lørdag den 22. august 2015

Frederikke Falbe-Hansen i Reedition


Den danske model Frederikke Sofie Falbe-Hansen poserer sammen med Adrienne Jüliger i denne moderserie for magasinet Reedition. 
Serien sender mig tilbage til 90erne - en mere retro-afslappet del af 90erne end den sporty blingstil, vi ellers har set en masse af i moden de seneste sæsoner. Jeg kan godt lide tonerne her. Det er lidt ligesom 1980'erne, som den bliver repræsenteret i tv-serien the Americans. Det er sådan lidt fortidsgråt, men ellers meget almindeligt. Er tøjet cool her? Det er svært at sige.
Både Frederikke og Adrienne passer perfekt til serien. Jeg kender ikke magasinet og heller ikke fotografen, der hedder Robi Rodriguez, men begge virker lovende.
SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

Kend din modefotograf LI: Harley Weir


Det er lang tid siden, at jeg har præsenteret en modefotograf. Der er nu stadig mange, jeg mangler, selvom de allerstørste nulevende fotografer vist er taget... Harley Weir er en af boblerne til at blive en af top-top fotograferne. Hun skyder allerede kampagner for eksklusive kunder. Hun fotograferer blandt andet for Stella McCartney. Hun fotograferer for en del britiske magasiner - i-D, Dazed, Vogue UK, Pop m.m. Hun har en del tilfælles med en anden fotograf, som snart kommer på bloggen, Jamie Hawkesworth, og jeg er ret vild med stilen. De kan noget med perspektiv og lyssætning. Der er både noget råt og blødt over billederne. De virker både spontane og opstillede. Om jeg lige har fundet de bedste billeder; det ved jeg ikke, men I kan jo selv undersøge hendes portfolio mere grundigt...

Øverst har vi Lara Stone

^Gemma Ward

^Maddison Stubbington

^Lindsey Wixson

^Stella Lucia

^Hanne Gaby Odiele

^Helena Severin

^Aya Jones

^Codie Young

^Rianne van Rompaey

fredag den 21. august 2015

Theme: Cars in fashion


Det er første gang, at jeg har lavet et indlæg med modebilleder, hvor biler indgår. De indgår så utrolig tit, at jeg sikkert kunne gøre det til et månedligt indslag og stadig have masser af billeder at vælge i mellem! (Se det første indlæg her)
Anyways, jeg synes, at det er vældig sjovt at se, at bilen også fungerer som en slags accessory på billerne, giver kontekst til hendes look, sætter fantasien igang i forhold til liv og livsstil og placerer pigen i sociale strata. Rich bitch, retro-rocker, norm-core, golddigger, glamcore, thug-girl... alle har de deres særlige biler.
Jeg har vist uploadet en forfærdelig mange billeder i denne omgang. Igen igen. Jeg prøver sådan set altid ikke at lave indlægge så lange, at man ikke gider se de sidste billeder, men det lykkes for sjældent. Jeg bliver for ivrig.. Here goes.

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

torsdag den 20. august 2015

Lakeret Krokodillemønstrede styles fra Miu Miu


Det skinnende, blanke krokodillemønstrede materiale som I kan se på billedet herover går igen gennem hele Miu Mius kollektion - fra frakker, jakker og nederdele til kjoler, og de kommer i en variation af klare farver. Gul, rød, orange, brun, grøn og også i sort. De forskellige styles bliver matchet med mønstrede skjorter, striktrøjer og quirky mønstre. Miu Miu er den fashionable, men lidt geeky girl, der er ung og eksperimenterer med sit tøj, men i bund grund bare vil se ud som gamle excentriske damer i Palm Springs i 1950erne og 1960'erne (okay, det var meget specifikt - det er nok min egen forestiling ud fra nogle Robert Doisneau og Aron Slims-fotografier). 
Anyways, her er billeder fra modemagasinerne af de forskellige styles med lakket-kroko-læder!

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

Cykeltur i shorts og t-shirt


På en tredjedel af alle dage går jeg sådan cirka i stribede trøjer, og især når jeg er på ferie, pakker jeg striberne. De er praktiske og går til det meste.  Selvom jeg gerne vil være cool atid, for why not, så blev coolness såvel som hotness pænt nedprioriteret her. Det er varmt, og vi er på cykeltur, så t-shirts og shorts syntes the way to go, og det var de shorts og den t-shirt, jeg havde med, og som var rene. Billederne er fra et par uger siden, men de kunne jo godt være taget i disse dage, hvor vejret er godt (og jeg bør skrive eksamen;( suk). Bjarke og jeg er cyklet ud omkring halen på Fanø og ned til albuen. Det er meget sjovt med navnene på Fanø. Der er også hønen, man kan tage ud på. Og så er der alle bjergene og fjeldene, som jeg godt kan afsløre ikke har så meget med faktiske bjerge og fjelde at gøre! 
Min mor har i øvrigt den samme t-shirts som mig. Vi købte dem faktisk på Fanø, og vi bruger begge trøjerne rigtig meget. Jeg er mere modeinteresseret end min mor og jeg eksperimenterer også lidt mere, men vores grundsmag synes at være den samme. Det er lidt sjovt. 

onsdag den 19. august 2015

Street Style: It's a man's world, gentlewomen!


Jeg kan godt lide den klassiske herregarderobe til kvinder. Jeg er meget inspireret af den, selvom jeg ikke selv kan bære en herregarderobe gone full throttle. Jeg drukner i det. Jeg kan bruge elementer, og det gør jeg også gerne. Herretøj til kvinder kan have mange konnotationer. Man kan se mere intellektuel ud, mere seriøs og på sin vis midre forfængelig og overfladisk. Nogle ser cool ud. Nogle kommer til at ligne mænd kort og godt. For nogle betyder en herregarderobe, at deres seksuelle udstråling underspilles. For andre giver den accent. Der er mange forskellige looks within the look, so here goes....

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

tirsdag den 18. august 2015

Where to shoot your fashion spread in 2015: CUBA


Hvis man tror, at modeverdenen er fuldstændig afskåret fra årets storpolitiske begivenheder, så skal man tro om. I juli år ophørte USAs handensembargo mod Cuba officielt efter cirka 55 år, og senere i juli genåbnede Cuba sin ambassade i Washinton D.C. 
Det er helt vildt. Både at der skulle gå så mange år, men også at det endeligt lykkedes. 
Cuba er kendt for æstetisk at være en tidslomme fra før handelsblokaden, så der er nok flere grunde til, at magasinerne har sendt fotografer, stylister og modeller til Cuba: For det første giver det mening at fejre konfliktens ophør. For det andet kan man forestille sig, at Cuba lige så stille ændrer sig. I hvert fald på nogle områder? 

Jeg er faldet over fire magasiner med store modeserier fra Cuba i de sidste par måneder.
 Jeg viser bare et enkelt billede fra dem hver.
Cuba er ikke en ny location som sådan. Der er fotograferet mange smukke modeserier gennem årene. Flere er ikoniske i dag. 
Men altså fire modeserier fra sommeren 2015 indtil videre... måske kommer der flere? Måske har jeg misset nogen?

Øverst har vi et billede fra min favorit af de fire nye modeserier. Den er at finde i det nyeste nummer af Porter. Modellen hedder Achok Majak. Derudover indgår en masse lokale også i modeserien - ikke bare som statister, men som modeller. Det giver serien følelsen af at være halv modeserie, halv dokumentar. Mikael Jansson fotograferer, og han er ret eminent on locations. Meget stemningsfulde billeder. I kan se hele modeserien her.

^Cindy Bruna fotograferet af Alexander Neumann for Madame Figaro France. Hele modeserien kan ses her.

^Giedre Dukauskaite for Marieclaire US fotograferet af Takay. Se hele modeserien her. 

^Adriana Lima (og Joan Smalls) i W Magazine fotograferet af Alasdair McLellan. Se hele modeserien her. 

Theme: Fashion on the sofa


Bjarke og jeg ønsker os en sofa. Vi har faktisk allerede i julegave fået penge én gang til en sofa, men da vi ikke havde nok til andet end en meget, meget hård sofa fra IDEmøbler, besluttede vi os for at vente. Desværre forsvandt pengene hurtigt ind i vores daglige budget, og jeg ved ikke, om vi får en sofa lige med det samme. Vores gamle sofa - fundet på storskrald, gik i stykker. Vores nuværende "sofa" er i virkeligheden en Ikea- seng,men den er også er ved at gå i stykker, så det er jo herligt!

Jeg går ikke rigtig op i møbler. Bevares, jeg kender mine danske designklassikere nogenlunde, og jeg kan godt have en mening og en smag, men jeg er ikke rigtig interesseret i at bruge mange penge på møbler - slet ikke lige nu, og jeg går ikke op i statussymboler og den slags. Min bror har lige købt et spisebord til 11.000 kroner, og selvom de findes meget, meget dyrere, så synes jeg, at det er helt tosset vildt, når de havde et velfungerede bord i forvejen. Jeg ville hellere rejse, og livsnyde pengene væk, men vi er alle forskellige på det område, og det er jo fint nok!

Jeg kunne også være godt nok tilfreds med en genbrugssofa herhjemme, men fulgte gerne Bjarkes ønske om en rigtig flyder med chaiselong, eller hvad det nu hedder. Det ville også være rart at prøve en ny sofa. Man ved jo, at der er sket ting og sager i en brugt sofa. Sandsynligheden for kattepis eller lignende er cirka 98 % Oh well, jeg er ikke sart. What doesn't kill you only makes you stronger, n'est-ce pas? 

Jeg har fundet lidt sofainspiration pakket ind i modebilleder, sådan som jeg bedst kan lide det. Der er vist grimme og pæne sofaer i alle former, farver og tilstande.


SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

Dressing like a nice girl


Igen er mine store solbriller helt absurde og åndssvage at se på. Jeg er heller ikke så god til at matche solbriller med outfits. Jeg tager som regel de solbriller, jeg kan finde, og dem her ligger i øjeblikket i grab-me-afstand!
Jeg er hoppet i en skirt-shirt-cardigan-kombination, hvilket er en evig klassiker. Skjorten er fra Diesel og er en aflagt sag fra en veninde. Den er ret fin, men den er frygtelig kort, så jeg får den ikke brugt så tit. Der skal en højtaljet nederdel til som her, medmindre man vil vise maveskind, og det er jeg ikke så meget for. Måske min veninde havde det på samme måde? Måske hun bare ikke har (mentalt) plads til tøj, man-kun-bruger-en-gang-om-året, som jeg har. Jeg er ikke så god til at rydde ud i mit tøj. 

Nederdelen er fra Zara. Den er blå og har en (fake) slå-om-detalje, der gør den en smule assymmetrisk. Det er bare lidt svært at se her. Jeg har købt den online, og jeg købte den i small. Jeg ligger tit mellem small og medium i Zara, så det er altid lidt et sats, når man skal vælge størrelser. Jeg er lidt usikker på, om jeg valgte rigtigt med nederdelen her. Jeg kan godt passe den, men måske skulle den have siddet lidt anderledes? Vi har ikke Zara i Aarhus, men jeg falder tit over ting under udsalget online.. Jeg er dog ikke vanvittigt imponeret over pasformerne hos Zara, så jeg skal huske ikke at lade mig forblænde af deres evne til at få tøjet til at se cool ud på hjemmesiden. Jeg gad virkelig godt, at Zara åbnede igen i Aarhus, så man kunne se, mærke og prøve tøjet først!


Cardiganen er i cashmere og fra Ganni. Den er købt brugt på et tidspunkt, hvor jeg havde cashmere på hjernen. Det er så blødt og dejligt og pokkers dyrt, så jeg var glad, da jeg fandt denne her til en god pris.

mandag den 17. august 2015

Danske modeller på Vogue-forsider


Der er ret få danske modeller, der har været på forsiden af Vogue... og jeg mener any Vogue-edition fra Kina til Thailand og USA til England. Jeg har umiddelbart fundet 11 danske modeller (+2 efter opdatering).
Læg endelig en kommentar, hvis der mangler nogen. Der kunne også være modeller fra før 1980'erne? 
Øverst har vi vores 1980'er supermodel Renee Toft Simonsen, som havde rigtig mange forsiden på et tidspunkt, hvor man endnu ikke havde opdaget, at kändiser solgte mere end modeller!

OBS: Opdateret maj 2017

^Helena Christensen var supermodel i 1990'erne, men havde faktisk ikke så mange Vogue-forsiden igen... Til gengæld må hun være højt oppe på rekordlisten over flest Elle-forsider!

^Louise Pedersen på forsiden af tysk Vogue i 2005. 

^Agnete Hegelund deler her forsiden af italiensk Vogue med den slavakiske model Kamila Filipcikova. Det er Agnete til højre.

^Freja Beha er efterhånden oppe på et par og tyve forsider af Vogue. Meget flot. Der er nu langt op til Gisele, der fører ræset med over hundrede forsider.
^Det kan godt være at Vogue Portugal rangerer helt i bund prestigemæssigt blandt de internationale versioner af Vogue, men et cover er et cover, og Caroline Brasch-Nielsen indledte karrieren med en tidlig forside for det portugisiske magasin. Desværre er der ikke kommet andre forsider til... ikke endnu i hvert fald.


^Juliane Grüner havde som 14-15 årig en rimelig fantastisk karriere med blandt andet denne forside for Vogue Italia og et par kampagner for Balenciaga. Der er efterhånden gået nogle år, og man ser hende ikke længere på den internationale scene, men hun er stadig under 20 år, så hvem ved.. måske hun får et comeback?

^Nadja Bender har indtil videre kun én forside for Vogue, og det er denne for den russiske udgave. Hun burde stadig være i en position, hvor hun potentielt kunne nappe et par mere i de kommende sæsoner. Jeg kunne især se hende for spansk og tysk Vogue!

^Anne Pedersen på forsiden af Vogue Paris.

^En ret pixeleret version af Lykke May (May Anderson) på forsiden af tysk Vogue.

^Vibeke Knudsen for Vogue Italia

^Frederikke Sofie Falbe Hansen for tysk Vogue

^Laura Julie Holm for Vogue Portugal

^Josephine Skriver på forsiden af Vogue Brazil

Pink Prada suit and coat


Pradas efterårskollektion er delvist dedikeret pastellerne babypink og babyblue, hvilket fortsætter den tendens, der har været på seneste med at bytte om på de traditionelle forårsfarver og efterårsfarver.
Pradas pink suit bliver en smule futuristisk i form at sit materiale. Prada er traditionelt meget retro i referencer, men der var spacy elementer i aw-kollektionen. Jeg ved ikke helt, hvad materialet er, men det ligner sådan noget wet suit agtigt noget? Åh, hvad er det nu det hedder... Den pink jakke kommer både i en version som øverst; i en dobbeltraddet; og i en lang frakkeversion. Alt i pink. Here you go...

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

Danske Laura Julie i fransk Numéro


Jeg gad godt have været model, når jeg ser en modeserie som denne. Jeg er ikke misundelig på modeller, når de skal posere med slanger og edderkopper, men når de får lov at ridde og hilse på elefanter som her, så er det en anden sag - as in: ååååårh, bare det var mig! Og så en afrikansk elefant (store ører = afrikanske elefanter, ikke?) Jeg vidste ikke, at de kunne.. tæmmes? 
Den danske model Laura Julie får gode jobs for attraktive magasiner i øjeblikket, og en modeserie som denne for franske Numéro er prestigefuldt.
Jeg må nu sige, at jeg lægger knapt så meget mærke til tøjet som til de smukke dyr. Billederne er virkelig flotte. Konceptet er lidt specielt. Laura Julie poserer i modetøj. Elefanten ser awesome ud. Og så er der en danser i en net-trikot, der vrider sig og imponerer med sin fleksibilitet. Jo jo. 

