Before the flood

Apropos Before the Flood - Leonardo Dicaprios dokumentar om climate change (gratis tilgængelig på youtube, facebooks osv)., så vil jeg bare lige give mine two cents.

Dokuen var vældig god, men egentlig ikke så videnstung, som jeg havde troet. Man følger "bare" Leonardo lidt rundt i verden til steder, hvor der sker negative forandringer på grund af menneskets brug af især fossil fuel og palm oil. Man ser ham mødes med politikere og videnskabsfolk, der er mere eller mindre bange og/eller forhåbningsfulde omkring fremtiden. Derudover foreslår dokuen, at man dropper okseød og handler fornuftigt ind ved fx at boycotte særlige produkter samt bruge sparepærer, fordi dokumentaren er mest henvendt et amerikansk publikum. I USA har man ikke rigtig tillid til, at regeringen handler før, befolkningen overvejende er med, og lige nu er der en overvejende del af amerikanerne, der benægter menneskehedens indflydelse på climate change+ andre ændringer i verdens biodiversitet, og som derudover ikke er villige til at opgive deres livsstil. 

Spørgsmålet er dog om enkeltindividets små gode gerninger kan rykke særlig meget.

Danmark bruges som et positivt eksempel pga vores vindmøller, men den industri er jo vokset pga investeringer, der går langt ud over enkeltindividets formåen. På den anden side, så går den danske befolkning meget op i miløjet, og det betyder jo tit, at så gør politikerne det også.

En republikansk (!) Harvard-økonom foreslår, at man omlægger skatterne således, at man betaler mindre i indkomstskat og betaler høje grønne skatter i stedet; en såkaldt carbon tax (vi har vel allerede den slags skatter i DK, ikke?) Det tror dokumentateren dog ikke rigtig selv på kommer til at ske i USA, og derfor må man nøjes med de individuelle råd sidst i dokumentaren, som er fine nok, men som nok kun bliver fulgt af dem, der allerede går op i miljøet. 

Derudover gør det dokuen selv til et mål for kritik, fordi Leonardo og crew rejser jorden rundt i flyvemaskiner, helikoptere, både osv. og det er ikke skramlet økonomiklasse, men fancy rejser på første klasse. Who cares om Leonardo spiser en vegan burger, hvis han bagefter tager en tur rundt på kloden i sin privatjet. Han må godt, fordi han laver en miljø-doku? Hvad når han promoverer en film? Han må godt? Men hvem må ikke? Så kan det godt være, at dokuen har betalt for deres "carbon foot print", som der står sidst i dokumentaren, for det har de råd til, men hvis det hele er den enkeltes ansvar, så er alle valg ens ansvar -  skal vi droppe rejsedestinationer, som vi ikke kan cykle til? Skal vi se film, der ikke er produceret ansvarligt og som er optaget for mange forskellige steder? Eller som flyver stjernerne rundt i verden for at promovere? Too much? Men hvortil går bagatelgrænsen? Hvad skal man sige fuck it til, og hvad skal man tage alvorligt?

Det store ansvar kan ikke tilfalde den enkelte. Det skal løses i fællesskab. 

 Hvad angår mig selv, så vil jeg da gerne være et miljøfornuftigt menneske, fordi naturen, de vilde dyr og luften rager mig, men jeg er bestemt ingen engel. 

Jeg elsker oksekød, men efter Bjarke er taget til Kina, så spiser jeg mindre kød og især mindre oksekød, men altså, min livret pt er chili con carne og der er næsten intet bedre end en god bøf med whiskey- eller bearnaisesovs. 

Der er en masse gode ting, jeg gør, ikke af et godt hjerte, men af økonomisk nødvendigvis. Jeg har fx ingen bil, bruger offentlig transport og går meget, jeg køber genbrugsmøbler samt tøj, og jeg rejser ikke så meget. Får jeg flere penge, hus, have, børn, så ændres dette nok betydeligt.

Jeg vil helt sikkert holde lidt mere øje med palmeolie, for det gør ondt på mig, når regnskov fældes - både for jordens skyld - vi har brug for skov for at trække vejret, men også for de vilde dyr, hvis "hjem" tages fra dem. 

Hvis det nu "kun" var palmeolie, man skulle holde øje med, så gik det nok, men der er jo hundredvis af ting, som man skal holde øje med. Jeg forstår godt, at flere af mine bekendte er tæt på 100% økologiske, men jeg har ikke råd endnu, og jeg spiser rigtig tit take-out, hvor ikke alle steder er gennemført økologiske eller bæredygtige. Desuden ved jeg heller ikke, om man ligesom ødelægger sin jeg-køber-kun-økologisk-mad-glorie, hvis man så køber alle sine møbler i Ikea bagefter? Hvordan prioriterer man, hvis man ikke kan det hele...

Nå, nu begynder jeg at diskutere i ring. Jeg må hellere få noget aftensmad... Jeg må hellere holde det vegatarisk idag:)

I'm off to 'Murica. See ya soon...

Bjarke og jeg tager til Chicago i morgen (teknisk set i dag?) og efter nogle dage der, tager vi til Michigan, hvor vores gode ven skriver ph.d. i øjeblikket. Hvad vi ellers finder på, må vi lige se...

Måske tjekker jeg ind på bloggen... måske er jeg bare ude og opleve hårdt de næste par uger.

Jeg håber, at vi får en god tur, og at I får det godt herhjemme... eller hvorend i verden I er henne/tager til.

Når jeg køber second hand fra Trendsales...

Jeg shopper i perioder en del på Trendsales, fordi konceptet appellerer til mig (jeg får ikke penge af trendsales eller noget; dette er ikke en reklame). 

Jeg kan godt lide at købe brugt tøj, vintage eller second hand, fordi jeg kan godt lide, at tøj ikke går til spilde. 

Jeg kan lide at tøj bliver brugt frem for at hænge ubrugt i et skab somewhere. Jeg kan godt lide, at second hand på sin vis er godt for miljøet... Sidstnævnte grund kan velsagtens angribes. Jeg kunne jo for det første helt lade være med at købe tøj, indtil alt mit tøj var brugt i stykker. Men så er der spørgsmålet omkring, hvorvidt trendsales som koncept er godt for miljøet? Tja tjo.. Når folk kan sælge sit gamle tøj eller stadig temmelig nye tøj, der bare ikke lige passer (i størrelse og stil) til gode penge, så kan man jo gå ud og købe nyt tøj oftere. 

Bevares, jeg kan godt lide at købe genbrug af ædre grunde, men den primære grund er det økonomiske aspekt i det. Jeg kan simpelthen få råd til varer, jeg ikke ville have råd til i butikkerne fra ny.

Der er en stor forskel på at handle second hand på nettet og så handle second hand tøj i en fysisk genbrugsbutik. I den lokale røde kors eller hvad, der nu ligger i nærheden, er der som regel ikke lækre mærker til billige penge. Til gengæld er tøjet virkelig billigt. Man kan mærke tøjet og prøve det på, og det er trods alt den bedste måde at finde tøj, der passer til en.

Til gengæld er der tit langt mellem snapsene i en genbrugsbutik, særligt hvis ens stil ikke er "genbrugsstilen", for selvfølgelig er der smukke, tynde gymnasiepiger med skødesløst hår, der kan bære hvad som helst, og egentlig bare ser cool ud i storblomstrede gamascher og 80'er træningsjakke i neongrøn... 

Der er også de dyrere, kommercielle genbrugsbutikker. De har et mere udsøgt udvalg og ofte også nogle mærkevarer i mellem, men den slags butikker plejer at være lige så dyre som alle andre butikker, og så er det jo godt det somme i forhold til at spare penge.

Der er faktisk en håndfuld interessante second hand-butikker af den slags i Aarhus, men jeg går aldrig derind. Det er tidskrævende at købe genbrugstøj, og jeg har fundet ud af, at jeg ikke har tålmodigheden væk fra sofaens bløde puder. 

Trendsales er et jo helt andet univers end de fysiske butikker. Det er mestendels private folk, der sælger ud af deres garderobe - primært fejlkøb - ting de ikke får brugt - ting, der ikke passer i størrelsen længere osv. 

Det kan være godt at tænke lidt over, HVORFOR folk sælger. Det er ikke altid folk fx skriver, at det er fordi skoene klemmer og er forfærdelige at gå i. Det er ikke alle, der er villige til at vise billeder med "kjolen" på, så man kan se, at pasformen faktsik er helt wack. Man har tit kun nogle små, halvdårlige billeder at vurdere varen ud fra.

Da man oftest ikke kan prøve tøjet eller se/mærke materialet, går jeg i højere grad end ellers efter mærkevarer. Med mærkevarer mener jeg brands, som jeg ved er af en god kvalitet og matcher min smag, og ikke bare "fancy" mærkevarer for fancy skyld. Det kan være en måde at sikre sig ordentlig kvalitet og en måde at sortere lidt i søgningen af tøj, for der er både virkelig meget tøj og meget grimt tøj til salg på trendsales! 

Jeg køber stortset aldrig, hvis ikke prisen er under halv pris og meget gerne mere. Jeg vil have følelsen af at gøre en god handel og ikke føle mig snydt. Når tøjet ikke er nyt; når jeg ikke har prøvet det samt ikke kan bytte, hvis størrelsen er forkert, så vil jeg have det billigt. Jeg køber for at hjælpe sælger af med noget, som vedkommende ikke selv bruger; ikke for at sælger skal spekulere i det.

Der er mange, der sælger helt nye (næsten) ubrugte varer til "tæt på nypris", men det må de selv ligge og rode med. Jeg springer over. 

(Der er masser af meget dyre ting til salg, men om der der 8000 kroner tasker rent faktisk bliver solgt på trendsales, ved jeg ikke?)

Det meste tøj/sko, jeg finder på trendsales koster cirka 200-400 kroner. Jeg bryder mig ikke om at komme over 400 kroner. Jeg har ikke så mange penge, så 400 kroner er min grænse mellem ok pris og uha, det har jeg ikke råd til. Jeg har købt dyrere ting, men det er meget sjældent. Til gengæld er der også noget, der holder mig fra at købe de helt billige ting, fordi så fylder forsendelsesudgifterne for meget af prisen, og det gider jeg heller ikke. 

Man får mest for pengene, når man går efter "mærkevarer" frem for high street. Folk er ikke nødvendigvis superbillige, når man kigger på H&M, Zara, Cos etc, fordi, gætter jeg på, de nok ikke gider besværet med at sætte til salg, besvare henvendelser og få varen sendt uden en vis fortjeneste. Men ingen regler uden undtagelser, for to af mine bedste, mest brugte køb fra trendsales er en H&M kjole og en jakke fra topshop.

Til gengæld er der også forskel på mærkerne, Nogle mærker er mere populære end andre, og de bliver hurtigt dyrere end andre ellers mere eksklusive mærker. Mit råd er at prøve sig frem med lidt forskellige søgninger...

Søgefunktionerne på trendsales kan helt sikkert forbedres, men jeg synes, kommunikationen er ok på platformen. Folk kan godt blive lidt bidske, hvis man byder for lavt på deres varer, men de fleste er venlige. Man kan som regel får ekstra informationer om størrelser, slitage og materialer, hvis man spørger. 

Det er efterhånden almindeligt, at folk afslutter handlen uden for trendsales og bruger sms og mobilepay i stedet for at slippe for gebyrerne, som ikke er helt billige. Til gengæld foretrækker nogle sikkerheden ved at bruge trendsales som mægler. Jeg har brugt begge dele, og jeg er i øvrigt aldrig blevet snydt. Ikke endnu i hvert fald. 

Jeg køber langt fra alt, jeg finder pænt til en fair pris. Det har jeg ikke råd til, og da jeg også har foretaget et par fejlkøb, så tænker jeg mig rigtig meget om, når jeg endelig handler. Jeg dur nemlig ikke selv til at sælge på trendsales, så mine køb har bare at være rigtige!

Held og lykke med jeres køb eller videresælg på nettet!

It's personal...

(^Mig i et happy spot blandt rådyrene i Aarhus' dyrehave i påskeferien)

Det var min fødselsdag i går og det betyder at det er den tid på året, hvor man funderer lidt over, hvor man er i livet og hvor gammel, man efterhånden er blevet, og for mit vedkommende hvor lidt jeg egentlig har bedrevet. Jeg plejer ikke at skrive så meget om mine personlige udfordringer her på bloggen, fordi modebloggen her har været et lille åndehul og en guilty pleasure midt i min kamp mod depression samt evige op og nedture i forhold til det pokkers studie, jeg så gerne vil gøre færdig. Jeg havde ikke regnet med, at jeg stadig ville være studerende som nu 31 årig og i øvrigt have så svært ved det. Mine gode venner er flittige og dygtige mennesker med flotte titler, og langt de fleste er godt i gang med hele hus, børn og karriere-projektet, som jeg på den ene side også længes efter og på den anden side ville ønske stadig lå ti år ude i tiden for os alle sammen. Mens de frygter at blive alt for småborgerlige i hele familieklicheen, så frygter jeg, at jeg end ikke bliver færdig med uddannelsen, at jeg aldrig får et job, for helt ærlig - hvem vil ansætte en kvinde i 30'erne uden erhvervserfaring af nogen som helst slags samt flere års huller på cv'et, hvor min depression har været værst. At min økonomi bliver om muligt endu dårligere, og at jeg aldrig får betalt mine studielån. At samtlige af mine talenter tabes på gulvet. At jeg aldrig finder noget at være stolt af. At jeg er så dårlig til at passe på mig selv, at jeg aldrig kommer til at hjælpe andre. Nogle gange lykkes det mig at glemme de bekymringer, fordi det trods alt ikke er et problem nu og her, men nu har det været min fødselsdag og så kommer alle fuck, hvorfor har jeg ikke styr på shit-tankerne i endnu højere grad en normalt.

Anyways, mit i alle bekymringer er der heldigvis også lysende pletter. Jeg har virkelig en sød og dejlig og sjov kæreste, der af uforklarlige grunde kan rumme mig og alle mine skavanker. Jeg er meget heldig med ham, og det er dejligt at have en at elske hver dag. Jeg er også heldig med sin søde mor. Jeg har i det hele taget en dejlig familie. Mine tætteste venner er også nogle, der fylder mig med varme og stolthed. Jeg har tre rigtig dejlige veninder, der bor i København, og som jeg ser alt for sjældent, men de er så gode og seje og dygtige og kærlige og sjove, at det gør mig glad at tænke på, at de findes, selv når jeg ikke har set eller snakket med dem i en periode. 

Anyways, sikke en omgang wall of text. Nu vender jeg tilbage til moden. Jeg elsker mode og modebilleder og alle former for påklædning, og det er en god distraction for mig, når andre tanker presser på. Hav en dejlig torsdag. Modsat vejret i går på min fødselsdag, så ser det jo helt godt ud i dag:)

Daria med hår under armene

Jeg kunne ikke lade være med at studse lidt over modellen Daria Werbowys hår under armene fotograferet for sæsonens udgave af Pop Magazine af Juergen Teller.

Jeg er vokset op med, at hår under armene ikke engang var til diskussion. Det skulle bare væk. Hår andre steder kunne diskuteres og er blevet diskuteret flittigt, men altså ikke hår under armene... fordi why? Alle var jo enige. 

