fredag den 17. juni 2016

All in black


Endnu et billede fra USA. Endnu et billede, der forstærker billedet af min feriestil i USA som temmelig basic og mørk. Jeg er her hoppet i sorte skinny jeans med opsmøg og en stram sort langærmet t-shirt fra H&M. 
Man siger, at sort slanker. For mit vedkommende fremhæver sort bare min pære-formede krop, og jeg har andet tøj, der slanker mere. Det er svært at forstå, at der mange, som kalder mig lille, når man ser billedet. Jeg følte mig bestemt mere chic i øjeblikket end jeg føler nu ved at se billederne. Jeg følte mig sådan lidt Audrey Hepburnski Funny Girl, men den forbindelse har jeg sværere ved at drage nu:)
Det var aften, og vi var kørt nord på i Michigan til en by, der hedder Traverse City. Der var en smule koldere end i Ann Arbor om aftenen, så man skulle have lidt mere tøj på.
Nedenfor er det blevet senere, og vi er på vej hjem, så der har jeg taget en ekstra trøje på og halstørklæde. Der er et par fine billeder af mig foran biografen i byen (som man ikke kan se særlig godt på grund af lys) og foran en populær, men aftenlukket grill/iskiosk. Nederst mig og Star Spankled Banner.
Mine sandaler gik jeg i det meste af turen. De er fra Marni og som før nævnt købt på Trendsales, for jeg har bestemt ikke råd til Marni fra ny af. Skoene var dog ikke brugt, kom i ægte kasse, og kostede 400 kroner, så jeg synes selv, at det var et godt køb.
Der var masser af amerikanske flag sat op forskellige steder, fordi det var Memorial Weekend. Her er det søndag, men dagen efter om mandagen var en fridag for de fleste amerikanere til ære for nuværende og tidligere soldater.
Jeg vil gerne anføre, at jeg er uden makeup og har sat mit høj i en tilfældig hestehale. Jeg er vel her så u-opsigtsvækkende, som man kan blive.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar