Jeg har i denne måned købt hele tre sko. Alle fundet og købt på Trendsales, som altid lokker mig i fordærv. De første er fra Apair, kostede 250 plus porto og er en type sko, jeg har ledt længe efter. Helt klassiske sorte pumps, men med en tyk, stabil hæl. De passer perfekt, og kvaliteten er vildt lækker. De har været dyre engang. Jeg elsker. når andre laver fejlkøb og sælger billigt.
De lilla sko er fra ss//bar (eller shoe shi bar) og er overhovedet ikke brugte. Dem fik jeg vist for cirka samme pris, mens de har kostet omkring 1100 kroner i butikken. De er super cool, men de er en lille smule for store. Det kan ordnes med en sål. Jeg kan godt lide, at rundingen går så højt op. Og farven er en keeper.
De sidste er et par laksko fra Calvin Klein, også helt nye, købt for 300 kroner. De er så fine. De kan være mine kostskolepigesko.
Fælles for dem alle er, at de gør mig pænere (længere ben og finere fødder). Jeg er ikke så meget til plateau, og jeg er ikke til peeptoe.
Men det er forfærdeligt. Jeg forelsker mig i sko på Trendsales hele tiden. Jeg havde kik på de smukkeste (!) Gucci sko, som "kun" kostede 500kroner. De var små kunstværker, men de var i rosa satin med en sylespids hæl. De ville blive ødelagt til første fest, hvis ikke jeg nåede at falde og knække knæet først. Og sko skal i mine øjne ikke stå og se pæne ud på en reol, men bruges.
Jeg håber, at jeg kommer til at bruge disse tre fine sko.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar