tirsdag den 14. juni 2016

Danske Ina Maribo Jensen i Dazed Magazine


Jeg er ret vild med den unge model Ina Maribo Jensens look, og jeg forventer en vældig fin international karriere for hende. Hun er vist stadig kun 15-16 år, så hun er begyndt på sin karriere tdiligt, mens hun stadig gik/går i folkeskole, men jeg har fulgt hende lidt på instagram, og hun kunne godt ligne en pige, der gerne vil have det sjovt med modelkarrieren full time, når hun får mulighed for det. Hun har en bror, der også er model, og hun er bedste ven med modellen Vincent, en dreng. der oftest bruges som pigemodel på grund af sit feminine look. Anyways, hvad hun går og laver i sit virkelige liv, kan jo være ligegyldigt, hvis ikke hun så at sige "got the look". Det synes jeg, at hun har. 
Hun har et fint ansigt med fine features, der fremstår unikt og cool på grund af den røde page. Hun har allerede været model for en Prada-kampagne, men i min verden er hun mere Gucci under Alessandro Michele? Jeg kunne dog også godt se hende for Miu Miu. 
Her er hun i en solo-serie for Dazed, som er et magasin, som Ina passer vældig godt ind i. Det er ikke Inas mest inspirerende billeder, men det er bestemt en fin high fashion modeserie fra et cool blad.

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET








Ingen kommentarer:

Send en kommentar