion, men hun ligner heller ikke én, der planlægger sit look eller tager sig selv alt for seriøst?!
Jeg er ligesom mange andre i modeverdenen temmelig vild med Edie Campbell. Jeg kan lide hende look. Jeg kan lide, at hun ikke sådan er til at sætte i bås: hun er af aristokratisk familie, kunstinteresseret, ridepige BIG TIME, partygirl, punk-ish at se på og altså model. Hun ligner egentlig ingen af delene, men så alligevel: hun er temmelig fotogen. Hun er muse for Stephen Meisel og Tim Walker og har prydet forsiderne af de fleste store Vogue-editions. Hun har været ansigt for Marc Jacobs, Louis Vuitton, Boss, Alexander McQueen og Lanvin. Hun har kvaliteterne til at blive en af de langtidsholdbare modeller a la Stella Tennant og Karen Elson.
Men nu skal vi se på hendes stil... Jeg har kun taget billeder med fra EFTER the hair cut.
SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET
Ingen kommentarer:
Send en kommentar