Jeg har altid fundet det med wet look hair skørt.
Det er en særlig frisure, som man ind i mellem læser om i modebladene. Det ligner umiskendeligt vådt hår, som ikke er tørt endnu efter et bad.
I virkeligheden er der blevet gjort rigtig meget andet ved håret for at få det til at se vådt ud. Det er trods alt en frisure.
På den ene side kan man spørge sig selv, hvorfor man vil have vådt/fedtet hår? Er det ikke det, vi plejer at undgå?
På den anden side... når det så skal være, hvorfor skal det så være så svært?
Øverst har vi Dior fw13. Det ligner min frisure, når jeg er blevet nødt til at vaske håret, men ikke har haft tid til at tørre det, inden jeg skal ud af døren. For at undgå kolde, våde totter i mit ansigt, sætter jeg det op i en knold. Et voila = je suis chic... évidemment.
Ok, så Diors "knold" er mere fancy. Wet look a la sekretær... Men en stor klat mousse og et par hårnåle, og jeg kunne få mit våde hår til at se sidde sådan på 20 sekunder... Tror jeg.
Roberto Cavallis aw13-version er ikke så meget wet, som det er greasy. Mit hår på tredje dagen ser sådan ud. Jeg plejer at hade det, men....
'amen, det er jo alt for nemt at være high fashion... desværre skal man nok være in-the-know... to know.
Jeg tror, at de fleste bare ville foreslå mig at vaske håret?
Prada har gjort det største indtryk af årets wet looks - halvdelen af alle modeserier har i hvert fald efterlignet looket.
Det ligner, at man er blevet ramt af en rigtig stor regnbyge. Et vaskeægte skybrud. Måske stod man midt på en mark, så man ikke kunne nå i læ?
Jeg fandt en opskrift på Pradas våde hår
her, og læg mærke til, at de kalder frisuren nem.
Udover en særlig kam, skal der volumen spray, shine oil og hårspray til.
Og her har vi så tre eksempler på billeder fra sæsonens utallige modeserier, hvor modellerne har vådt hår...