mandag den 17. august 2015

Danske modeller på Vogue-forsider


Der er ret få danske modeller, der har været på forsiden af Vogue... og jeg mener any Vogue-edition fra Kina til Thailand og USA til England. Jeg har umiddelbart fundet 11 danske modeller (+2 efter opdatering).
Læg endelig en kommentar, hvis der mangler nogen. Der kunne også være modeller fra før 1980'erne? 
Øverst har vi vores 1980'er supermodel Renee Toft Simonsen, som havde rigtig mange forsiden på et tidspunkt, hvor man endnu ikke havde opdaget, at kändiser solgte mere end modeller!

OBS: Opdateret maj 2017

^Helena Christensen var supermodel i 1990'erne, men havde faktisk ikke så mange Vogue-forsiden igen... Til gengæld må hun være højt oppe på rekordlisten over flest Elle-forsider!

^Louise Pedersen på forsiden af tysk Vogue i 2005. 

^Agnete Hegelund deler her forsiden af italiensk Vogue med den slavakiske model Kamila Filipcikova. Det er Agnete til højre.

^Freja Beha er efterhånden oppe på et par og tyve forsider af Vogue. Meget flot. Der er nu langt op til Gisele, der fører ræset med over hundrede forsider.
^Det kan godt være at Vogue Portugal rangerer helt i bund prestigemæssigt blandt de internationale versioner af Vogue, men et cover er et cover, og Caroline Brasch-Nielsen indledte karrieren med en tidlig forside for det portugisiske magasin. Desværre er der ikke kommet andre forsider til... ikke endnu i hvert fald.


^Juliane Grüner havde som 14-15 årig en rimelig fantastisk karriere med blandt andet denne forside for Vogue Italia og et par kampagner for Balenciaga. Der er efterhånden gået nogle år, og man ser hende ikke længere på den internationale scene, men hun er stadig under 20 år, så hvem ved.. måske hun får et comeback?

^Nadja Bender har indtil videre kun én forside for Vogue, og det er denne for den russiske udgave. Hun burde stadig være i en position, hvor hun potentielt kunne nappe et par mere i de kommende sæsoner. Jeg kunne især se hende for spansk og tysk Vogue!

^Anne Pedersen på forsiden af Vogue Paris.

^En ret pixeleret version af Lykke May (May Anderson) på forsiden af tysk Vogue.

^Vibeke Knudsen for Vogue Italia

^Frederikke Sofie Falbe Hansen for tysk Vogue

^Laura Julie Holm for Vogue Portugal

^Josephine Skriver på forsiden af Vogue Brazil

Ingen kommentarer:

Send en kommentar