Indrømmet, jeg har sovet længe i dag, meget længe. Jeg har generelt haft en uge med et helt crazy søvnbehov. Sove sove sove.
Når jeg sover længe, ligger jeg tit i en tilstand, hvor jeg både føler mig vågen og er sovende, og jeg har en masse såkaldte lucid dreams. Her til morgen var jeg godt i gang med en tur til USA, hvor der skete alt muligt, og det skal jeg ikke kede jer med, men (langt inde) i drømmen dør Kate Moss lige pludseligt. Medierne siger, at det er overanstrengelse, og man kan læse, at hun har været i USA (der hvor jeg befinder mig i drømmen) med sin niece for at fejre hende (?), og de har festet og arbejdet og ikke spist uafbrudt i flere dage. I drømmen er det en faktor, at jeg ved, at jeg drømmer, så jeg bliver ved med at spørge mig selv, om jeg ikke bare drømmer, og at Kate Moss ikke i virkeligheden er død, men i drømmen bliver jeg så helt tiden bekræftet i, at det altså er rigtigt nok det hele og ikke bare en drøm. I drømmen vågner jeg flere gange af drømmen, tror jeg, men jeg drømmer stadig. Det er kompleks drømmen, venner.
Så sker der i øvrigt alle mulige andre ting, og pludselig er jeg involveret i en ballet, som Kate Moss havde instrueret med sin niece i hovedrollen (der i drømmen ligner den engelsk/kenyanske model Malaika Firth.) Alting foregår nu pludselig i et store forladt hus. En gammel skoleveninde, som jeg ikke har set i 8 år, er min confidante i drømmen. Og min mor er der også, og hun har godt hørt om Kate Moss, men hun er lidt ligeglad med hende, some celebrity, for hun er mere optaget af en venindes datter, der næsten døde... Bum bum.
Vogue UK går i Kate Moss-selvssving - de hasteugiver et særnummer med 5 forskellige Kate covers med billeder af Kate Moss i Vogue gennem tiderne, og det forstår man jo godt, de gør, da de allerede nu går i selssving over den lille 40-årige brite. Jeg reflekterer også selv i drømmen over hendes død - jeg tænker blandt andet, om hun ikke bare bliver endnu mere kendt ved at dø forholdsvis ung?
Anyways, jeg skulle lige tjekke nettet, da jeg vågnede, men det ser ud til, at Kate Moss heldigvis er alive and kicking. Gud ske lov!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar