More from Chicago

Jeg fandt endnu et outfit fra USA. Her er vi tilbage i Chicago - faktisk på afrejsedagen hjem til Danmark, men vi rejser først sent om aftenen, så vi har tid til at tage på museum. Vi bruger lang tid og kunne have brugt endnu mere tid på Art Institute of Chicago. Det er stort, og der er kunst for enhver smag. Jeg er ret silly, når jeg er på kunstmusem. Det er mest mig, der tager billeder, men herunder ser I de fire billeder, som Bjarke tog af mig!!

Der var bestemt mange værker mere interessante end dem herunder, men jeg har taget 100 billeder derfra og typisk nok, så har jeg taget så mange, at jeg ikke orker at udvælge nogen af dem. Så nu får I bare dem med mig. Yay!

Ovenfor står vi ved CTA-stationen tæt på museet. Jeg har måtte lysne det en del, så baggrunden blev måske for lys nu?

Mit tøj? En sort langærmet t-shirt (jeg elsker sorte nogenlunde stramme sorte langærmede t-shirts, selvom det er noget af det modemæssigt mest kedelige i verden). En nederdel fra Asos og et par efterhånden gennemslidte sko fra Zara. Tasken er som altid fra Bally.

^Who's the better masterpiece? Just asking.

^Ahem...Jeg forstår det fuldstændigt... men jeg lader lige kunstværket tale for sig selv, ikke!

 ^Now, this I get. Pretty ladies shopping... with emphasis on shopping!

^uhh, interaktivt kunstværk = slik man på spise = del af pointen at bunken bliver mindre og mindre = orker faktisk ikke at tolke værket, for jeg er lige i gang med at spise slik!!!

Fra Aros i onsdags...

Bjarke og jeg tog på Aros i onsdags, hvor de har åbent til 22. Det var sjovt. Den kinesiske udstilling lige nu er virkelig spændende - og underholdende på en måde, som kunst ikke altid er. Jeg bliver tit irritereret, når ser kunst, fordi meget kunst for mig føles prætentiøst, postuleret og søgt for ikke at snakke om de endeløse klicheér, mange kunstnere gentager igen igen (I get it, forbrugskulturen og forurening sucks!), men ikke denne gang. Jeg kan bedst lide, når værker virker umiddelbart visuelt på mig og ikke først skal tolkes ihjel, og de fleste værker i udstllingen var visuelt stimulernde og opfindsomme og flot lavet. Jeg kan nemlig også godt lide at være imponeret over selve håndværket, selvom det er håbløst gammeldags i vor tid, hvor "ideen" er vigtigere end udførelsen. Jeg er desuden let at imponere, hvis ting er store. Og der var mange store værker... Jeg er i virkeligheden en meget lidt raffineret kunstlurer!

Udover den kinesiske udstilling var der også en sjov og fin udstilling af Djurberg og Berg, som vi også havde det ret grineren over. Der var et par nye rum nede i kælderen ("De 9 rum" - som vist aldrig har været ni rum,og lige nu er syv rum), som jeg ikke havde set før, og som også var rigtig sjove. Læg mærke til hvor meget, der er sjovt på Aros?! Vi var selvfølgelig også oppe en tur i regnbuen øverst, og det var første gang, jeg var der i mørke. Rigtig cool. 

Jeg tog en masse billeder fra den kinesiske udstilling, som I kan se nogle af nederst, hvis I klikker videre..

Først lige et par billeder af mit tøj - this being an fashion blog and all!

Jeg ser lidt frumpy ud øverst - let's blame it on the photographer (Bjarke!!). Jeg er i sorte skinny jeans (selvom Vogue UK skriver, at skinny jeans are so over) og min Acne-trøje, jeg skrev om i sidste outfit-indlæg. Jeg bruger den hele tiden, så I er ikke gået glip af de vilde outfits, selvom det er nogle uger siden sidste billede. Jeg er helt tosset med den. Den er så blød og varm og praktisk med den høje hals. Dens pasform er lidt speciel, så man ser sikkert lidt fjollet ud især på billeder en gang i mellem.

Tørklædet er pashmina, købt i genbrug, og støvlerne er dr. martens, købt på trendsales. Tasken er fra H&M, købt i Paris i 2004, tror jeg. 

Nedenfor ser I mig udenfor vente på bussen. Hatten har jeg to af, fordi jeg fik min fars, da han døde. Vi havde delehuer i en kort periode, og denne hue minder mig helt vildt om ham. Jeg fyldes altid med en hel enorm ømhed og kærlighed, når jeg tænker på min far, hvilket fx er lige nu, så giv mig lige et par sekunder....................Suk.

Bjarke syntes, at huen fik mig til at se total fjollet ud. Han går meget op i, at ting matcher, hvor jeg godt kan lide at tilføre elementer, der stikker lidt ud... og af!

Jakken har jeg vist haft i et par år. Den var en tilbudsjakke fra H&M. Jeg bruger den en del. Den er egentlig ikke varm nok som vinterjakke, men da min striktrøje er ultravarm, så gik det okay. Onsdag var ikke så kold igen.

SE FLERE BILLEDER EFTER HOPPET

En tur på Aros Kunstmuseum

For halvanden uge siden var jeg på Aros med min mor og mit kamera. Jeg vil gerne dele billederne med jer her på bloggen. Jeg er kun selv med på billederne som refleksion i et par af kunstværkerne - ellers er det kun Aros, min mor og tilfældige medkunstkiggere på billederne. Der er ikke meget mode i indlægget.. men hvis I er interesseret i at se, hvad Aros har at byde på i øjeblikket, så vil jeg være så fræk at sige, at dette er et rimelig godt indlæg.

Øverst har vi min mor på tagterrassen. Vejret var godt, så vi holdt et par pauser udenfor og nød solen.

SE HELE INDLÆGGET EFTER HOPPET

Billeder på væggen / Egenproduktion

I torsdags besluttede jeg mig for at hænge mine egne billeder op i lejligheden. Efter jeg har "opdaget" pas-partout-rammer har jeg fundet ud af, at ALT ser godt ud i en ramme, så jeg fandt mine kladdehæfter frem og valgte nogle af de billeder, der kunne være i rammerne. De små rammer koster 10 kroner i Tiger MED pas-partout. Det er et bargain. De andre rammer er fra Søstrene Grene og Salling. 

Jeg tænker, at jeg kan skifte billederne ud en gang i mellem, når jeg får tegnet et eller andet mere interessant. 

Keramik-tingene i vinduet har jeg også lavet. Det er alt for lang tid siden, at jeg har leget med ler, så det må jeg også snart komme i gang med igen. Det kræver bare lidt mere, synes jeg, end at sætte sig med et par blyanter og en blok...

Snapshots fra min dag

Bum bum, tænkte jeg kunne snappe et par billeder fra mine omgivelser i løbet at dagen, så der kunne komme lidt personlighed på bloggen igen:)

Øverst: hygger mig i øjeblikket med at tegne 20'er damer og derefter farvelægge dem med farveblyanter. Ligesom da jeg var lille. Ikke stor kunst, men det er hyggeligt. Jeg øver mig lidt i at finde en særlig streg... og da jeg slet ikke er "der" endnu, så tegner jeg videre...

^Har fået engelsk Vogue sendt fra England via Ebay. Det er lige så dyrt som at købe bladet i en dansk kiosk, men så får man ikke catwalk-tillægget med!

^Jeg har efterhånden en pæn samling af keramik, jeg har lavet. Ingen er helt perfekte, og alt står i klumper rundt omkring. Nu fandt jeg på, at putte nogle grene i vasen... Vasen er raku-brændt, så den tåler ikke rigtig vand. En vase, der ikke tåler vand. Mega dumt! 

Som sædvanlig var jeg alt for sløset med glasuren, så den er ikke superpæn, når den bare står. Den ser lidt beskidt ud. Piggekuglen har jeg endelig fået hentet fra værkstedet. Har lavet en del piggemonstre. Det var i en periode min måde "at strikke" på!

^Har set Sherlock i dag. Elsker Sherlock. Superunderholdende på grund af smart, snappy dialog, god casting og god kemi mellem skuespillerne. I denne sæson har selve mysterierne været lidt fjollede, men i dette afsnit var skurken spillet af intet mindre end danske Lars Mikkelsen. Han var dejlig creepy.

^Endnu en lille tegning. Regner med at fylde hele notesbogen med små hurtige tegninger.

^Vi har i Salling i dag for at købe balsamico. Det er det eneste sted, hvor jeg er sikker på, at de har Ruds Balsamico - den bedste, og den eneste, jeg efterhånden tør købe. Vi kunne også have købt denne balsamico. 5000 kr for sølle 50 ml. What a bargain!

^Jeg var blandt andet nede i byen for at hente denne skål... Igen kan man se, at jeg er sløset med glasuren... Men nu valgte jeg også én, der løber. Og hvis man ikke går helt tæt på den, så ser det fint ud. Selve formen er jeg ellers okay med. Jeg tænker, at jeg vil prøve at lave den i porcelæn... selvom at forme i porcelæn er lidt af en bitch. Jeg vil prøve alligevel. 

^Nå ja, og dagens højdepunkt. Der blev købt cola. Vi har masser af isterninger i fryseren, fordi jeg ikke ville mangle nytårsaften... det har været så fedt i januar at have isterninger en masse. Glasene er nye og var en kandidatgave til Bjarke, og de er virkelig gode.

Lidt om en stentøjsfgur

Jeg er begyndt at lave en del lerskulpturer derhjemme, efter jeg er blevet gladere og gladere for mediet. 

Jeg har et arbejde på et formværksted i øjeblikket, hvorigennem jeg er blevet præsenteret for keramik. I den første periode lavede jeg kun en lille smule - jeg var ret bange for at sætte mig på værsktedet og arbejde, mens folk kunne kigge og "tænke sit"... jeg var bange for ikke at kunne finde ud af det. På det punkt er jeg en tøsedreng. Jeg kaster mig ikke bare ud i ting. Jeg bruger lang tid på at kæmpe mod mit behov for sikkerhed: at kunne, at være god, at få ros. Den slags. (Jeg er meget misundelig på dem, der ikke tøver med at prøve nyt, bare gøre, prøve ting af... og som rejser sig op - med et smørret grin, når de fejler, og straks går i gang igen).

Nu hvor jeg efterhånden føler mig rimelig godt hjemme på værkstedet og ikke længere er så bange for at arbejde med mine egne ting foran andre (selvom folk kommenterer og har mange (forskellige) meninger om mine ting), så er jeg faktisk blevet så glad for ler (eller i dette tilfælde stentøj), at jeg også er begyndt at arbejde med det derhjemme. Det er superhyggeligt at se tv-serier eller høre radio, mens jeg arbejder med ler. 

Jeg har ikke noget værktøj herhjemme endnu - kun et par pensler og en grøntsagskniv, som jeg havde i forvejen, så jeg har især lavet forskellige pigge-figurer, som ikke kræver særlig meget andet end tålmodighed.

 Jeg har dog de seneste par dage forsøgt at lave en figur ud at mit restler (fra næste figur går jeg over til rødler (stadig stentøj)), og det er gået okay, selvom jeg synes, hun ligner lidt en statuette. Det er jeg ikke så tilfreds med. Oh well.

Det er svært at sætte sig med en lerklump og så bare gå i gang uden at have en idé i forvejen... Ideerne til nye figurer formes tit, mens jeg ikke er i nærheden af ler... 

Jeg ville denne gang lave noget mere figurativt efter en periode med lidt mere abstrakte skulturer. Jeg ville gerne lave noget med et ansigt, fordi jeg kun har lavet en enkel anden figur med et detaljeret ansigt, og jeg ville gerne øve mig. Samtidig var jeg blevet opfordret til at gå videre med mine piggefigurer...

 Spontant fandt jeg en tegneblok frem og kradsede nogle ideer ned - det tog ikke mange sekunder at lave tegningerne herover. Det handler om at få ideerne ned, før jeg glemmer dem igen og ikke så meget at være præcis eller gøre dem pæne. Det kan man altid gøre senere, hvis det er nødvendigt.
Jeg ville gerne lave noget pretty. I kan sikkert regne ud, hvilken figur fra blokken, jeg gik i gang med?

En af de ting, der er sjovt ved ler, er, at man arbejder med en figur fra alle vinkler. Det er anderledes fra tegningen... Jeg har altid tegnet meget, og der er mange ligheder, mens forskellene er sjove at opleve og udforske.

Hvis det skulle være en statuette, så skal den jo have et navn (ligesom Oscar og Bodil...). Jeg kunne opkalde den efter bloggen, og kalde hende Asha.... Og årets Asha går til.... Men der er også andre muligheder... Man kunne såmænd også kalde den Flemming og hentyde til en omgang gender-bending? Flemming med de tusind pigg(kk)e. Eller jeg kunne opkalde hende efter Louise Brooks, der gjorde lige præcis denne frisure berømt i 1920'erne...  Hun kunne være den lille havfrue strategisk belagt med koraller? Ariel? Bum bum... Jeg vil tænke over det;) 

Nu skal den jo også lige overleve brændingen!

Min første bronzefigur

Damn, det er sjovt at arbejde med bronze... Det vil sige, at jeg har ikke selv haft så meget med bronze at gøre her, for man laver sin figur i brandbare materialer, hælder gibs omkring den, brænder den i ovnen, så man får en form, hvori der så bliver hældt bronze i. 

Den gik desværre lidt i stykker, så jeg fik hjælp til at svejse den sammen (se låret til venstre). Den fik under svejsningen nogle lidt sjove farver, som jeg har valgt at beholde. Jeg har ikke behandlet bronzet udover at spule den og give den en lille omgang sandslibning. Man kan gøre meget mere. Pollere den, så den bliver gylden. Man kan også påføre figuren ir eller patina ved en kemisk behandling.... I første omgang ser den bare sådan her ud.

Anyways, om figuren er flot eller ej, så synes jeg bare, at det er for awesome at have lavet en figur i bronze!!!

Jeg skaber, derfor er jeg.

Nu er jeg også begyndt at lege med stentøjsler hjemme i lejligheden, og jeg sad meget af dagen i går og lavede små skulpturer. Det er virkelig rart og sjovt - jeg forsvinder ind i min egen lille verden... selvom jeg dog hører radio imens. Det giver også god samvittighed, fordi det immervæk ikke føles som "spild af tid" i forhold til at hænge på nettet, som jeg er lidt for god til. 

Jeg har længe ønsket at bruge mere tid på at "være kreativ", så det er rigtig godt at have lidt forskellige medier at skiftes mellem herhjemme. 

Svensk Elle har fotograferet et par billeder, som I kan se, i et formværksted, og selvom det måske ikke er verdens mest fantastiske billeder, så er jeg vild med al form for værkstedsæstetik - fra kunst til håndværk og mekanik. Når jeg er på Fanø, kan jeg rigtig godt lide at gå en tur over i min morfars gamle værksted. Han døde sidste år 99 år gammel, og hans tømrer- og snedkerværksted står stadig og ser ud, som det gjorde i 1960'erne, men også som om, at min morfar forlod arbejdet i går og kommer tilbage i dag. Det er som at være på museum, men et af dem, der kan føles, mærkes, duftes... 

Desværre har jeg nok ikke helt lov til at lave vores lejlighed om til værksted... 

Bronzestøbning

Det har været en spændende dag, fordi jeg har været til et kursus i bronzestøbning. Det var total sejt. Vores underviser var manden på billedet, Thomas Andersson, som har sin egen kunstskole: Skulpturskolen. Han var ret hyggelig, sjov... og ikke mindst dygtig.

(billedet er ikke fra i dag, men et jeg fandt via googles billedersøgning)

Vi havde ikke noget med bronze at gøre i dag, men lavede figurer af flamingo, pap, træ, voks og lim, som vi så hældte gips omkring. Når gipsklodsen kommer ind i ovnen, brænder figuren væk, og så har man en form. Man hælder så bronze ned i gipsen, hvor der nu er et hulrum, og så får man en figur i bronze... Det er nok ikke så godt forklaret, men det er altså super simpelt. 

Det var sjovt at lave figurer i de for mig nye materialer, og det er fedt at tænke i bronze i stedet for ler. Bronze kan noget andet, og jeg lyst til at lave mere. Jeg har fået mange ideer efter i dag. 

Jeg håber, at min figur bliver god... Jeg skal heldigvis ikke selv hælde bronze op i formen; det gør Thomas Andersson og hans kone i deres eget bronzestøberi. Flydende bronze er jo mere end almindeligt varmt! 

Nogle små tegninger...

Jeg kan godt lide ind i mellem at sidde og tegne modeller og modetøj fra modebladene med en kuglepen. Det er enormt hyggeligt. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal med det. Det er ikke specielt kunstnerisk interessant, og det er såmænd heller ikke noget særligt, når jeg sammenligner med professionelle modeillustratorer; det er på en måde bare tidsfordriv, men det gør det ikke mindre hyggeligt. Måske lærer jeg alligevel noget, så det kan bruges til et eller andet en dag. Det er om ikke andet meget tilfredsstillende at tegne pæne ting.

Mange af mine tegninger er ikke hjemme i øjeblikket (!), men jeg fandt tre tegninger, som jeg altså her vil vise... Hmmm... nu får jeg lyst til at lave flere! 

Arbejder på en figur...

I øjeblikket arbejder jeg på en figur af en imaginær gangster fra LA-gadebanden Bloods - lad os kalde ham Bling Daddy -  som nærmer sig en eller anden form for færdig... Når jeg kigger på billederne her finder jeg mange ting, jeg gerne vil arbejde videre med... Fx kan man ikke rigtig læse hans håndtegn; der står blood... Og der er noget med halsen. Nu har jeg kigget lidt på Bjarkes nakke og hals i går, så nu ved jeg mere præcist, hvor knogler og muskler sidder, og så skal jeg nok få rettet lidt op på området. Men ellers er jeg rimelig godt tilfreds... Jeg kan nemlig mærke, at jeg bliver bedre til at arbejde med leret hele tiden, og at jeg bliver bedre til at få det til at ligne det, jeg vil have det til. Det er en rigtig god følelse at blive bedre. Det er rart at rykke fremad...

Figuren var egentlig bare en hurtigt for-sjov ting, men jeg er alligevel endt med bruge ret lang tid på den, fordi det er første gang, jeg prøver at lave et så detaljeret ansigt. Jeg arbejder ud fra fri fantasi, så det er noget med at prøve sig frem og lave om, når det ikke virker. Det kunne faktisk have været sjovt at have taget billeder af processen: figurens mange ansigter. Han har haft mange udtryk. Han har også været omkring en hel del etniciteter.

Jeg ved godt at skulpturen ikke ender med at være stor kunst, men den er sjov at lave. 

Jeg viser billederne allerede nu, fordi 1) figuren er tit pænere nu, end når den er færdig... Fordi jeg stadig ikke rigtig har ramt en glasering, der komplimenterer min figur.

2) fordi jeg frygter, at den går i stykker i brændingen. Jeg er ikke så påpasselig, når jeg laver ting, og den er sikkert fyldt med lufthuller og eksploderer ligesom min fanøkone - min anden rimelig detaljerede menneskefigur. Jeg lavede nemlig den her til at starte med af noget lidt for tørt ler efter at have ødelagt den første version. Jeg æltede det ikke engang. Jeg er ikke så snu...

3) jeg tager hjem til familien i weekenden, og det er en ret nem og god måde at vise mor og far lidt, af hvad jeg har lavet i stentøjsler. Sammen med dem er jeg stadig som en 8-årig, der kommer jeg hjem fra skole og stolt viser dem, hvad jeg har lavet af ting og sager, og håber på deres anerkendelse... hehe. 

Kan I lide at arbejde kreativt?

Forvrænget torso

Så er jeg blevet færdig med endnu en skulptur i stentøj. Denne gang en en kvinde torso med en umulig krop. Den var sjov at lave, og den såmænd også blevet fin nok, men jeg har lyst til at justere en masse ting, når jeg ser på den  (jeg er fx træt af den dybe linje på maven fra hals til skridt, og jeg er heller ikke helt tilfreds med brysterne:)). Sådan er det jo. Så må man lave en ny.

Folk, der har set den, synes næsten alle, at den ligner en skulptur, de har set før. Det er sikker også rigtigt, for jeg synes også selv, at jeg har set noget lignende. Men den er dog lavet uden noget forbillede, og jeg har ikke kigget efter noget, så jeg har ikke bevidst forsøgt at kopiere nogen. Faktisk havde jeg slet ikke tænkt, at jeg ville lave en torso igen.

Den er lavet i hvidt lertøj med 25 % chamotte. Jeg har ikke brugt rigtig glasur, men sprøjtet oxider på den. Det skal jeg helt sikkert prøve igen. Jeg har indtil videre haft svært ved at få glasur til at se pænt ud på mine skulpturer. Der er et par steder, hvor jeg ikke har ramt medd oxiderne, så jeg kunne godt give den et ekstra lag og brænde den igen... men jeg er frygtelig utålmodig, så det gider jeg ikke vente på. Nu kom den bare med hjem!

Meet Edward the Eagle

Min kammerat ville gerne have en ørn af ler, hvis jeg gad lave en sådan på et tidspunkt. Det er nogle måneder siden, at vi snakkede om det, men forleden blev jeg så færdig med mit første forsøg i at formgive og glasere en ørn af stentøj, og blev egentlig godt tilfreds. Ørnen er brændt i en raku-ovn, hvilket giver mulighed for nogle mere metalliske glasurer. Det ligner faktisk ikke rigtig ler længere, men det ser da ret sejt ud. 

Min kammerat har hentet den, hvilket jo er fint. Jeg var glad for, at han kunne lide den. Den er lidt stor, og den er helt sikkert ikke for alle. Til gengæld fik jeg kun taget disse billeder af den, som irriteres lidt af distraherende ting i baggrunden. 

Jesper mente, at den skulle navngives, og så vidt jeg ved er den kommet til at hedde Edward!

Drawing a girl

Da jeg var barn tegnede jeg hele tiden. Som teenager blev det mindre og mindre, og da jeg startede på universitetet som 21-årig holdt jeg helt op med at tegne andet end kruseduller i margen på mine noter fra forelæsningerne.

 I disse år kæmper jeg for at genfinde mit kreative talent... Og jeg har da heldigvis været mere produktiv i 2013 end i mange år, men jeg har tit svært ved at komme i gang... I ved, hvad skal jeg lave/tegne/modellere/etc? Og orker jeg? Det kræver mere energi at være kreativ end.. say, se en film eller læse modeblogs;) Til gengæld kan jeg glemme tid og sted, når jeg er godt i gang. Det er en fantastisk følelse.

Når jeg ingen ideer har, så er der et motiv, som jeg altid vender tilbage til. Jeg har altid haft en svaghed for at tegne mennesker, og da jeg altid har købt modeblade, har jeg altid tegnet efter fotomodeller. Det er en god øvelse, men ikke så selvstændigt - og modellerne er altid tynde (det kan hurtigt blive kedeligt).

 Jeg tegner bare i en notesbog. De skal ikke bruges til noget. Jeg øver mig bare. Har det sjovt. Jeg har redigeret billedet i photoscape... igen fordi det var sjovt!

