tirsdag den 30. juni 2015

Chill Attire


Billederne her er fra dagen efter brylluppet i forrige weekend. Jeg var næsten i samme tøj, som da jeg ankom dagen før, men blazeren havde jeg skiftet ud med en lidt mere chillet, blød, grå cardigan, jeg havde taget et tørklæde på og skiftet solbriller. 
Jeg er på billederne her rimelig træt og tømmermændsramt, men også i godt humør. Det var en god fest, jeg er sammen med dejlige mennesker, og vejret er behageligt. Gåturen fra gården til bilen er virkelig smuk, så ja, jeg husker det som good times.
Man kunne tro, at jeg går med en øl, men det er nu en danskvand. Ingen reparationsbajer til mig. Jeg skulle i øvrigt hjemme og læse til eksamen, for jeg skulle op om tirsdagen. Normalt ville jeg sove hele mandagen efter sådan en weekend, men ikke denne gang. Well, jeg kunne sove alt det, jeg ville, efter tirsdag...
I går fik jeg endelig "rigtig" ferie. Jeg fik nemlig sidste karakter for en skriftlig eksamen i et andet fag og kunne lettet konstatere, at jeg bestod og ikke skulle bruge mere tid på den opgave. Det gik faktisk overraskende fint, så alle mine bekymringer fra de sidste måneder, synes helt fjollede nu. Jeg har nærmest været ved at droppe ud, så håbløst, syntes jeg, alting var op til eksamen. Føj, hvor jeg hader eksamenstiden. Godt der nu igen er ro i maven, og tillykke til alle, der er igennem det. Vi har ferie!!!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar