Viser opslag med etiketten favorites. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten favorites. Vis alle opslag

fredag den 16. september 2016

Questions for myself september 2016



Det er et år siden jeg sidst "har svaret" på nogle faste spørgsmål om ting, jeg kan lide og den slags... Lad mig prøve igen, da jeg nu er i en helt ny situation. Jeg er flyttet. Fra en fælles lejlighed med Bjarke til et lille værelse i en lejlighed hos en mor og datter. Bjarke er flyttet til Kina i et år, og jeg er vel del man i gamle dage kaldte en græsenke. Jeg skal skrive speciale, hvilket er svært at tage sig sammen om. Jeg har ikke meget selvdisciplin, så det er en øvelse. Anyways, jeg copypaster spørgsmål fra tidligere indlæg. Så må man jo selv gå tilbage og se, om jeg ændrer mig eller er den samme som altid!

Min stil? Jeg kan godt lide simpelt tøj i hverdagen - en tshirt og et par bukser eller nederdel, en kjole og en cardigan osv. Nemt tøj, som er rart at have på. Fordi jeg bor i Danmark, hvor vejret skifter hele tiden og ofte flere gange om dagen, så er min stil nok også meget funderet i lag - man kan hurtigt tage tøj af og på og få det enten køligere eller varmere. Jeg tænker altid meget i lag. Man skal altid kunne have en jakke over en kjole eller trøje, så der er grænser for, hvor kompliceret mit tøj kan være. Sådan noget som kortærmede bluser i strik eller høj hals giver ingen mening for mig. Heller ikke asymmetriske bluser med et langt ærmer og en arm fri, giver mening pga vejret. Enten har den ene arm det varmt, eller også fryser man den anden, tænker jeg altid. Anyways, et hverdagsoutfit vil meget tit bestå af en ensfarvet langærmet t-shirt eller en med striber sammen med en nederdel eller et par bukser, gerne cropped. Hvis jeg skal i byen, vil jeg gerne se lidt mere festlig ud, så der er jeg tit i kjole eller i hvert fald stylet lidt mere specielt. Derudover spiller humøret ind. Hvis man ser mig i sort, oversize tøj, så er jeg nok en smule træt af mig krop og vil gerne gemme mig lidt?!


Designerfavoritter? Jeg køber selv mest tøj i H&M og & Other Stories m.m. Jeg køber dog i perioder også tøj på Trendsales, så jeg har også lidt mere fancy mærker som Marni, Isabel Marant og Stine Goya i mit skab, men det ville jeg ikke have råd til fra nyt. Jeg er dog ikke nogen mærkesnob. Jeg køber, hvad jeg kan lide, og de billigere kæder er ganske fine, når man har lært de forskellige materialer at kende og ved, hvad der holder, og hvad der ikke gør. Det gode ved "billigt" tøj er, at det er lavet til maskinvask, og det sætter jeg stor pris på. Dyre mærker har det med at bruge materialer, der skal "dry clean", og det finder jeg superirriterende. 
Hvis jeg havde de penge i verden, man kunne bruge, så ville jeg nok shoppe en masse hos Prada, Miu Miu, Isabel Marant, Burberry, Chloé, Céline, Louis Vuitton og Gucci m.m.. Jeg er dog på sin vis glad for, at min slatne økonomi har lært mig at købe genbrug og være fornuftig omkring mit forbrug, for jeg tænker tit over, at al den tøjproduktion i verden belaster miljøet. Til at starte med var det mest af nød jeg købte second hand, men nu ser jeg også en større værdi i det.


Stilikoner? Jeg ledte nok mere efter inspiration i andres stil tidligere, hvor jeg stadig var mere søgende i forhold til, hvem jeg selv var, og hvem jeg gerne ville være. Nu kører det hele lidt mere på autopilot på godt og ondt. Jeg var altid helt vild med Audrey Hepburn som yngre og senere mange af Frankrigs smukke stjerner som Brigitte Bardot og Francoise Hardy. Der er dog smukke, stilfulde mennesker fra alle årtier og alle stilarter, og jeg lader mig inspirere lidt af det hele. Jeg bliver dog lige så tit, hvis ikke oftere, inspireret af films og tv-seriers universer.

Min yndlingstaske? Jeg har en Bally-taske købt i genbrug, som er ret perfekt, men som jeg kan se bliver mere og mere slidt for hver dag på en knap så pæn måde som tidligere. Den er blå, i blank læder, har en cross-body-hank og et lille pænt logo i "guld". Jeg kunne godt tænke mig noget lignede næste gang. Min sorte H&M-taske, som jeg også har brugt i 15 år, har en defekt lynlås, så jeg er lige så stille begyndt at kigge efter en afløser til de to tasker. Da den ikke kan være for dyr, så er der mange mærker, som er out of my league, men jeg tænker faktisk over mærket, når det gælder tasker. Særligt hvis der er et logo på, som der jo er på mange tasker. Når det gælder tasker, er der mange mærker, jeg ikke gider associeres med. Hvis man ikke kan se, hvor tasken er fra, så er jeg ligeglad. Jeg kunne godt finde på, at finde en taske i & Other Stories eller lignende i god kvalitet uden logo.  Jeg synes også, at Coach laver mange pæne tasker i øjeblikket. Tiger of Sweden har en i denne sæson, som er fin. 

Smykker? Jeg går stort set aldrig med smykker. Jeg kan en gang i mellem finde på at tage en halskæde på, men det er sjældent jeg tænker over det i hverdagen. Jeg kan ikke lide ting omkring håndledet. Det irriterer mig. Ringe irriterer mig også. Jeg har ikke huller i ørerne eller andre piercinger for den sags skyld, så ja, jeg bruger ikke særlig tit smykker. Jeg er dog ret vild med øreringe og lige nu også næseringe, så jeg burde måske snart få gjort noget ved de ører der.

Skønhedsprodukter? Jeg har haft perioder i mit liv, hvor jeg gik vældig meget op i alt med beauty, selvom jeg altid har været en less is more. I øjeblikket bruger jeg dog næsten ikke noget udover det mest basale som shampoo og shower gel samt en ansigtsvask. Min hud fucker stadig med mig, og jeg har nok givet op og tænker lidt, at jo mindre man gør, desto mindre fucker jeg det selv mere op. Jeg har rigtig mange hudproblemer og store cystiske bumser, der borer i mit ansigt og giver hovedpine, gør det umuligt ikke at røre, giver sår og sidenhen ar, men et par år hos hudlæge gjorde ikke det store, og jeg har ikke fået taget mig sammen om at lave en ny tid i lang tid, da ventetiden er åndssvag lang, når man ikke er inde i systemet. Mine bumser er helt sikkert forbundet med min menstruationscyklus, for bumserne kommer tit i klumper på de samme tidspunkter om måneden, hvorefter en periode uden nye bumser følger. Jeg når hver måned at tænke, at nu vender det, nu bliver min hud pænere, men så kommer et nyt batch dunkende bumser rundt i mit ansigt og på min ryg, og så får jeg lyst til at gemme mig under dynen igen. Så ikke så meget skønhed for mig!



Makeup? Jeg går kun sjældent med makeup. Egentlig burde jeg dække mine bukser og ar med makeup, for det giver lidt mere selvtillid, men omvendt gør det som regel altid huden værre dagen efter, så jeg lader oftest bare huden... trække vejret (er det ikke altid det, som skønhedsguruer siger?). Jeg bruger dog lidt til fest og festligheder .. and when I feel like it. Jeg leder altid efter en ny dækstift. Den, der med et enkel lag dækker det hele, mens det ser naturligt ud... Den findes ikke, skal det siges, men jeg leder alligevel.
Jeg bruger måske lidt gel til øjenbrynet og en mascara, men det er virkelig meget lidt makeup, jeg bruger i øjeblikket. Selv til fest. Jeg gider ikke bruge tiden på det. 

Musik? Jeg plejede at være en af dem, der altid kendte den nye musik og undersøgte gammel musik og var enormt opsøgende. Jeg plejede at gå til mange koncerter og i det hele taget være meget interesseret i musik. Lige nu er det desværre ikke noget, jeg bruger særlig meget tid på. Når jeg er hjemme, vil jeg hellere høre podcast, hvor folk taler om forskellige emner. Jeg vil hellere se film, tv-serier eller dokumentarer end høre musik, så jeg får virkelig ikke hørt særlig meget. Måske kommer det igen snart? Jeg havde dog en periode for et par måneder siden, hvor jeg hørte Django Django ret meget?



Litteratur? Mens jeg skriver speciale, tør jeg ikke læse frilæsning, så min interesse for litteratur er lidt på stand-by. Når jeg bliver færdig med mit studie, så regner jeg dog med at være tilbage i bøgernes verden igen med en god bog i ny og næ. Jeg har pakket de fleste bøger, vi har, ned i kasser og sendt dem til opbevaring, mens Bjarke er i Kina, men jeg har beholdt et par stykker, jeg gerne vil læse, når jeg får tid fx Zadie Smiths N-W og Hilary Mantels Bringing up the Bodies (jeg var ret glad for 1'eren Wolf Hall). Jeg skal også læse den nye Harry Potter-bog (eller Harry Potters-barn-bog), når jeg får tid. Jeg vil også gerne læse The Girls af Emma Cline, som er blevet hypet helt vildt denne sommer.

Film? Jeg ser ikke så mange film i øjeblikket. Lige nu har jeg kun HBO Nordic, som ikke har særlig mange film at vælge imellem. Ikke film, jeg ikke allerede har set, i hvert fald. Når jeg er hjemme hos min mor, ser vi tit filmperler på DRK, og det er rigtig tit en fransk film, hvilket er meget hyggeligt. Jeg kan ikke lige huske, hvad den sidste rigtig gode film, jeg har set er - jeg var ret optaget af Smagen af Rust og Ben, som jeg så for ikke så lang tid siden. Jeg var også ret glad for animationsfilmen Zootopia. Her i efteråret glæder jeg mig rigtig meget til Girl on the Train, Rogue One: A Star Wars Story og Fantastic Beasts and Where to Find Them. 

TV? Jeg ser rigtig mange tv-serier. Det er en pæn blanding af krimier, fun stuff og kritisk roste serier. Jeg var vild med The Night Of, som jeg så for en måneds tid siden. Jeg hyggede mig med Roadies i sidste uge. Jeg slugte anden sæson af Broadchurch for nyligt. Jeg fulgte tredje sæson af Shetland på DR over sommeren, og det var virkelig stærkt. Jeg glæder mig til at se de nye sæsoner af Outlander og Turn. Jeg elsker selvfølgelig Game of Thrones lige som alle andre. Jeg sluger alle netflix' Marvel-serier. Jeg var også hooked på Marcella - endnu en engelsk krimi - også på Netflix. Der kommer hele tiden noget nyt, og det er dejligt. Jeg ved næsten ikke noget bedre end at blive opslugt af en tv-serie.

Radio? I øjeblikket hører jeg en masse radio, der relaterer sig til det amerikanske valg. Foruden Radio24-7s Kampagnesporet hører jeg NPR Politics Podcast, FiveThirtyEight, Slates Political Gabfest, Keepin' it 1600, Politicos Nerdcast.. og et par andre, hvis jeg hørt alle de andre. Jeg hører også en del krimiradio - danske Politiradio og true crime podcasts som Criminal, Sword & Scale, Generation Why m.m. Nogle gange er der nogle serier, jeg følger med i som fx Serial. Forleden var jeg meget optaget af Radiolab's More Perfect om sager i og om Supreme Court i USA. Jeg leder hele tiden efter nye podcasts, fordi jeg har et virkelig stor forbrug i øjeblikket. Jeg kan tegne eller kigge på billeder på nettet på samme tid, og det gør radio til en fed fornøjelse.



Kunst: I perioder går jeg rimelig tit på kunstmuseer, og jeg kan faktisk godt lide det. Jeg bliver tit ret sur på udstillinger, når de bliver for prætentiøse eller jeg ikke kan lide kunsten.. Jeg bliver dog også tit i rigtig godt humør, når kunsten virker og inspirerer mig. Jeg var senest på Louisiana, tror jeg. Jeg var dog lidt underwhelmed efter en god oplevelse på Aros samt Chicagos Institue of Art, men altsammen var nice. Jeg har ikke en kunstner lige pt, der rører mig mere end normalt. Jeg ville dog gerne se en udstilling med Egon Schiele, hvis det lige kunne lade sig give sig.

Gå-ud-steder: Åh, Aarhus bliver på den ene side bedre og bedre, og på den anden side bliver jeg ældre og er mere ligeglad... Anyways, jeg elskede at drikke dyre drinks på Skt Jørgens Apothek for et par uger siden. Jeg elskede også at drikke vin på havnen ved Vindanmark i sidste uge. Hvis man kan finde ud af, hvor Jugend holder deres fester og hvornår, så er det også sjovt, ungt, dekadent og ikke for de hellige... Bum bum. Hvis vi bare taler om at gå ud og spise, så er der også gode muligheder i Aarhus efterhånden. Spis burger på The Burger Schack, prøv en lakserilette hos Juliette og få en hurtig omgang vietnamesisk street food hos Vinoodles. Vaca Mexican Finger Food har god takeout og Haute Friture laver gode, anderledes hot dogs. Jeg kan altid godt lide maden på Englen, hvis man skal på date ligesom den Rustikke også kan anbefales her, og så er jeg vild med Chicken Kings sandwiches på Trøjborg, når det skal gå hurtigt. Der er kommet et food corner med street food nede ved rutebilstationen, som helt sikkert skal tjekkes ud snarest. Men anyways, der er masser af god mad i Aarhus. Jeg klager ikke i øjeblikket.

torsdag den 13. august 2015

Favoritter: Sommer 2015


Billedet øverst er mig, der brillerer i at posere på Fanø, mens Bjarke brillerer som fotograf med overeksponering, der belejligt tryller mit ansigts ar og bumser væk. Gang i os!

Nu vil jeg lave en omgang hvad-kan-jeg-lide-i-øjeblikket.

- Årets bedste ferie... ja, nu har jeg ikke været nogle vilde steder i år. Jeg har boet hos min mor i et par uger, hvor jeg har læst til eksamen, lavet rigtig meget ingenting og spist virkelig mange jordbær og ærter. Det var dejligt. De bedste dage var dog Bjarke og mine fire dage i sommerhuset. Vi var på stranden, i havet, på cykelture, vi grillede, vi drak hvidvin, øl og cocktails, vi lavede mærkelige quizzer, vi sov længe og så dårligt tv... Alt det en tur i sommerhus handler om. Det var fantastisk!

- Årets sommerhit har helt klart været The Weeknd med Can't Feel My Face. Instant party stemning. 

- Bedste Cocktails? Alt med agurk. Agurk i alt. Jeg synes fx en gin og tonic er bedst med agurk og friskkværnet peber. Og en Moscow Mule er også god med agurkestrimler.

- Sommerens yndlingsmad: Det kunne godt være røget makrel på rugbrød med æg, rå løg, radiser og karse. 

- Amy Schumer er en komiker, jeg er blevet rigtig glad for denne sommer. 
Hun har været stor i USA i flere år, men jeg har aldrig -  før nu - fået set Inside Amy Schumer.

- Jeg er egentlig ikke så meget til klassisk stand up, men jeg kan godt lide sketches og politisk satire. Jeg er stor fan af John Olivers show på HBO og har set rigtig meget Daily Show med John Stewart samt Colbert Report. Jeg glæder mig til at se Trevor Noah som Daily Show-vært, og så er jeg helt vild Jessica Williams også fra the Daily Show. 
Jeg foretrækker amerikansk komik. Dansk komik er ikke sjovt og skarpt nok, hvad jeg lige har set. 

- Jeg kan også godt lide britisk humor. Jeg har set nogle af Best of Monty Python-programmerne, som DR2 har vist over sommeren. Det er altså stadig sjovt. Jeg kan også godt lide Graham Nortons talkshow og et par andre mærkelige BBC Entertainment-programmer, men de viser godt nok også nogle stand up shows, hvor jeg end ikke trækker på mundvigen. 

- Årets sommerfilm ved jeg ikke rigtig, hvad skulle være. 
Jeg kan ikke huske, hvad jeg har set, og det lover aldrig rigtig godt. 
Jeg så Selma i går. Vigtigt emne, dygtige skuespillere, men lidt skuffende. Den satte sig mellem for mange stole. Jeg håber, at der kommer flere film med lignende emner, men skrevet lidt bedre. The Butler var heller ikke perfekt og til tider ret kluntet og konstrueret, men den var mere interessant som filmfortælling. Mere dynamisk. Mere at tænke over.

- Årets sommerbog er et pas fra min side. Jeg har læst op til eksamen i juli og august og ikke tude kaste mig over frilæsning. 
I maj og juni læste jeg en del romaner i forbindelse med et fag på universitetet. De er alle vældig interessante, men måske ikke ligefrem hyggelæsning. 
Hvis jeg skal anbefale en, så er Black No More af George Schuyler dog virkelig god. En meget humoristisk bog om et ellers meget alvorligt emne  En klog lille roman om raceforhold i USA i 1930'erne. Den er delvis sci-fi og i bund og grund en dystopi, men han forstår virkelig, hvor mange der faktsik har noget at vinde ved et fortsat fokus på raceforskelle. Han har fat om alt det absurde og hykleriske. 


- Sommerens stil har været meget afslappet a la billederne i indlægget. Har dog leget fancy til et par bryllupper og andre fester. 

- Sommerens hår har været løst eller i en knold. Gider ikke gøre noget ved det. Lufttører det. Bruger shampoo og balsam hver anden dag. Det er det.

- Min hud har som altid været skrækkelig. Jeg har halvt givet op. For tiden bruger jeg ikke engang noget til huden udover ansigtsrens og en fugtighedscreme en gang i mellem. Bruger kun makeup til fester, for jeg betaler altid for det med ekstra urenheder dagen efter. Jeg er pizzaface på 10. år. Det er så nederen.

- Jeg er stadig kun i gang med første halve år som smart phone-bruger, og denne sommer har jeg godt nok været meget på Instagram. Jeg følger alt fra svømmende grise og geder, der rider på æsler til teenage modeller, der rejser verden tyndt, og Miley Cyrus.

-  Sammen med Bjarke har jeg set serierne True Detective og Mr Robot. Alene har jeg set masser af krimier. Jeg har set al Lewis på Netflix. Man er virkelig blevet gammel, når man ligesom alle over 60 æææææælsker britiske krimiserier samt er mere interesseret i TV2 Charlie end Zulu!!!!

- Apropos krimier, så glæder jeg mig helt vildt til Broen 3 til efteråret. 

- Modemæssigt går jeg i det tøj, jeg plejer, men jeg er ret vild med Gucci, j.w. anderson, Miu Miu og proenza schoulers kollektioner her til efteråret. Jeg er sært glad for Diors farverige body suits. 

- Jeg tror ikke, at jeg har mere at skrive i denne omgang. Det blev mindre struktreret end normalt. Det gør vist ikke noget. 

tirsdag den 14. april 2015

Questions for myself April 2015


Det er over et år siden, at jeg har "udfyldt" mit Q&A with myself-skema. Jeg har gjort det en del gange med de samme spørgsmål, og man kan måske/måske ikke se en udvikling. Det handler mest om mode og kulturforbrug, men læs med, hvis I er interesseret i at vide lidt mere om mig...

Min stil: Jeg synes, at jeg får sværere og svære ved at beskrive min stil. Ikke fordi den bliver mere og mere speciel; mere på grund af det modsatte. Jeg kan ikke rigtig finde de der "ord" at sætte på såsom punk, romantisk, rå eller boho, som man tit ser folk gøre i modeblade. 
Jeg vil både gerne falde ind og og stikke ud. Jeg kan godt lide basisting, som alle har, og specielle ting, som man ikke ser alle steder. Jeg vil helst ikke ligne en, der følger moden hovedløst, men har det heller ikke helt godt med at signalere, at I don't give a fuck, når jeg tydeligvis interesserer mig alt for meget for det. Jeg vil gerne stå ved mig selv på en eller anden måde, hvilket lyder totalt selvhøjtideligt, kan jeg godt høre...  
(Jeg er ikke sikker på, at jeg kan snakke om min egen stil uden at lyde som en irriterende douche?)
Anyways, jeg bruger mode til at lege, til at kommunikere, til at få selvtillid, til at have det godt, til at passe ind, til at stikke ud, til at holde varmen... det er meget forskelligt, hvad der er vigtigst, og derfor ser jeg ikke ud på samme måde hver dag. Bukser eller nederdel med en top og en lang cardigan er dog mit mest almindelige "look". Jeg vælger flade sko det meste af tiden. Jeg er aldrig nedringet, men jeg kan godt lide mine nederdele korte.


Designerfavoritter: Jeg handler jo mest i H&M, Weekday, COS og den slags. Jeg finder til tider lidt dyrere ting second hand på trendsales, men aldrig de helt dyre mærker. De koster stadigvæk alt for meget selv brugt. Jeg har lidt en mental grænse på 400 kroner. Jeg har ikke råd til at shoppe så tit, men kommer prisen over 400 kroner, så stejler jeg, selv når jeg har råd. Jeg brugte 800 kroner på en cardigan før jul, hvilket gjorde rigtig, rigtig ondt, men jeg vidste, at den ville blive en daglig favorit, og den har da også været et af de bedste køb, jeg lige kan komme i tanke om. 
Jeg lader mig rigtig meget inspirere af de dyre designermodehuse, selvom jeg ikke har råd til at handle hos dem. I denne sæson er jeg særligt vild med kollektionerne fra Chloé, Gucci, Louis Vuitton, Dior og Prada. Jeg holder øje med up and coming navne som Sacai, Simone Rocha og J.W. Anderson. 


Stilikoner: Der er visse kvinder, som jeg tænker på som stilikoner, fordi de på sin vis personificerer en særlig stil og en særlig stemning, og de inspirerer mig, men ikke sådan, at jeg forsøger at klæde mig som dem. De findes bare derude sammen med alt det andet, jeg finder inspirerende. Der er også alle de cool piger. Piger, der inspirerer med deres aura af coolness. De inspirerer også uden at jeg forsøger at gøre dem kunsten efter. Mine stilinspirationer stikker i alle mulige retninger. De er nok mere referencer end ledestjerner. Hvis jeg skal droppe nogle navne, så kommer de her i uprioriteret rækkefølge: Francoise Hardy, Chloe Sevigny, Aymeline Valade, Emma Stone, Audrey Hepburn, Brigitte Bardot, Alexa Chung, Charlotte Gainsbourg, Kate Moss, Freja Beha, Bianca Jagger, Katherine Hepburn, Marlene Dietrich, Patti Smith, Marilyn Monroe, Twiggy, Jean Shrimpton, Karen Blixen, Georgia O'Keefe (billedet herover), Susanne Brøgger, Emmanuelle Alt... ahhh, jeg kunne sikkert blive ved. Der er så mange... 



Tasker: Jeg har utrolig mange indkøbsnet, som jeg bruger tilfældigt. Jeg er faktisk ligeglad med om det er et smart net eller et med en latterlig reklame på. De bliver brugt af praktiske årsager, så størrelsen er vigtigst her. Så har jeg en rygsæk, som er uundværlig til skolesager eller kortere weekendture. Så har jeg et par cross-over-body-tasker, som jeg bruger hele tiden, og som er de tasker, jeg går op i udseendemæssigt. Den ene er i mørkeblå læder og er fra Bally. Den anden er i sort læder og er fra H&M. Jeg regner med at slide dem op og ønsker mig altså ikke en ny taske. Jeg har derudover større rejsetasker og kufferter. Den næste taske, jeg skal have, bliver nok en ny rygsæk. Jeg er bange for, at ryghankene ikke holder for evigt. Måske skal jeg næste gang gå efter noget a la tasken på billedet herover. Mon ikke læder holder godt?


Smykker: Jeg går sjældent med smykker, og når jeg gør, så er det halskæder. Jeg bryder mig ikke om ting rundt om håndledet, så jeg har virkelig sjældent armbånd på. Jeg går en smule oftere med ring, men jeg kommer fra det igen. Jeg synes det er svært at opbevare smykker. Hvis jeg skal have dem brugt, så dur det ikke, at de ligger i æsker i et smykkeskrin, men omvendt bliver mine smykker væk, når jeg ikke lægger dem der. 
Jeg gad godt have huller i ørerne, men jeg får aldrig taget mig sammen til det.
Det skal siges, at jeg synes, at smykker er smukke , og jeg synes, at det er dejligt med alle de historier, der tit knytter sig til smykker. Familie, rejser, lovers... Nogle folk kan også bare bære smykker, så jeg bliver helt misundelig. Vi er forskellige, og det er rigtig fint.


Hudpleje: Jeg er rigtig ked af min hud, der har været plaget af akne gennem mine 20'ere. Jeg har mange ar og pletter og ja, min hud er ikke særlig pæn. Jeg har ikke været til hudlæge i lang tid, så jeg ved faktisk ikke helt, hvad jeg skal gøre lige nu for at gøre det bedre. Jeg bruger en receptpligtig a-vitamen gel, som gerne skulle tage nogle af arrene og pletterne, men ellers gør jeg ikke så meget udover at rense min hud (næsten) hver dag. Jeg bruger stort set ikke fugtighedscreme udover de få gange i måneden, hvor jeg bruger makeup. Man kan ikke rigtig bruge creme sammen med gelen. 
Jeg begynder at mærke alderen en smule i forhold til rander under øjnene og flere små linjer rundt omkring i ansigtet, men jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre ved det, fordi min akne-arrede hud tager alt fokus. 
Jeg er dog også blevet mere doven omkring min hud. Jeg kan helt ærligt hverken se eller mærke forskel på min hud, når jeg gør meget og når jeg gør lidt, så motivationen til at passe på min hud er lille i øjeblikket, desværre.
Jeg kan godt lide leragtige renseprodukter og masker. Jeg køber for det meste mine ting i supermarkedet og på apoteket, men kan godt lide at prøve nye ting, fordi... det er sjovere end at gøre og bruge det samme hele tiden.  


Makeup: Jeg bruger kun makeup til særlige lejligheder. Jeg synes selv, at jeg er pænere med makeup, fordi jeg netop ikke har så pæn hud, og fordi jeg kan skjule de mørke rander under øjnene, rette lidt på øjenbrynene og gøre øjnene større samt give lidt glød til kinderne. Jeg har det bare også sådan med makeup, at jeg føler, at jeg gør tingene værre for min hud og min akne, så jeg undgår makeup til hverdag. En del af forklaringen er nu også, at jeg ikke gider lege med makeup hver dag, og jeg gider slet ikke stå og fjerne det hver aften, så det er fordelen ved min no-makeup-rutine:)
Når jeg bruger makeup, så bruger jeg pt en foundation fra enten Dior eller YSL, som jeg blander med nogle af de prøver, der altid er med i modemagasiner, fordi min hud lige nu farvemæssigt er for mørk til mine foundations og for lys til prøverne. Jeg bruger også tit en mineralfoundation fra Youngblood ovenpå - det lyder voldsomt, men jeg har som sagt nogle områder, der har brug for ekstra dækning. Jeg har også et par concealers til under øjnene osv. Jeg bruger tit både en mat bronzer til at give lidt contour til kindbenene og en blush til at give lidt friskhed i kinderne. Jeg bruger fling fra MAC til at fylde brynene ud og en farvet gel fra Maybelline til at redde øjenbrynshårene igennem. På øjenlågene lægger jeg med fingrene øjenfarvecreme fra MACs paint pot i farven Groundwork. Tit bruger jeg ikke andet. Jeg bukker vipperne og bruger en sort mascara. Så er jeg klar til fest.


                   Musik: Jeg får ikke hørt helt så meget musik, som jeg gerne vil. Min iPod er gået i stykker, og jeg er ikke helt hoppet på spotify endnu. Vi hører en del musik fra Youtube på Bjarkes computer, der er tilsluttet højtalerne, men det betyder også, at Bjarkes musikvalg fylder mere lige nu end mine egne.  På det seneste har vi hørt rigtig meget BadBadNotGood. Derudover er det meget enkeltnumre. Det kan være numre, vi falder over, fordi det medvirker i en tv-serie eller film. Det kan også være nye singler fra tidligere yndlingskunstnere. Eller det kan være noget, Bjarke er vild med. 



Litteratur: Jeg tager lige nu et fag på universitetet, hvor vi læser en masse skønlitteratur om the color line i USA - om sorte og hvide og deres indbyrdes problemer. Den seneste bog, jeg har læst, er Nella Larsens Passing. Hun er faktisk halvt dansk, men ikke så kendt herhjemme. Hun skrev kun to romaner, men regnes blandt de fremmeste kunstnere fra The Harlem Renaissance i 20'erne og 30'erne. Jeg har på grund af faget også for nyligt læst Mark Twain, Charles Chestnutt og Langston Hughes. Jeg er ikke så flittig dette semester, da jeg ikke helt kan finde motivationen, men jeg har da fået læst nogle romaner, og det føles vældig godt. Glæder mig dog også til at læse en bog om noget andet end race issues snart. 





Film: Jeg har for nyligt set en masse af Oscar-filmene: Birdman, Theory of Everything, Whiplash og Big Hero 6. Derudover har jeg set en masse old school komedier. Vi har set et par stykker med Chevy Chase - Fars Fede Ferie i Las Vegas og Funny Farm. Vi har set en film med The Wayans Brothers med den mundrette titel "Don't Be A Menace to South Central while Drinking your juice in the Hood", der er en paradi på nogle ghettofilm, der kom i den periode. Vi har også set The Mask og et par andre film i den kategori. Bum bum... Af film jeg har set, som jeg gerne vil anbefale, er filmen Pride fra England. Den var virkelig god. 
Vi ser også dokumentarer. I weekenden så vi fx Citizenfour.


TV: Jeg tænkte lige, at jeg havde skåret mit forbrug af tv-serier ned, men så kom denne weekend, hvor jeg bingede den nye Daredevil tv-serie på Netflix. Nøj, den var god. Jeg har set seks afsnit af Fresh off the Boat og sidste afsnit af Mord uden Grænser. Vi er ved at være kommet igennem The Unbreakable Kimmie Schmidt. Jeg så nye afsnit af Game of Thrones i går. I aften skal vi se et nyt afsnit af Gotham... udover Champions League. Vi følger med i en pæn håndfuld komedieserier såsom Brooklin Nine Nine og The Mindy Project. Jeg følger også med i et par overnaturlige serier. Om lidt begynder Orphan Black og True Detective igen. Jeg er gået lidt i stå i nogle tv-serier, som jeg ellers også holder meget af - The Americans, House of Cards, Lilyhammer, Weeds... Der er hele tiden nye ting. Vi har også fuldt med i dokumentarserier såsom The Jinx eller DR-things som Rigtige Mænd. Jeg ser MEGET tv, men det er svært at lade være. Jeg burde virkelig finde en måde, hvor jeg kan leve af det... 


Radio: Jeg elsker at høre radio. Bjarke og jeg hørte Serial sammen, hvilket har gjort også sulten efter crime-radio. Vi hører derfor tit noget krimi-relateret fra This American Life. Derudover hører vi Bæltestedet nærmeste hver dag. Vi hører Fodbold FM hver mandag. Jeg hører Kollektionen, når det kommer hver tredje måned. Jeg burde høre flere podcast inden for emner, der interesserer mig, og det skal nok også komme, når jeg bliver vant til at have smartphone... især hvid jeg får en, der er lidt bedre til at holde strøm. 
Radio er bomben. Man kan sidde og tegne eller klippe i blade imens. Man kan rydde op, vaske tøj og lave mad. Radio er stadig the shit.


Kunst: Av den var værre, for jeg har ikke rigtig oplevet så meget kunst på det seneste. Jeg var ganske vist i sidste måned på et Georgia O'Keefe-musuem i Santa Fe, New Mexico.... Jeg har ikke rigtig læst om kunst eller fulgt nogle kunstnere på det seneste. Desværre.


Gå-ud-steder: Tja, jeg går ikke så meget ud mere... har jeg mon nogensinde kunne sige det her i Aarhus. Jeg var i byen i sidste weekend, hvor vi faktisk var på både rockbaren Escobar, mainstreampub'en The Bodega, indiebaren Sway og fancypancyklubben Castenskiold her i Aarhus. Så fik man lidt forskelligt for pengene, skulle jeg hilse at sige. Ellers så står den oftest på øl, vin og drinks privat. Så kan alle også være med uanset budget.
Havde jeg penge nok, så ville jeg nok oftere smutte en tur forbi Skt. Pauls Apotek på Frederiksbjerg i Aarhus. Det er lækkert indrettet og deres cocktails er for nice. De koster bare også mange penge. Englen synes jeg er et hyggeligt sted til en enkel øl eller et glas vin. Maden er også god. Jeg vil også anbefale LeCoq og RisRas, og selvom ikke alle mine venner er enige, så er Headquarters egentligt et okay sted at danse lidt, drikke lidt (til rimelige priser) og finde sjove mennesker at falde i snak med. 
Hmmm, nu får jeg faktisk lyst til vin og barliv efter en tørlagt weekend...

tirsdag den 3. juni 2014

Beauty and sunshine, shades and summer


Når jeg skal se pæn ud - og altså bruger makeup, så er der nogle ting, der bliver brugt igen og igen, og jeg tænkte at jeg lige kunne anbefale nogle af dem.

Først vil jeg anbefale den allerede meget hypede Brow Drama fra Maybelline. Jeg har før brugt en gennemsigtig brow gel til at tøjle øjenbrynene, men denne med farve får virkelig mine øjenbryn til at se flotte ud. Den virker også til at give mere hold end de gennemsigtige gels, jeg har prøvet. Jeg er ganske enkelt vild med den. Og så er prisen til at håndtere.

En anden favorit er teknikken med en øjenvippebukker, en nude streg i den våde linje under øjet og en omgang mascara - så ser man vågen og frisk ud på et øjeblik. 
Jeg har en nude khol fra Chanel, men er sikker på at en billigere kan gøre arbejdet lige så godt. Det er bare ikke alle mærker, der sælger nude øjenblyanter. Mærkeligt nok.
Min mascara er ok fin - jeg går altid efter en med volumen, men ellers er jeg ligeglad med mærke og sådan. Hvad der lige ser sjovt ud og muligvis er på tilbud. 

Paint pots fra MAC er all time favoritter. Jeg bruger næsten Groundwork - en cremet mat lysebrun, hver gang, jeg lægger makeup, men en gang i mellem skifter jeg den ud med Rubenesque for lidt afveksling. Rubenesque er den på billedet. Den changerer mellem guld og rose og har shimmereffekt. Jeg bruger dem alene eller som underlag.
En af mine yndlings øjenskygger i øjeblikket (og i lang tid efterhånden) er farven Copper Penny fra Origins. Den er varm og sådan lidt rosy gylden med en masse shimmer. Den ser dejlig levende og cremet ud, selvom det er en pudderøjenskygge. Den er en nem, men festlig øjenskygge.

Og så er der solbrillerne... Det er de der Costume-solbriller, som følger med i månedens magasin, som jeg har skrevet om før... Dem er jeg glad for.

torsdag den 6. februar 2014

Questions for myself/ February 2014


Har tænkt at udfylde min egen hjemmelave Q&A igen, da det nu er ved at være over et halvt år siden, nemlig i april, at jeg sidste gjorde det (se her). Det er måske interessant for jer, men det er om ikke andet rigtig sjovt for mig at se tilbage på gamle besvarelse. Før jeg tog Q&A'en på bloggen, lavede jeg den i min dagbog, så jeg har måske en 8-9 års besvarelser. Hyggeligt, ikke?

Min stil: Billedet øverst er fra i søndags og repræsenterer meget fint min typiske stil, når jeg ikke har tænkt over det, men det bare skal virke. Jeg går meget i strømpebukser og nederdel med en lidt oversize trøje eller strik, fordi det er rart og varmt her om vinteren, og fordi det ikke fylder meget i en taske, når man skal rundt i landet og overnatte hos familie og venner,. Samtidig kan det hurtigt transformeres til noget mere pænt eller festligt. Jeg har altid brugt tørklæder og halstørklæder meget. Jeg bruger mine støvler fra Notabene hele tiden, men ellers hedder det sneakers i hverdagen. Når det bliver varmere går jeg også meget i ballerinaer.
Jeg har tænkt lidt over, om man vil kunne give min stil "et navn". Jeg føler mig hverken specielt rå, sporty, quirky, romantisk eller... klassisk, for det forbinder jeg meget med slacks, blazere eller ja, Robin Wright i House of Cards. Jeg er vel det, man kan kalde afslappet, men bevidst. Jeg foretrækker naturlige materialer og ting, der ikke strammer (kan dog godt lide et stramt bælte i taljen til fester).


Designerfavoritter: Altså, jeg har ikke råd til designervarer, så min stil består mestendels af high street-varer fra især H&M. Jeg kigger også på varer i mellemklassen, men de bliver kun købt på tilbud eller på trendsales, hvor de kommer ned i 50-70% af retailprisen. Jeg er egentlig ikke specielt mærkeobsessed - det er designet i sig selv, der er vigtigt - men jeg er alligevel lidt vild med, at jeg ejer noget fra Helmut Lang, Isabel Marant, Prada, Bally og A.P.C., da det ellers ikke er noget, jeg burde have råd til (tak trendsales og folk, der fejlkøber).
Hvis jeg havde råd, så ville jeg købe en masse Chloé i den kommende sæson. Jeg er helt vild med de pleatede, nærmest krøllede bommuldslooks fra kollektionen. Jeg kunne desuden altid kunne finde noget hos Isabel Marant, Dries Van Noten, Hermès (med Christophe Lemaire som chefdesigner) og Céline, der ville passe ind i min eksisterende garderobe. 
Jeg er desuden kæmpe fan af Nicholas Guesquière, tidl. Balenciaga-designer, der snart debuterer for Louis Vuitton. Jeg glæder mig rigtig meget.


Stilikoner: Jeg har en masse stilikoner... og jeg holder øje med en masse inspirerende kvinder. Mange af dem er franske, og mange af dem er ikoner fra 60'erne og 70'erne. Der er også mange nulevende. Der er tilmed fiktive - karakterer i film eller tv-serier. Sidstnævnte fylder faktisk meget, fordi mode og stil for mig handler rigtig meget om historier og fortællinger.
I en længere periode synes jeg nu egentlig ikke, at jeg har været så personfikseret i mine inspirationskilder. Jeg har kigget rigtig meget i gamle modeblade og fundet inspiration der. Jeg tror også tit, at jeg laver nogle fortællinger inde mit hoved, hvor jeg finder på karakterer, som jeg godt gad være en gang i mellem, og klæder dem på i det tøj, jeg synes, passer til deres udseende, personlighed - tanker, følelser, aktiviteter og temperament. Jeg bruger rigtig meget disse selvopfundne karakterer, når jeg shopper. Disse karakterer er aggregater af ting, jeg har set i modeserier, film, har læst o i bøger, har set på blogs og så alle disse stilikoner og it-girls tilsat min egen æstetik og smag osv.  


Tasker: Tasken, som I kan se på øverste billede, købte jeg i 2004 i en H&M i et storcenter i La Defènce - den bydel, hvor La Grande Arche (den nye triumfbue) ligger ) (paris, bien sûr) Jeg bruger den stadigvæk hele tiden. Bevares, jeg tænker ikke, at det er verdens mest cool taske, men den er sort, klassisk, i holdbart læder (som kun bliver pænere med alderen), den er ekstremt rummelig og ja, fungerer. Jeg har et par andre lidt mindre tasker til fester, men tit kommer H&M'en også med der. Jeg har et par større tasker til rejser og skole, men som regel tager jeg også H&M'en med. 
Jeg bruger dog også rigtig meget shoppenet. 
Pæne tasker er dyre, og når jeg i blade og på blogs ser folk, der har op til flere mærketasker, der koster 5.000-15.000 kroner, bliver jeg helt rundtosset. På den ene side er jeg småmisundelig, på den anden side spekulerer jeg på, om jeg nogensinde ville bruge så mange penge på en taske, selv hvis havde råd til at prioritere det og stadig gå mæt i seng?

Smykker: jeg har aldrig gået meget med smykker, men jeg har faktisk gået en del med en Isabel Marant x H&M-halskæde de seneste par måneder. Jeg har også haft ringe på til hele tre fester siden december. 
Jeg prøver at finde min smykkestil. Jeg hader det meste dingeldangel på min krop, men jeg kan godt se, at smykker sommetider kan give lidt pizzazz til et ellers plain outfit.


Skønhedsprodukter: Jeg bruger stadig en del receptpligtig akne-medicin, men jeg køber faktisk alt skønhedshalløj på apoteket. Jeg kan godt lide Vichy, Avene, La Roche-Posey, Bioderma og Embryolisse. Jeg har dog også en dagcreme med solfaktor i fra Shiseido. Den er jeg glad for, men det er underligt, at den dufter, fordi jeg er så vant til parfumefri produkter. Jeg køber billig shampoo, balsam og parfumefri bodyshampoo. Jeg forsøger ikke at få for dyre vaner lige nu. Jeg bruger mine produkter op og bruger egentlig så lidt som muligt. 

Makeup: Jeg bruger sjældent makeup i hverdagene, fordi jeg frygter, at makeup gør min akne værre. Omvendt så bryder jeg mig ikke om at tage til fest eller festlige lejligheder uden makeup netop pga min akne. Min makeup består derfor meget af at dække uden at man kan se det alt for meget. Tyk, pudret, kaget makeup er virkelig grimt, så hellere at man stadig kan se nogle af arrene, urenhederne, pigmentforandringerne end at man nærmest støver af pudder. 
Når jeg køber makeup, så er jeg derfor især ude efter en god foundation - hvilket er det sværeste i verden - og nogle gode concealers (også virkelig svært). At finde de rigtige konsistenser og farver er en udfordring, og det er vigtigt, at jeg kan få prøver med hjem. 
Derudover bruger jeg Macs Paint Pot i Groundwork, mascara (random mærker), måske lidt eyeliner (oftest blyant(kohl)) og blush (har en del, selvom de fleste nok er "for gamle"). Jeg har en øjenbrynsblyant fra Mac, som jeg er rigtig glad for. Jeg har forskellige øjenskygger. Jeg bruger mest en shiny lys peachy-brownish farve fra Origins i øjeblikket.


Musik: Jeg lytter meget til den musik, som Bjarke lytter til, fordi højtalerne er koblet til hans computer. Vi hører ret mange mixes fra hans favorit dj's/producers. Forleden spillede han et ret lækkert mix fra Nicolas Jaar, og jeg er også ret vild med alt fra DJ Koze. Mange gange ved jeg dog ikke, hvem der står bag musikken. Vi hører rigtig meget hip hop, både nyt og gammelt. Vi hører også en del musik for tiden, som vi har lært at kende via GTA 5. Spillet har flere ret gode radiokanaler, hvor jeg især tror, at det er worldwide-kanlen, vi er vild med 
Jeg synes, at vi spænder vidt med musik fra både fortid og nutid, og hvor der er plads til klassisk såvel som house og rap. Det skal dog siges, at jeg plejede at gå rigtig meget op i musik og kendte alle de nye smarte bands, den nye mode inden for musikgenrer og lyduniverser og kunne tale med om månedens/årets bedste plader. I 2013 holdt jeg lidt op med at følge med. Musik - ligesom mode - går i cirkler, og jeg har haft brug for en pause:)


Litteratur: Åh min dårlige samvittighed. Har ikke læst en roman i umindelige tider. Er for flere måneder siden gået i gang med Mara Lees nyeste roman (var helt vild med Ladies). Tror den hedder Salome, men jeg har kun læst 30 sider, og den er ikke engang dårlig. Jeg får bare ikke læst. Jeg har Zadie Smiths nyeste bog N/W liggende, som jeg egentlig glæder mig til at komme i gang med. Det burde være et form for fortsæt her i 2014 at komme i gang med romanlæsningen igen. 
Jeg får læst magasiner. Jeg får dog heller ikke læst The New Yorker og Weekendavisen helt så meget, som jeg gerne vil (kan aldrig finde de nyeste sektioner af WA og giver op og sætter mig med den bærbare i stedet).

Film: Vi er i gang med den gode del af året, hvad angår film. Op til Oscar-uddelingen kommer nemlig alle de interessante film, og vi har set flere af de Oscar-nominerede film på det seneste: American Hustle, Wolf of Wall Street, Captain Philips, Blue Jasmine og Prisoners, og jeg glæder mig rigtig meget til at se Dallas Buyers Club, Philomena, Nebraska, Her og så bør jeg vel også se 12 Years a slave (tror at den er god, men også åh så grum.og altså en ubehagelig film. Tænk at man behandlede sorte i USA på den måde!) og Gravity (de siger, at den er god, men er ikke helt blevet fanget af trailer og plot... )


TV: Bjarke og jeg er godt i gang med Sons of Anarchy, hvor vi er nået til midt i 3. sæson. Sæsonen er ikke helt så god som 2. sæson, så vi binger knapt så meget. Vi har lige set mini-serien Top of the Lake instrueret af Jane Campion - vildt god. Vi følger med i HBO's nye antologiserie True Detective og ser tredje sæson af House of Lies i øjeblikket. Vi glæder os til House of Cards kommer lige om lidt. Jeg kan heller ikke vente til, at Game of Thrones, The Americans og Orphan Black kommer tilbage igen.
Bjarke og jeg ser også komdier såsom Parks & Rec, Brooklyn Nine Nine, The Mindy Show, Suburgatory og Modern Family. Derudover ser jeg The Fosters, Vampire Diaries, Hart of Dixie og The Originals (dem gider Bjarke ikke:))

Radio: Jeg hører nærmest Bæltestedet på 24-syv og Mads Og Monopolet henholdsvis hver dag og hver uge. Jeg elsker hyggelig snakkeradio. Og lige nu er jeg stor fan af Simon Juhl. Jeg hører sammen med Bjarke Fodbold FM og Fodboldmagasinet hver uge, så jeg ved faktisk ekstremt meget om fodbold.
Jeg hører også tit radio om morgenen - nyheder, hvis jeg ikke ser nyheder i fjernsynet. Jeg hører modeprogrammet Kollektionen på 24-Syv, når det kommer hver tredje måned. Jeg hører en gang i mellem p6 Beat, men egentlig mest snakkeradio... musik kan jeg selv finde ud af at sætte på. Jeg gider ikke reklameradio - det giver mig hovedpine.


Kunst: Jeg elsker selv at tegne, klippe-klistre, lave skulpturer og tænke over, hvad jeg godt gad lave - ideudvikle og udtænke koncepter. Jeg går til gengæld alt for sjældent på museum, efter jeg er flyttet til Aarhus. Aros er alt for dyr, og jeg tjekker ikke rigtig for kunstudstillinger andre steder. Mens jeg har haft min daglige gang på Godsbanen, har jeg selvfølgelig set en masse kunst, da der næsten altid er udstillinger rundt omkring, og der kommer nye ting op på væggene konstant. Nu hvor jeg ikke er der mere, får jeg alt for lidt kunst i min hverdag. 
Jeg synes, at det er svært at forholde sig til kunst-kunst. Jeg har det nemmere med genrer, der ligger sig op ad kunsten, men som også er forbrugsprodukter, for så er der nogle regler, man kan forholde sig til fx pladecovers, illustrationer, modeserier, musik, film, musikvideoer, desgin m.m. Jeg synes, at det er svært at blive klog på nutidskunsten, mens det er lidt nemmere med den klassiske kunst. Jeg prøver dog at være åben over for det hele, selvom kunstsnak med fine ord, over-fortolkninger og jeg-får-mere-ud-det-end-dig-attitude kan gøre mig vanvittig. 


Gå-ud-steder: Uha, jeg kommer ikke så tit ud efterhånden, måske fordi Aarhus ikke har det vilde udbud af cool steder for plus-20-årige. Hvis man bare vil have en øl, så er Vesterlauget i Vestergade ret hyggeligt. De spiller god musik, og har det perfekte lydniveau. Man kan både høre musikken og nyde den, men man kan også høre hinanden og altså få snakket godt sammen. Hvis man ikke kan finde noget i Vestergade, så er Latinerkvarteret hyggeligt med Graven som "hovedgade", og glem ikke Mejlgade. Det er også i disse gader, man finder Aarhus' mest trendy-chilled folk, hvis dét altså er et mål? (De mest trendy opholder sig dog sikkert på arkitektskolen eller til Katedralskolens fredagsbar??!!)
Hvis man ikke kan lide trendy mennesker, så tag ned til åen. Alle, der har en smule selvrespekt, holder sig fra åens gå-i-byen-steder. Det er Aarhus' svar på Jomfru Ane Gade sammen med Skolegade og Klostergade. Jeg var dog selv på Ingen-Dikkedar-Bar for nogle uger siden nede ved åren, men min selvrespekt ligger også på et lille sted. Stedet var fyldt med hormonsyge teenagere, der endnu ikke har lært at holde en brandert på et charmerende niveau (ej heller har min 30 årige kæreste, så i den forstand var stedet perfekt). Det er værste ved stedet er dog nok, at jeg følte mig tudsegammel. Sådan er det i Aarhus. Man er gammel, når man er over 25 år. Det er ret sygt.

tirsdag den 9. april 2013

Favorites #8


Det er lang tid siden, at jeg har lavet et "favorites"-indlæg... So here goes:

1) Jeg elsker modemagasinet W. Jeg er vild med det store format og de fantastiske modeserier... 
2) jeg fandt Chloé, Love  eau de parfum intense på tilbud - helt sindssygt billigt. Og jeg er vild med duften. 
3) TM-1 ørebøffer fra Aiaiai i en særlig Fools Gold edition. 
4) Min iPod... jeg har ikke en iphone... faktisk har jeg slet ikke en smartphone, men jeg har til gengæld en iPod med AL min musik.  
5) Min tegne-bog... det er ikke rigtig en sketchbook; mere en form for tegne-terapi-bog... nogle gange er det rart at droppe ord og bare tegne... 
6) Mit penalhus fyldt med halvtomme kuglepenne, udtørrede tuscher, uspidsede blyanter og andet ragelse... Jeg tegner med det, som jeg er i nærheden af. Ingen fine fornemmelser her. 
7) Min pikkemands-kop... I har set den før. Nu har den så fået glasur. Det er lidt svært at se, men den er pinklilla, blå og gullig.
8) Game of Thrones, bogen. Jeg er vild med tv-serien og elsker, at tredje sæson er begyndt. Nu er jeg også gået i gang med bøgerne og er næsten færdig med den første bog... det er lidt kedelig at kende til handlingen, men jeg har hørt, at handlingen adskiller sig mere fra serien fra bog 2. Den glæder jeg mig til.

torsdag den 4. april 2013

Questions for myself/ April 2013


Det er et lille år siden, at jeg sidst gennemgik min stil og mit kulturforbrug. Se her . Nu prøver jeg igen:)

Min stil: Med den lange, kolde vinter, vi har haft, så er min stil efterhånden blevet meget praktisk. Jeg skal først og fremmest ikke fryse! Jeg køber heller ikke så meget nyt tøj længere, da min økonomi ikke tillader det. Jeg kan altså ikke være specielt trendy. Min stil er klassisk afslappet, vil jeg sige. Stribede bluser og skinny jeans, trainers og ankelstøvler, tørklæder og cardigans, skjorter og t-shirts.. og ja, vamset strik i de kolde måneder... det er min daglige basisstil. Jeg går sjældent helt i sort, men jeg er heller ikke opsigtsvækkende farveglad. Blå er min yndlingsfarve, så det er min go-to-farve. Jeg prøver at være lidt finere og mere sexet (på min egen ret tildækkede facon) til fester.. og sådan lidt mere sort på øjnene. Jeg vil gerne i mit "look" kunne mærke, at det ikke længere er hverdag:)

Designerfavoritter: Jeg går selv mest i high street, fordi det har jeg råd til, og de fortolker tit nogle af de store modehuses kollektioner, som man har forelsket sig i. I denne sæson er jeg især vild med Chloé, Céline, Dries Van Noten og 3.1 Philip Lim samt Haider Ackermann. Jeg er desuden ligesom alle andre bloggere glad for Isabel Marant og ville i det hele taget shoppe en masse fransk, hvis jeg havde råd: A.P.C., Zadig & Voltaire, Maje, IRO, Isabel Marant osv.


