mandag den 20. juni 2016

Oversize



Et billede fra Ann Arbor. Jeg drikker en stor smoothie her med navnet Avocolada, hvilket jeg ikke kan tænke på uden at begynde at synge sangen "If you like pina colada...". Avocaladaen var en avocado møder pina colada på den måde, at den var med kokus og ananasjuice udover avocado og kål. Om den rent faktisk er sund eller om det bare var en måde at få en masse sukker på, ved jeg ikke, men den smagte godt og var god i varmen.
Jeg er her i skjortekjole fra & Other Stories, et par cropped jeans fra ?? og mine klipklappersandaler fra New Look i brunt læder og sløjfe. Dem er jeg blevet ret vilde med igen. Da jeg købte dem, gjorde de ondt at gå i og gav vabler. Nu fire år senere (or something like it) er de pludselig helt fine at gå i?!
Skjortekjolen er så oversize, at man kunne gemme tre personer inde i den... eller for mit vedkommede mit ekstra USA-fedt. Jeg var allerede i USA, men især her i tiden efter turen, lidt tykkere end normalt, og jeg må indrømme, at når jeg vejer det, jeg gør nu, så får jeg lyst til at gemme mig mere i mit tøj. SÅ går jeg efter oversize. Jeg tror ikke nødvendigvis, at stort tøj får mig til at se tyndere ud, men så skal man i hvert fald ikke se på sine nye deller hver gang, man kigger ned ad sig selv. 
Min tanke er at gå på slankekur i den næste periode, hvilket ikke betyder rigtig slankekur, men bare - nu skal du tænke over indtag igen, vælge de sundere muligheder (når muligt) og lade være med at hyggesnacke, når du ikke er sulten. Jeg skal nok heller ikke drikke tre-fire øl hver dag, som det hurtigt blev til i USA. Ferielivet! Målet er bare, at mine bukser fra Monki sidder godt igen. De virker lidt små i øjeblikket. Jeg er ikke så god til rigtig slankekur, for slankemad er lidt for trist. Jeg skal helst have sovs og dyppelse, dip eller dressing til al slags mad, for tørt mad er så kedeligt, men jeg er okay med sundere varianter. Jeg kan godt lidt grøntsager og salater. 

TO EKSTRA BILLEDER EFTER HOPPET


Ingen kommentarer:

Send en kommentar