onsdag den 18. november 2015

Puffærmer og sort på hvidt mønster fra Louis Vuitton


Jeg kan huske, da jeg startede på universitetet for snart ti år siden, at mange gik i trøjer og kjoler med puff på ærmerne. Både en lille bitte smule puff og stor puff.  Jeg havde selv i hvert fald én t-shirt, jeg brugte en del. Jeg blev dog overordentlig træt af tendensen. As in virkelig træt. 
Jeg kan huske, at der var en pige på min uddannelse i 2010, der gik med bluser og kjoler hele tiden med denne type puff. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at det så meget 5-years-too-late-ud. Ikke at det skal holde nogen tilbage; man skal gå i det, man kan lide, men jeg var altså ikke helt færdig med at være træt af looket.

Man skal være yderst påpasselig med snittet, hvis man i forvejen har lidt brede skuldre og kraftige overarme,  for så fremhæver man det ekstra meget. Ens hals kommer også til at syne kortere. Man kommer til at se større ud på overkroppen.

Når alt det er sagt, så kan jeg godt lide kjolen herover fra Louis Vuitton. Til den rigtige pige, er den ret fin, og måske er 2015 endelig året, hvor man hverken er overmoderne eller umoderne med puffærmer?

For nogen - fx en pæreformet figur med en spinkel overkrop  - kan de store ærmer skabe en illusion om en timeglasfigur, så designet er ikke dumt til alle.

Kjolens mønster og puffærmerne kommer også i en bluseversion kombineret med en sort nederdel. Den kan I se længere nede i indlægget. Den er jeg ikke lige så glad for, fordi designet er tungere, og netop gør selv spinkle modeller ret buff at se på. 

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET





















Bluse:







Ingen kommentarer:

Send en kommentar