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

søndag den 16. august 2015

Modekampagner a / w 2015 part II


Der er masser af nye modekampagner, så lade mig bare tage Part II i min gennemgang af dem, mens jeg stadig er begejstret...

Øverst har vi Louis Vuitton, hvor Nicholas Ghesquiere er klar med sin tredje store ready-to-wear-kollektion og dermed den tredje kamapgne i sin "series"-serie. Denne gang er kampagnen dog knap så interessant som de andre gange, for tre fotografer er blevet til to. Det er derudover svært at kende forskel mellem Bruge Webers og Juergen Tellers billeder i kampagnen. Jeg er dog svært tilfreds med, at Freja Beha stadig er en del af teamet. Hun har vel nærmest som den eneste været med i alle tre kampagner. I denne fylder hun dog lidt mindre, for der er mange modeller og skuespillere med. 
Jeg krydser fingre for en lidt sjovere kampagne i næste sæson. Series 1 har indtil videre været den bedste!



Jeg er bestemt ikke nogen Versace-girl, men det italienske brand har produceret fine kampagner gennem tiden. Denne kampagne er nu lidt slap i forhold til tidligere kampagner. Modellerne virker random sammensat. Trentini og Kloss ligner lidt for meget hinanden her, og Boling ser jeg ikke rigtig som nogen Versace-model. Baggrund og fotostil er også ret uinspireret. Jeg er ikke helt tilfreds. 



Proenza Schouler er kendt for at være vaskeægte pretentiøse hipstere, når det kommer til kampagner. Det er let at hade... men jeg kan som regel godt lide resultatet, om end jeg sjældent synes, deres kampagner slår igennem.
Jeg kan egentlig godt lide konceptet med underlige mid-action billeder af modeller i et studio med masser af skygger. Jeg kan også godt lide, at modellerne er det, man i modelverdenen kan kalde veteraner. Karolin Wolter er ganske vist kun 24 år, men hun har nået at være topmodel, forsvinde lidt fra det hele og få et comeback som mere "moden" model. Jeg troede faktisk, at hun var over 30 år, men nej. Liya Kebede (37), Lisa Wiinkler (34) og Anne Cathrine Lacroix (37) er dog alle ældre end mig. Det er meget rart ikke kun at skulle se på teenagere. 



Lindsey Wixson har faktisk været med i tre Chanel-kampagner nu, men hun bliver sjældent nævnt som en af Karl Lagerfelds muser. Hun virker hver gang som et lidt overraskende valg fra Karls side? Derimod virker Anna Ewers som en oplagt Chanel-model med sin tyske baggrund og Claudia Schiffer-agtige look. De to modeller ligner meget hinanden i efterårets kampagne, men de supplerer også hinanden meget godt. Folk har været ret begejstrede for kampagnen; måske fordi Karl Lagerfeld altid selv fotograferer Chanels kampagner, men det er ikke altid, at hans fotografiske talenter imponerer. Her ligner kampagnen dog et vellykket Patrick Demarchelier-job, og den ser mere high fashon ud end de sidste mange kampagner for Chanel.



Etro har hyret Kate Moss i efterårets kampagne. Looket er meget Etro. Desværre for Etro har både Lanvin og Burberry valgt meget Etro-agtige looks til deres kampagner i efteråret, så de falder lidt ind i hinanden. Jeg synes dog, at Kate Moss igen-igen beviser, at hun kan give de fleste brands et løft. Det er aldeles godkendt, synes jeg.



Alberta Ferretti har lavet virkelig gode kampagner i begyndelsen af 00'erne. Så begyndte de at blive for kommercielle, photoshoppede og stive at se på, men de seneste par sæsoner er det begyndt at gå den rigtige vej igen. Sasha Pivovarova ser smuk ud på billederne; det mørke, romantiske skær gør sig godt. Der er faktisk en vis stemning på billederne, og tøjet er også fint. Det kan blive endnu bedre, men vi går den rigtige vej!



Olivier Rousteign for Balmain har valgt  at fokusere på søskende i sæsonens kampagne - Jenner-søstrene Kendall og Kylie (?), Hadid-søstrene Bella og Gigi samt Smalls-søstrene Joan og Erika.
Der er billeder to og to som nederst (Bella og Gigi) og gruppebilleder. Jeg synes, billederne er fine. Jeg er ikke superstor fan af tendensen med celebrity/instafame-modeller, men jeg kan rigtig godt lide Hadid-søstrene på billeder. Gigi er en moderne udgave af 80'er topmodellen Michaela Bercu, og Bella er en mørk, mere sultry udgave af Jennifer Lawrence.
Det er desuden sjovt at se topmodellen Joan Smalls' søster.  Kendall Jenner ligner en model, som ikke forsvinder lige med det samme. Hun er ikke den mest udtryksfulde model endnu, og jeg har indtil videre kun været begejstret af Ben Toms' Dazed-modeserie med hende, men hun passer godt ind i konceptet her med sin søster.



Alexander Wangs efterårskampagne kan beskrives af en samling modeller (it-girls, celebs) stylet som urban punk zombies.  Det er ikke min yndlingskampagne, men A. Wangs kampagner fylder ikke nok i bladene til, at jeg går så højt op i dem, som så mange andre brands. Jeg køber oftest europæiske magasiner, og han reklamerer ikke i fx Vogue Paris og Vogue UK, så jeg ser ikke så tit hans ads. Så bliver man lidt ligeglad. 



Sanne Vloet er model for anden sæson i træk model for Ralph Lauren, der har en tendens til være meget loyal mod sine modeller.
Valentina Zeliaeva er nok den mest benyttede, men Anna Selezneva og Andreea Diacony er også blevet benyttet rigtig meget. Hvis I googler dem, kan I se, at Sanne passer meget godt ind i gruppen. Hun er måske knapt så "russisk" (kindben, der kan skære i granit) at se på som de andre.
 For et mærke, der ellers er så "all american" som Ralph Lauren, så er "Collection"-kampagnerne (Ralph Lauren har som "livsstilsbrand" så mange linjer, at det er svært at finde rundt i) ofte meget aristokratiske kampanger. Denne gang er der pels og elge i lange baner. 


Jeg har taget J.W. Andersons kampagne med af to årsager. For det første fordi han er den hotteste nye designer i modeverdenen siden skiveskåret brød. Den anden grund er castingen... Kampagne-teamet tog til Esland og lavede en open street casting - det er altså ikke egentlige modeller på billederne, og dette blev så resultatet. Kampagnen er ret anderledes fra kollektionen på catwalken, hvilket jeg er lidt ked af, fordi jeg var så forelsket i showet, men jeg kan omvendt godt lide, at kampagnen ikke ligner alle andre. Pretentiøs? Helt sikkert. It's fashion, baby!



Det er en overraskende Burberry-kampagne, fordi modellerne er ukendte og ikke som sædvanligt et mix af britiske it-girls, modeller og up-and-coming talenter. Kampagner ligner en Etro-kampagne både i kraft af tøjet og Testinos fotografi. Det er lidt mærkeligt, hvad der er sket. Måske gik deres frøste kampagne i vasken, og så skulle de gå lidt hurtigt? Nogle mere eller tilfældige modeller på en gade... det virker ikke som verdens meste originale, overplanlagte koncept? Oh well, det er bedre end så mange andre Burberry-kampagner, der så tit er underligt stive og livløse - dejligt at komme væk fra en studio med en ensfarvet baggrund.