Stilikoner: Jeg har ikke ét altoverskyggende ikon, men inspireres af mange forskellige. Der er de gamle ikoner som Audrey Hepburn, Brigitte Bardot og Francoise Hardy. De er en evig inspirationskilde. Så er der de franske redaktører: Emmanualle Alt er indbegrebet af casual cool - altid i "uniform". Altid i jeans, sort og grålige nuancer, tomboyish, skødesløst hår og minimal makeup. Det behøver ikke være svært at være cool. Carine Roitfeld for sine smokey eyes, buskede øjenbryn og sexede sorte kjoler i en alder, hvor de fleste danske kvinder har opgivet alt glamourøst. Bloggeren Emma Elwin for altid at se ud, som jeg gerne vil se ud. Bum bum... der er mange flere, der inspirerer mig, men fælles for dem er som regel et mix af det feminine og maskuline, noget skødesløst, sexet, afslappet, funktionelt, cool...


Tasker: Jeg ønsker mig en Boyy-taske, og så mangler jeg også en lidt mere rummelig taske... måske en shopper i læder? Jeg har brugt en rød H&M-taske på det seneste, men den er efterhånden ret smadret. Jeg er nu ikke nogen taske-pige. Jeg synes, at pæne tasker er dyre, og der er jeg nærig. Jeg bruger rigtig meget en sort lædertaske fra H&M. Den gør ikke meget væsen ud af sig, men er klassisk og i god kvalitet. Jeg har en blå lædertaske fra Bally. Den er ikke så stor, men har en skulderrem og er god til fester. Jeg bruger rigtig meget et shoppenet fra Helle Mardahl, som egentlig er Bjarkes.

Smykker: Jeg er enorm dårlig til smykker. Det ser godt ud til andre, men synes, at smykker er irriterende at have på. Jeg er for praktisk til smykker, tror jeg. Og så er smykker dyre. Jeg vil hellere have et par nye sko eller en kjole frem for en ring eller en halskæde.... Men jeg må dog indrømme, at jeg i flere år har været ret vild med Grape-ringen fra Georg Jensen.


Skønhedsprodukter: Fordi jeg kæmper med akne, så består en del af min skønhedsrutine af receptpligtige produkter. Jeg har dog brug for en god fugtighedscreme i hverdagen. Embryolisse lait-creme concentré er den bedste, jeg er stødt på. Jeg burde snart finde en solcreme til ansigtet.Sidste år brugte jeg en fra Avene. I badet bruger jeg et renseprodukt fra apoteket, som også kan bruges som eksfolierende lermaske. Jeg renser min makeup af om aftenen med rensevand, der ikke skal skylles af. Lige nu bruger jeg én fra Avène, men jeg har bestilt Bioderma på nettet, og det er den bedste.

Makeup: I mange år brugte jeg stort set ikke makeup til hverdag, men det er jeg begyndt på, fordi jeg kan mærke, at jeg får mere selvtillid, når mine urenheder og ar bliver dækket lidt og mascara fremhæver min øjne. Lige nu bruger jeg en foundation fra YSL. Jeg bruger en concealer fra rimmel til under øjnene, mens jeg har concealers fra Estee Lauder og Mac til urenhedder og pletter. Jeg elsker blush. Jeg bruger mest Orgasm fra Nars og Coralista fra Benefit. De er nemme at arbejde med. Gad godt have flere farver fra Nars og Benefit, men de er desværre alt for dyre. Jeg bruger nærmest altid MAC paint pot i groundwork på øjnene. Skal jeg til fest er min yndlingsøjenskygge Satin Taupe ligeledes fra MAC. Jeg skifter altid mellem mascaraer, men jeg går altid efter fylde og drama:) Jeg fylder mine øjenbryn ud med en blyant fra MaxFactor og børster dem igennem med en brow gel fra The Body Shop.


Musik: Jeg har altid været meget interesseret i musik og gået meget op i at finde ny musik, udvide min horisont og udforske nye genrer, men jeg må indrømme, at jeg har følt mig lidt mæt i en periode. Jeg har haft brug for mere ro og været mindre opsøgende end nogensinde før. Jeg hører stadig musik, bare mindre. Jeg har hørt en masse Jeremih og Kendrick Lamar her i begyndelsen af året. Vi hører altid en del elektronisk her i hjemmet, men det plejer at være på Bjarkes initiativ, så jeg har ikke så godt styr på kunstnernes eller dj'enes navne. Vi har også hørt en masse disco. Jeg elsker fx Donna Summer. Vi burde holde en discofest.

Litteratur: Jeg var egentlig i gang med J.K. Rowlings første voksenroman, The Casual Vacancy, men jeg fandt den en smule kedelig, så jeg holder en pause og læser nu Game of Thrones. Det er god underholdning. Jeg læste The Marrige Plot af en af mine yndlingsforfattere Jeffrey Eugenides før det. Den var god.

Film: Den sidste film, jeg så, var en tegnefilm: Wreck-it Ralph. Jeg ser ikke så mange film som tidligere. Jeg ser tv-serier i stedet. Men jeg vil gerne anbefale Django Unchained og Zero Dark Thirty, som var rigtig gode. Oscarvinderen Argo er også udmærket.


TV: Jeg følger med i en masse - både alene og sammen med Bjarke. Forleden så vi finalen af 3. sæsons The Walking Dead. Niveauet i serien er konstant faldende, men vi er stadig underholdt. Game of Thrones' 3. sæson begyndte i søndags. Det er kvali-tv. Bjarke og jeg er i gang med Girls. Bjarke finder det hylende morsomt, mens jeg finder det lige dele dygtigt, sjovt og pisseirriterende. Vi ser den ligeledes sexplicitte House of Lies, der ligesom Girls er en halv times dramedy. Vi ser også spiondramaet The Americans-  min nye yndlingsserie. Den er supergod! Sammen ser vi også komedieserier som Parks & Rec, Modern Family, Suburgatory og The Mindy Show.
Jeg følger desuden med i Scandal, Vampire Diaries, Bunheads, Revenge og Hart of Dixie - nogle rigtige tøseserier. Jeg er også langsomt ved at arbejde mig igennem The West Wing og er snart færdig med fjerde sæson. Den kræver mere ører end øjne, så jeg sidder tit og tegner imens. Mad Men og Downton Abbey har jeg også set en masse af, men jeg har lidt svært ved at tage mig sammen om dem, så jeg er ikke helt up to speed. Derudover er der alle de shows, som lige nu holder pause. Fx Breaking Bad og Homeland. Og jeg mangler sikker nogen. Puha.



Kunst: Jeg elsker at gå på kunstmuseum, og jeg kan godt lide kunstbloggen The Colossal. Jeg dyrker ikke kunst i samme omfang som mode, musik, litteratur og tv, men det skyldes nok et manglende narrativ i meget kunst. Jeg kan godt lide historier, fortællinger... Kunst er så bred en kategori, at jeg ofte bliver helt forvirret og forpustet ved tanken om at blive klogere på kunst. Jeg er til gengæld virkelig glad for selv at tegne samt laver collager eller lignende. For mig virker det nærmest terapeutisk.

Gå-ud-steder: I Aarhus? Bum bum... Sway? Jeg lader tit mine venner vælge, for der er alligevel ikke noget sted her i byen, hvor jeg føler mig helt hjemme. Hvis min veninde vil på Tir Na Nog, så gør vi det, selvom jeg synes, at live-jam-musikken er irriterende, stedet er for dyrt, og folk som regel er kedeligt klædt, hvorved jeg ikke bliver inspireret på den front (hehe). Men godt selskab er godt selskab, og jeg kan hygge mig hvorsomhelst, så længe jeg får min øl/vin/drink.

tirsdag den 6. november 2012

No one expected me. Everything awaited me.


Det er okay at køre i tog, når man har underholdning med. Her er mit udvalg.
Jeg tog hjem fra Fanø i går og det var en lang, men hyggelig tur. Jeg fik set et afsnit af West Wing på computeren. Hørt Grizzly Bear på iPod'en. Læst i Vogue. Læst om alle de gode tv-serier i den 3. amerikanske guldalder for tv. Og ikke mindst læst i Just Kids af Patti Smith. Den er meget smukt skrevet, meget engangerende og inspirerende. Og letlæst. 

Blogindlæggets titel er et citat fra bogen. Patti Smith tager til New York uden en øre. Det er mandag, og hun er klar til at lade en ny verden åbenbare sig for sig. 
Bogen er i det hele taget fyldt med super citater, og jeg sidder for en gangs skyld med en blyant og laver understregninger:)

Note: gad vide om jeg er ved at være den eneste i min generation uden en smartphone?

mandag den 11. juni 2012

Favorites #7


Det er lang tid siden, at jeg har lavet et af disse indlæg. Vi skal tilbage til 5. april. Så hvad har jeg holdt af i de sidste par måneder?

1. Min forældres ferie i Frankrig/Jersey medførte nogle fine gaver til moi. Jeg fik månedens franske Vogue med tilhørende notesbog. Jeg fik også endelig fat i den hypede makeupfjerner fra Bioderma - og den er alt hype værd. Jeg elsker den. Jeg fik også en yndig lavendelpude fra en lavendelmark på Jersey. Den er ret fin og skal holde mit undertøj frisk;)

2. Jeg køber sjældent såkaldte coffee table books, men jeg kunne ikke stå for bogen om Tomboy Style. Jeg elsker den drengede stil til kvinder, og bogen er fyldt med pæne billeder. Der er også noget tekst, men det er vist ikke det vigtigste i bogen;)

3. Jeg har været en tur i Sephora, hvor jeg måtte prøve butikkens eget mærke i form af den hypede neglelaksfjerner, der via en skumsvamp fjerner neglelak i et snuptag (awesome!) samt en body scrub, der dufter af bomuldsblomst.

4. Jeg har fået en ny parfume, nemlig Narciso Rodrigez' For Her i en limited 30 ml udgave. Den dufter dejligt - en rigtig aftenparfume.

5. Mere makeup. Jeg er vild glad for min nye blush stick fra Clinique. Den er let at lægge, har et pænt design og en nydelig farve. Jeg har valgt Rosy Blush, der giver varme og glød på en meget naturlig måde. Lige mig. Jeg er ikke sikker på, at det er den mest holdbare blush - den kræver et touch up i ny og næ, men jeg er glad for mit køb.

6. Jeg har kigget efter en nude khol i hundrede år, da jeg i første omgang ikke ville betale prisen for Chanels hypede blyant. Highstreet-mærkerne har ingen nude i assortimentet. Da jeg så Chanel på tilbud slog jeg til. En nude eyeliner ser fantastisk ud i den nederste våde kant. Det åbner øjet og giver øjeblikkelig friskhed. Senere har jeg i øvrigt opdaget en nude khol fra Lord & Berry på asos til halvdelen af prisen.

7. Less is More Honey Wax er god til at giver lidt struktur i håret til allersidst. Den skulle være så "ren", at man også kan bruge den på læberne. Jeg havde brug for en voks og faldt lidt for hype og design, og så var det lidt af en oplevelse at købe den i Stylepaste, for deres service er fantastisk lige meget om man bruger for et par hundrede eller et par tusinde kroner (ikke at jeg prøvet det sidste... endnu).

8. Jeg er til beige og naturlige farver til fingre og tæer i øjeblikket, og jeg er imponeret af kvaliteten af L'Oreals nye lakker. De holder godt og ser flotte og skinnende ud.

9. Jeg læser Jonathan Dees The Privileges i øjeblikket. Den er god. Jeg er cirka halvejs.

10. Armbånd og solbriller; klare favoritter i øjeblikket.

11. ACO Spottless Purifying mud cleanser/mask... Fantastisk renser/exfoliator søm gør min hud blødere og pænere hver gang. Meget tilfreds. Jeg er i gang med anden tube, og det bliver ikke den sidste. Bruger den tre-fire gange i ugen.

tirsdag den 29. maj 2012

Questions for myself // May 2012


Jeg stillede mig selv nogle spørgsmål om stil og kulturforbrug i januar her. Lad os se, hvordan det ser ud nu nogle måneder senere:) Billedet ovenover er fra før mit kamera gik i stykker!

Min Stil: 
Jeg kan sagtens være klædt helt i sort den ene dag og være klædt i blomsterprint og flagrende kjoler den anden dag, for tøj skal først og fremmest være sjovt for mig selv - og jeg kan godt lide forandring og de forskellige stemninger et bestemt outfit, kan frembringe. At klæder skaber folk passer til dels. Men jeg har helt sikkert en kærlighed til det preppy collegelook, det maritime, det rockede og det quirky, for de fire "stile" føler jeg appellerer til min personlighed. Navyblå er min yndlingsfarve, og jeg er blevet mere afslappet og kvalitetsbevidst på det seneste.

Designerfavoritter: 
Mit tøj bliver mest købt i H&M samt på Trendsales, hvor jeg finder mange lidt bedre mærker til overkommelige priser. Hvis jeg havde råd til at købe dyrere tøj, så ville jeg i første omgang gå til Isabel Marant, Ganni, Felippa K, A.P.C, IRO og Karen Walker. Hvis jeg havde endnu mere råd, så ville jeg gerne  handle hos Dries Van Noten,  Proenza Schouler og Chloé. 


Stilikoner:
Der er masser af kvinder, hvis stil jeg beundrer. På en hverdag er Brigitte Bardot et godt forbillede, Emmanuelle Alt på bar, Alexa Chung til privatfest, Diane Kruger til galla og måske Kate Moss eller Charlotte Gainsbourg til koncert samt Coco Chanel på vesterhavsferie:)

Taske: 
Jeg bruger lige nu tre tasker. Min gamle lædertaske i satchel-stil fra H&M, en vintage skuldertaske  i navy fra Bally og et shoppenet fra Helle Mardahl. Jeg har aldrig brugt mange penge på tasker, men hvis skal skulle give den gas, så er jeg ret vild med denne Boyy-taske samt Mini Carter Camera tasken fra Mulberry.


Smykker: 
Jeg går sjældent med smykker, men et råt armbånd, en smuk ring og et lækkert herreur (fx vintage Eterna) synes jeg er ekstrem god stil.


Skønhedsprodukter:
Jeg har lige fået min første Bioderma Crealine-makeupfjerner, og den er den bedste øjenmakeupfjerner, som jeg har prøvet. Jeg bruger renseprodukter fra Aco Spotless-serien og en BHA-gel fra Paula's Choice. Om natten bruger jeg særlige receptpligtige akne-cremer, mens jeg om dagen bruger en creme fra Avéne. I disse solrige dage bruger jeg kun en solcreme fra Avène særligt henvendt til akne-hud. Jeg vasker hår med shampoo fra Tommyguns samt bruger en bodyshampoo fra Rema uden parfume og andet smuds. Til håret bruger jeg nogen gange hårolie og saltvandsspray. Jeg har en voks fra Less is More til at skabe lidt struktur til sidst. 

Makeup: 
Jeg elsker makeup, men jeg foretrækker (desværre) et meget naturligt look, så jeg behøver ikke særlig meget makeup for at opnå et ønskeligt resultat. For tiden blander jeg mine flydende foundations sammen med hinanden og min dagcreme for den rigtige farve og et naturligt transparent resultat. Jeg vil gerne have en af de såkaldte BB-cremer, hvis jeg finder en god én. Cliniques er et godt bud. Lige nu er jeg desuden vild med Rosy Blush cremestick fra Cliniques forårskollektion samt MaxFactor Xperience-mascara. Jeg bruger NARS multistick i farven Copacabana som highlighter og Urban Decays Naked Pallette til øjnene. Jeg bruger mest lipstains og lipstints til læberne, fordi det ser naturligt ud og holder længere end læbestift og gloss. Jeg kan godt lide at lege lidt med makeuppen til fester. 



Musik:
Lige nu sidder jeg og hører et housemix, da Bjarke - min kæreste - har tabt sit hjerte til den genre. Jeg er blevet glad for techno og house, efter jeg har mødt ham, ligesom jeg bliver med alle genre, når jeg lærer at skille snot fra skidt. Jeg kan lide rigtig meget forskellige musik, men jeg keder mig ekstremt hurtigt, hvis musikken lyder som noget andet og ikke har noget nyt at bibringe. 
De sidste par dage har jeg endelig fået lyttet en del til Feist' seneste album Metals, men ellers har det sidste stykke tid være præget af enkeltnumre fra en masse forskellige kunstnere.

Litteratur:
Lige nu læser jeg The Privileges af Jonathan Dee, som er god og hurtig sommerlæsning. Jeg har næsten lige læst The Tiger's Wife af Tea Obreht og Udflugten af Anna Gavalda. Begge rigtig gode bøger. Jeg foretrækker udenlandske bøger af en eller anden grund. 


Film:
Jeg ser ikke lige så mange film, som jeg har gjort, men på det seneste har vi set komedien God Bless America, der var meget godt. Sci-fi-filmen John Carter havde et fedt univers (ikke verdens bedste film, men fascinerende eskapisme a la Star Wars og Avatar) og The Intouchables var en rar fransk feel-good-film. 

TV:
Jeg elsker tv-serier. Lige nu følger jeg ivrigt med i Game of Thrones, mens jeg glæder mig til at True Blood og Breaking bad snart starter en ny sæson. Jeg hygger mig også rigtig meget med krimiserien Castle, da den er sjov underholdning med et who-dunnit-fokus i forhold til mordgåderne. Karakterne er sympatiske og replikkerne rappe - lidt for rappe til tider (altid), men who cares. Det er bare underholdning.


Kunst: 
Jeg har ikke dyrket kunsten i særlig høj grad i den sidste stykke tid. Jeg har ikke været på udstilling eller søgt viden på nettet. Jeg har været mere draget af skønhed i det naturlige end i det kunstige, tror jeg;)


Gå-ud-steder:
Jeg er meget på Voxhall, men jeg kan anbefale HeadQuarters her i Aarhus. Virkelig fint sted med gode priser og rar indretning.