Mine mennesker kommer aldrig til at ligne modellen helt. De får altid et andet udtryk, en anden personlighed...  Jeg kan ikke tegne portrætter, der ligner. Det er utroligt. Nogle kan tegne vellignede portætter med en hurtig streg. Jeg er her ret detaljeret, men alligevel er billedet helt off i forhold til Franzi. Øjnene, lijerne... Meget off. Men. Jeg tror, at det er godt nok, at mine mennesker får deres eget liv. 

Modellen her hedder Franzi Müller, og hun er en fantastisk model. Hendes ansigt er ikke klassisk smukt, men jeg er helt vild med det. Måske netop fordi hun ikke er en klassisk skønhed, men til gengæld er utrolig... "regal". 

Her har I billederne, som jeg tegnede efter.

The Acid Mud Man

I får lige endnu en af mine lerfigurer... Jeg synes nemlig, at manden her er blevet ret sjov. 

Det var ikke meningen, at han skulle have bylder over hele kroppen, men man ved altid med glasur eller begitninger. Der sker ting og sager i ovnen, og så må man leve med de somme tider forunderlige resultater. Det er både forbandelsen og fascinationen ved ler- og stentøj!

Lige til ham her passer bylder ret godt. Han kunne godt være The Acid Mud Man i en eller anden mutant comic book... eller Gollum? Helt sikkert en bad guy. Og en tragisk skikkelse. 

Ærgerligt er det selvfølgeligt, at foden knækkede under forglødningen... prøvede at "lime" den med glasuren (zinter-begitningen), hvilket også virkede, bortset fra at foden nu sidder helt underligt. 

Han er selvfølgelig ret grim, hvilket også er en øvelse for mig. Jeg er grundlæggende en pæn pige-pige, der godt kan lide pæne ting, så jeg øver mig på at blive bedre til grove, groteske, mere ufærdige ting, der bryder lidt med behovet for pænhed. Og så vil jeg bare gerne prøve at lave en masse forskellige figurer. Prøve mine evner af. Ler/stentøj er jo helt nyt for mig.

Figuren er formet uden forlag og fra min egen fantasi, hvilket også er en øvelse for mig. Det plejer at være en god ide at have et billede eller en tegning at forme efter, men jeg kan godt lide at træne min hukommelse og ikke lade kreativiteten styre af noget allerede eksisterende foran mig. Jeg bliver hurtigt for bokstavelig, når jeg har et billede at kigge efter, og vil have det til at ligne. Men... jeg er også i gang med en løve, som aldrig rigtig bliver færdig, fordi jeg ikke kan få proportionerne til at passe... Den var god for nogle dage siden, men nu er den håbløs, og jeg er ret sur på den. Der ville det have været rart med en udførlig skitse!

Kop Aparte udstilling

I fredags var jeg til fernisering på formværkstedet åbne udstilling Kop Aparte. Alle har kunne deltage ved at lave sjove kopper i alle slags materialer. I realiteten bestod udstillingen mest af kopper i keramik, men der var mange sjove kopper i mellem. I kan selv tage på Godsbanen og se udstillingen i det, der hedder Mellemrummet. Den vises her i påskeferien.

Jeg deltog med to kopper, som jeg vil vise jer her på bloggen.

Min første kop hedder "tissemandskoppen"... Den blev desværre ikke helt færdig, fordi jeg har været syg. Den mangler glasur og en sidste tur i ovnen. Men han er da meget sød alligevel:)

Ja, det er min kop. Fingerkoppen, som jeg døbte den... meget lidt påhitteligt. I har vist nok set den på bloggen før, men I kan vel godt tåle at se den igen, ikke?

Lidt ulækker, ikke?

Anyways, I får også lige lov at se min keramikfrø, mens vi er i gang. Den var ikke med på udstillingen, men det er bare så dejligt, når man laver noget, der ikke går i stykker i ovnen!!

Lad os kalde ham Gert. Han bor hos min svigerfamilie.