En gang i mellem har der været en kendis med hår under armene, og så er medierne gået helt bananas (remember Julia Roberts), så man rigtig kunne mærke, at hår under armene var et no go. Hår under armene er selvfølgelig blevet et statement blandt fx radikale feminister og punkere. Et rimelig nemt statement, der kun kræver, at man gør ingenting. So easy.

Jeg kommer nok til at barbere mig under armene for altid, for nu ligger det efterhånden så dybt i mig, at sådan er det bare.

Jeg ville sige noget klogere, men jeg ligger i sengen med forkølelse og er lidt kort for hovedet. 

Men mon modellen Daria altid er ubarberet under armene eller om det var til ære for dette shoot? 

Growing boobs

Lidt pudssigt emne, måske. For personligt, måske? Eller privat? I don't know. Summa summarum, mine bryster vokser absurd meget i øjeblikket, hvilket jeg har prøvet før, men der plejer at være en grund... fx P-piller? Denne gang... I don't know.

Jeg kan altså ikke lige spotte en grund til mine brysters voksespurt, men måske har jeg taget lidt på... Men så alligevel ikke. I don't know.

Jeg hader at have store bryster. De er ømme - mens de vokser er de ekstremt ømme - de er tunge, og de dunker, når man bevæger sig. Det er sværere at ligge på maven og sove, og det er sværere at slippe afsted med non-bra looket, som jeg ellers elsker ( a) fordi ahhhhh b) fordi jeg aldrig kan finde mine bh'er) 

Det ser ikke grimt ud, bevares, jeg har mange skæve detaljer på min krop og ansigt, men mine bryster kan jeg lookwise ikke klage over. De sidder utrolig pænt. Min kæreste er glad. 

Der er også mange, der betaler mange penge for større bryster, så hvis jeg bare kunne føle lidt af hvad, de føler, så kunne jeg måske også sætte pris på mine større attributter. 

(Jeg forstår ikke folk, der får lavet større bryster. Jeg forstår det ikke!!!)

Men åh, det er irriterende. Tøj ser anderledes ud. Jeg føler, at jeg skal tænke over noget, jeg ikke har tænkt over i lang tid. 

Der er selvøflgelig en sandsynlighed for, at de snart svinder lidt ind igen. At det er en hormonel ting. 

(Åh at være kvinder med alle ens hormoner. Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Jeg skal helt klart være mand i mit næste liv!)

Øverst ser I modellen Saskia de Brauw. En af de relativt få modeller med ret store bryster... I får ikke lige et billede af mine bryster - trods alt. Jeg kan dele på skrift - ikke på billeder;)

Det ER - I know - et I-landsproblem, og jeg har mange andre vigtigere ting at bekymre min om, og så er der den fucked up verden oven i det hele, men i de sidste par dage har mine ømme bryster med vokseværk bare fyldt lidt i mit liv, fordi jeg finder det så helt utroligt besynderligt. 

Måske nogen af jer kender det?

Ps. Ser i øvrigt landskampsfodbold lige nu - sikke en gang suckie suck. DK kommer sgu nok ikke til EM, mens Nordirland, Wales og Island for længst har kvalificeret sig. I am not amused!

No words.. just sadness.

Mine tanker går til de berørte i Paris i disse dage.

Ready for Balmain x hm i morgen?

Jeg følger de her samarbejder mellem eksklusive modehuse og H&M med stor interesse, selvom jeg ikke hver gang er lige imponeret over resultatet. Det er fair nok. Det er jo modehuse med meget forskellige designæstetikker, som de samarbejder med, så det ville også være underligt, hvis man kunne lide dem alle sammen lige meget.

Man kan sagtens forholde sig kritisk til hele ideen. Køber man i morgen Balmain eller H&M? Hvad er egentlig forskellen på H&M, der "kopierer" modehusenes looks i løbet af året, og så disse samarbejder? Er det fedt at få lov til at smage lidt på dyre modehuse, man ellers ikke har råd til, eller er det dårligt blandet saftevand, der nok ser rødt ud, men smager af ingenting? 

Hvis jeg skal være ærlig, så er jeg egentlig lidt ligeglad med den diskussion. Jeg bliver alting revet lidt med af event, hype og forventning og finder det ganske underholdende at følge med i, men jeg finder ikke pungen frem, hvis ikke tøjet lever op til de shoppingkriterier, jeg altid har: Kan jeg lide det? Vil jeg komme til at bruge det? Har jeg råd til det? Og er prisen fornuftig i forhold til produktet?

I H&M x Balmain må jeg stort set svare nej til det hele. Jeg kan lide enkelte styles fra kollektionen, men det meste af tøjet finder jeg tacky, cheap og overgjort med pasformer, som kun få kan bære uden at se fjollede ud i mine øjne. 

Ville jeg komme til at bruge det? Nej, alt for sjældent. Alt tøjet er festtøj, og jeg mener ikke bare almindeligt gå-i-byen-tøj, for der er os danskere tit ikke mere fine, end at jeans og sneakers sagtens kan bære os gennem natten. Jeg snakker den slags fester, som man ikke er til særlig mange gange i løbet af et år. Et par af tingene kunne jeg godt forestille mig se cool ud på nogle kvinder, men ikke mig. 

Har jeg råd til det? Meget lidt af tøjet, faktisk. Den pink kjole øverst - ikke min smag overhovedet - koster fx 3000 kroner, og meget af tøjet ligger faktisk på 1500 kroner og derover. Nogle ting kan erhverves for 700 kroner og 1000 kroner, men det er stadig mange penge i mit budget. Jeg ville måske have råd til en enkelt ting under 1000 kroner, men så skulle jeg også være sygt vild med tingen.

Er priserne fornuftige? Ikke i mine øjne. Det er stadig H&M. De ting, jeg bedst kan lide, er dog nogle af de lidt billigere stykker tøj - de enkle ting, men jeg synes stadigvæk, at de har sat priserne højt. 

How I hate being a fashion blogger....

Nu er det ved at være de sidste billeder fra New Mexico - i hvert fald de sidste, der viser, hvad jeg havde på "overthere".

Jeg har det stadig svært efter fem-seks år med bloggen at stå ved de her "outfits"-billeder. På sådan en tur som den, jeg var på i USA, er mit tøj det mindst vigtige. Alle oplevelserne, menneskerne, naturen, 'murica som kultur osv. er det vigtige og det, som jeg kommer til at huske og glæde mig over lang tid fremover. 

At jeg så samtidig synes, at det er sjovt at dokumentere det tøj, som jeg går i og den måde, jeg i det hele taget ser ud på det pågældende tidspunkt i mit liv, det har egentlig ikke så meget at gøre med mine generelle prioriteter i livet. Her synes jeg egentlig ikke, at overflade og udseende spiller så vigtig en rolle...

Jeg mener meget politisk korrekt, at det er vigtigt at stå ved sig selv, sine interesser og det, man gør, men jeg er ikke så god til det, når det gælder min blog. Når folk, jeg kender, spørger mig om bloggen, kigger jeg ned, mumler lidt og forsøger at skifte emne. Jeg synes, at det er dødpinligt at blogge om mode og især at vise billeder af mig selv. Det virker overfladisk, narcissistisk, forfængeligt, tidsspild og en masse andre ord, der sommetider flyver rundt inde i mit hoved.

Men jeg stopper åbenbart ikke med at blogge, selvom jeg har det sådan. Jeg er blevet både afhængig af det og får en del ud af det. Og jeg synes, at det er sjovt at dokumentere mit udseende, stil og look gennem livet. Jeg ville ønske, at min mor havde gjort det. At jeg havde billeder af mine bedsteforældre og deres stil. Der er både noget sociologisk, historisk, psykologisk og æstetisk interessant ved vores udseende gennem tiden, og det bliver kun sjovere, når det er familie. 

De andre ting på bloggen handler også om interesse, og at jeg har det sjovt med at praktisere mønstergenkendelse samt at indsamle og indeksere.

Jeg ville dog have det bedre med, hvis jeg stod for at dokumentere "en andens" stil. At stille sig selv i spotlightet og sige "se mig ( jeg kan ikke noget, men) jeg er interessant at kigge på". Det er ikke særlig cool. 

Jeg tænker, at jeg hvis jeg skriver disse tanker ned på bloggen, så får jeg det lidt bedre med de her "se mit tøj"-billeder igen, fordi I det mindste kender til min egen ambivalens omkring hele modebloggeriet.

Men jeez, jeg burde jo blogge om noget, jeg var stolt over at interessere mig for. Jeg vil gå i tænkeboks... Måske jeg kan begynde at blogge om noget andet (også).

^Men for lige at blive ved mode og shopping and all that. 

Second hand-kæden Buffalo Exchange er værd at besøge, hvis I falder over den i USA. Der er et stort udvalg. Priserne er over Røde Kors-genbrug, men det er ikke luksusgenbrug, så jeg vil stadig sige, at det er fair priser. Der er rigtig meget cool. Jeg var dog lidt fedtet med pengene og kunne i øvrigt heller ikke passe de par kjoler, jeg prøvede. Men jeg købte et halstørklæde og et par solbriller - se øverst. Halstørklædet fordi jeg fucking frøs den dag og var desperat. Havde taget lidt for lidt tøj på!

Ps. apropos øverste billede: ja, vi var i Astro-Zombies - en comics etc.-butik - og det var awesome!

To uger away....

Om to timer kommer der en taxa og henter mig, for så skal jeg ned til Banegården og med en bus mod Billund. I morgen tidligt flyver jeg så ud i den store verden... Jeg skal to uger til USA. Det er en studietur, men der bliver også tid til at lege og opleve og gå på opdagelse. Jeg håber, at det bliver rigtig godt.

Turen derover bliver dog hård. Jeg har ikke sovet så godt de sidste par dage, og nu får jeg en nat med meget lidt søvn efterfulgt af 24 timer med flyveri og mellemlandinger. Jeg frygter lidt jetlag og generelt træthed, når jeg kommer derover. Jeg håber ikke, at jeg får to uger, hvor jeg konstant er træt.

Lige nu er jeg for nervøs omkring alt med transporten til lufthavnen, tidspres, boarding and all that jazz til at glæde mig rigtigt. Jeg flyver så sjældent. Jeg glæder mig dog også lidt til at lege luftshavn. Der er noget særligt over lufthavne, synes jeg. Det er jo sidste stop mod resten af verden. Jeg kigger på alle de forskellige mennesker og forestiller mig, hvor de skal hen og hvem de er. Og så er der shopping. Selvom jeg ikke køber noget, så er det sjovt at ose. Jeg skal dog købe blade!

Terror i København

Bjarke og jeg lavede ikke rigtig noget i går, så vi var hjemme i nat, da det andet skyderi skete i København i Krystalgade. Vi så derfor TV2 News i nat og igen det meste af dagen i dag. Det er meget surrealistisk, synes jeg, alt det, der sker. Jeg havde nemmere ved at forstå det og at føle "det rigtige" med Charlie Hebdo-angrebet i Paris. Jeg kan ikke rigtig tage det helt ind, dét som er sket i går og i nat. Jeg føler ikke så meget lige nu, men jeg følger med og ved selvfølgelig rationelt, at det er forfærdeligt og tragisk og det rene vanvid.

Jeg har boet ud til Krystalgade, hvilket gør, at jeg ikke kan lade være med at forestille mig, hvordan det må have været at bo i Indre By i nat. Til gengæld bor jeg jo ikke længere i København, så jeg har ikke mærket på egen krop det ekstra opbud af politi... eller for den sags skyld nogen personlig frygt for hændelser i mit område. Jeg har ikke snakket med mine venner i København endnu, men mon ikke de har oplevet angrebene anderledes end mig? Mere virkeligt? De er nok mere bange også? Jeg er ikke mere bange for mit eget liv, end jeg var, da der var terror i Paris, Madrid og London. På den måde er København langt væk. Jeg vil gerne føle mig lidt mere berørt og oprørt, fordi det virker mere rigtigt end den numbness, jeg i stedet føler.

Vi ved jo ikke med 100% sikkerhed endnu, at angrebene var deciderede terror-aktioner, selvom det er svært at tænke andet. Den nu døde, formodede gerningsmand var kendt af PET hvilket tyder på, at han ikke bare var en ensom galning, ligesom forløbet ligner hændelserne i Frankrig, og altså tyder på politisk funderede, gennemtænkte terroraktioner. Men indtil videre er det ikke bekræftet, at det er terror, så man kan ikke officielt konkludere det helt vilde endnu. 

Vi fortsætter med at følge med i nyhederne... Selvom vi dog holder en pause lige nu. Der er grænser for mange gange, man kan overskue at høre politiets pressemøde genudsendt, og de samme informationer gentaget igen og igen. Jeg har også lidt svært ved de mere symbolske statements fra politikere og deslige. De føles glatte og hule, selvom de prøver at være dybfølte og højstemte. I don't know.... Måske bliver det heller ikke bedre, når tv-journalisterne læser op af udenlandske politikeres tweets, der udtrykker "dybfølt sympati med Danmark". Hvornår er Twitter blevet stedet, hvor man udsender officielle erklæringer? Åha...

Nå, men altså... jeg ender nok med at lave et par modeindlæg i dag - jeg tror bare, at jeg har behov for at sige, at selv om jeg skriver på min blog om primært mode uden reflektere alverden, så er jeg stadig opmærksom på andre ting i verden.

Håber, at I klarer jer derude. Stakkels ofre og pårørende. Jeg håber, at der ikke sker flere kedelige ting i sagen i dag. 

Period Pain

Jeg ligger i min seng og er tæt på at falde i søvn efter et par timers meget voldsomme menstruationssmerter. Nu har smerterne lagt sig lidt, og pillerne begynder at hjælpe, hvilket plejer at betyde, at jeg snart falder i søvn. 

Hver måned har jeg de her voldsomme smerter. To-tre dage med tilforladelige smerter og generelt irritation, men også to-tre timer med fuldstændig overdøvende i-wanna-die smerter. Det er forfærdeligt. 

Geez, jeg ville ønske, at jeg kunne slippe for det... Jeg er allerede ret bekymret for næste måned, for der er en sandsynlighed for, at menstruationen begynder lige, når jeg skal til USA, og hvis der er noget jeg ikke orker, så er det smerter under flyturen og den evige angst for gennemblødning - ja, for jeg har selvfølgelig også en voldsom menstruation, der har givet mig mange pinlige oplevelser i mit liv. Fuck, hvis vi har flere liv, så skal jeg være mand i mit næste!

Nej, jeg bruger ikke p-piller. Jeg har prøvet p-piller af flere omgange, for p-piller burde også hjælpe på min akne, men jeg kan ikke se forskel, og jeg har stadig menstruationssmerter, selvom de vist nok var mindre voldsomme. 

Men jeg føler mig totalt fremmedgjort over for min krop på p-piller. Min krop ændrer sig meget, og det skræmmer mig helt vildt. Jeg har også en eller anden ubegrundet frygt omkring, at jeg ikke vil kunne få børn, hvis jeg er på p-piller i for lang tid... at min krop ikke kan vænne sig tilbage til normalen efter jeg stopper igen... Jeg ved, at det ikke er rigtigt, men min menstruation var temmelig fucked i mine teenageår, så jeg er generelt ret bange for ikke at kunne blive gravid deraf min frygt for at gøre noget unødvendigt mod den del af min krop... Men damn, de der 5-7 dage hver måned med menstruation er et helvede.

Man hører ikke så meget om menstruation i offentligheden. Jeg føler, at det er et tabu. At jeg lige nu skriver om noget overskridende intimt, som man ikke skal dele med andre, selvom halvdelen af verdens befolkning har menstruation i store dele af deres liv. Jeg synes selv, at menstruation er totalt klamt, hvilket ifølge eksperter, jeg for nyligt har hørt udtale sig i diverse medier, er en trist holdning at have om "noget så naturligt". Det kan godt være, at det er naturligt, men helt ærligt, har I set og følt konsistensen? Lort er også naturligt, men det er stadig klamt. Bevares, lort er langt mere klamt end mense-blod, men ja, jeg synes, at menstruation er totalt ulækkert. 

Men jeg er træt af tabuet, for det gør mien månedlige, uundgåelige smerter til tabu også. Og det træls ikke at kunne tale åbent om sine problemer - store eller små. Så nu får I altså denne tirade her på bloggen. 

Og nu... den der lur.

Eksamen overstået! Ferie!! Happy!!!

Nu har jeg skrevet hele ugen om mine eksamenskvaler, så jeg bør nok også vise min glæde over, at det er veloverstået. 

Min mundtlige eksamen gik rigtig godt, og jeg har ferie de næste ti dages tid!!!

 Jeg er meget glad, for hold da op, det har været en hård omgang for mig. 

Jeg mangler selvfølgelig lige en karakter for min skriftlige opgave, men jeg da regner med, at jeg trods alt består (fik dog aldrig mit emne endeligt godkendt, inden jeg gik i gang med opgaven, og jeg har ikke brugt min underviser som vejleder, som man skulle... jeg er underligt bange for hende... Desuden har jeg en del ting, som jeg burde have gjort i opgaven, men som jeg ikke havde tid og overskud til... nu må vi se).

Anyways, jeg er stolt af mig selv. For et år siden havde jeg ikke regnet med, at jeg ville kunne komme igennem et helt 30 etcs-semester på kandinatniveau på nuværende tidspunkt. 

Anyways, jeg har været til fem eksamener dette semester, så jeg fortjener også ferie nu, synes jeg.

Jeg har selvfølgelig nogle ting, som jeg skal have klaret, men ellers skal jeg bare lave dejlig meget ingenting med god samvittighed.

Yay!

At tænde hjernen når den gerne bare vil slumre

Åh, hvor kunne jeg godt bruge en dag, hvor jeg lavede ingenting. Med god samvittighed.

Opgaveskrivning er en bitch.  

Jeg er fuldstændig tom i hovedet, og jeg mangler en 1/3 opgave, der skal afleveres i morgen klokken 12. Det er ikke 100% lort, det jeg har skrevet, men jeg har faktisk ingen ide om, hvad der forventes for at klare sig godt, og jeg har meget lidt tankekraft tilbage. Hvad der skal stå i resten af opgaven, har jeg ingen ide om. Og hvordan jeg skal få det hele til at hænge sammen til sidst og få det til at se ud som om, at jeg har gjort det, jeg påstår, jeg gør, det er også spændende at se? 

Jeg har nogle gange følt, at noget inde i mig tager over, når jeg laver skoleopgaver. Pludselig glider det, og man skriver kloge ting, man ikke vidste, man vidste, men ikke denne gang. Alt skal kæmpes frem, og fuck, hvor er det hårdt. 

Jeg skriver min første litteraturopgave på universitetet. Jeg ved ikke, om jeg gør det rigtigt. Jeg holder mig rimelig meget bare til bogen, og nu kan jeg ikke rigtig nå at perspektivere til andet litteratur, for jeg kan ikke nå at læse mere, når jeg også skal skrive.

I morgen. I morgen skal det afleveres. Så er det overstået. Håber jeg. For kan jeg nå at blive færdig?

Og så er der mandagens mundstlige eksamen. Fuck, jeg er bange. Jeg ryster allerede. Jeg kommer ikke til at være godt nok forberedt, og jeg er igen usikker på niveauet. Selvom jeg siger til mig selv, at jeg vil være tilfreds med at bestå, så frygter jeg alligevel en 2-4-tals eksamen, for det betyder, at man er på gyngende jord, og at der er en vis sandsynlighed for at jeg ikke kan holde tårene tilbage. Jeg har prøvet eksamener før, som ikke gik efter planen, og hvor jeg holdt masken, men jeg har også prøvet at få tårer i øjnene, og det er hårdt for stoltheden. Derudover tager jeg dårlige karakterer personligt, og jeg orker ikke at hade mig selv og føle mig dum, så jeg vil gerne klare mig godt... men jeg når ikke at blive godt nok forberedt, og det er den længste mundlige eksamen, jeg nogen sinde har været  til. Og jeg er bange for mundtlige eksamener, og fremlæggelser hører ikke til mine stærkeste kompetencer. 

Nå, jeg er heldig, fordi min mor henter bøger til mig i dag til næste eksamen - det giver mig lidt ekstra tid, mens jeg kan koncentrere mig om at skrive min opgave her færdig.

Og apropos det, så må jeg hellere gå i gang (åh, hvor jeg staller det... det er ikke en sjov opgave at skrive!).

Håber, at I har en bedre januarmåned end mig!

Charlie Hebdo

Jeg er stadig mundlam over for massakren i går i Paris på det franske satiretegningsblad Charlie Hebdo. Det er en fucked up verden, vi lever i. Det er så trist på alle leder og kanter. Først og fremmest er det forfærdeligt for dem, der har mistet livet og for de pårørende. For det andet er jeg bange for, hvad det  kommer til at føre med sig. 

Shit. Alt det had, der er i verden. 

#jesuischarliehebdo

en masse billeder og en weird rant om mit wonky studiejeg

Jeg har glemt at udgive dette indlæg, som jeg har lavet mens jeg så et eller andet i fjernsynet eller på nettet. 

Lige nu burde jeg skrive synopsis - eller en disposition+summary, som man åbenbart gør på denne her uddannelse. Jeg er bare helt ekstremt eksamensfucked i hovedet, så jeg får ikke lavet så meget og har det ad helved til - især når jeg kommer i tanke om eksamen, karakterer, fremtid... og jeg bliver så hurtigt forvirret, når jeg forsøger at få styr på alle boldene i luften. Jeg er dybt misundelig på alle jer, der kan det der eksamensnoget; har knækket koden til uni; er 12-tals peoples; er en succes. 

Faktisk er jeg misundelig på alle, der er kommet igennem et studie og stadig har det godt med sig selv! 

Mit problem med disse eksamener er, at det ikke er pensumeksamener. Jeg skal selv finde litteraturen, og det lige præcis det, jeg går ned på. 

Jeg hader at søge efter materiale. Jeg ved ikke, hvordan man gør det rigtigt. Jeg er dårlig til biblioteker. Jeg kan ikke overskue artikler på nettet. Jeg hader ikke at vide, om jeg er på rette vej; finder det rigtige; læser det rigtige; spilder min tid. 

Der sker i stedet det, at jeg laver ingenting - overspringshandler eller bare prøver at tænke mig frem til en løsning, der ikke kommer uden videnstilegnelse. Jeg kunne spørge mine medstuderende til råds, men jeg har, indrømmet, udvalgte sociale fobier, hvilket er både pinligt og mærkeligt og svært at forklare, men når det kommer til mit studie, så er jeg meget alene, fordi jeg ikke "tør"/"orker" at sparre med andre. 

Anyways, efter to dages sygdom... og en god omgang "did-nothing-before-christmas", så har jeg bundtravlt nu. I morgen aften skal der afleveres synopsis, og så har jeg en 20-siders opgave til midt i januar, hvor jeg har lavet og læst flotte 0% 

Jeg har så nogle dage efter en mundtlig eksamen i det fag, som jeg afleverer synopsis i nu. Her har jeg kun sat mig ind i det overordnede..

.

Begge fag har haft pensumeksamener, så jeg har allerede været til tre eksamener dette semester. De var bare nemmere at gå til, fordi de var så konkret formuleret og in-a-box og havde et afgrænset pensum.

Åh, det hele er frygteligt, og jeg ved godt, at jeg selv lyder frygtelig. Og ja, knib ballerne sammen og kom i gang, men geez, jeg har det ad helved til, og jeg har bare lyst til at flygte langtv væk fra det hele. Nå....

Hvis I ikke har eksamener - eller hvis I trænger til en pause fra whatever you do - så er her en masse pæne modebilleder i sort og hvid.

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

Godt nytår y'all

Godt nytår og velkommen til 2015!

Der kommer et indlæg om min eget personligt nytårfejring senere; for lige nu vil jeg bare sludre lidt om... nytårsforsæt og ønsker for fremtiden.

Jeg er træt i dag og har en smule post-party-blues på lige nu. Har forsøgt at tænke over nogle mål og drømme for 2015, og jeg kan ikke rigtig komme i tanke om noget udover at ingen, jeg elsker, må dø/blive syge, samt at jeg selv kommer helskindet igennem årets eksamener på mit studium. 

Det er selvfølgelig også fint nok. Første ønske er jeg ikke selv herre over, men ønsket giver sig selv. Det er vel derudover fint nok at have studiets gennemførelse som førsteprioritet. Alligevel er det lidt trist, at jeg har ikke har flere umiddelbare drømme for 2015 end at don't screw up.

Jeg har heller ikke de vilde nytårsforsæt a la at være sundere, løbe mere, get a hot bod, redde verden m.m. Altså, bevares, jeg vil gerne være smukkere, flinkere og bedre plus alt det der, men jeg har ikke nogle specifikke mål lige nu: jeg tænker nok bare, at jeg fortsætter med at gøre det så godt som jeg kan, som jeg altid gør (med skiftevis succes). Igen er mine mål ikke så meget at blive bedre, men mere noget a la don't get worse...

Måske er det mine post-party-blues, for jeg håber da, at jeg kan finde motivationen, ambitionerne, drømmene og alt det der frem meget snart, for min attitude lige nu er lidt trist!

Hmm, måske skal mit mål for 2015 være at få nogle mål og drømme? At blive mere målrettet? Så jeg kan arbejde hårdere for at opnå det, jeg vil opnå? 

Jeg drømmer faktisk om at blive mere ambitiøs, målrettet, arbejdsom. Jeg er lidt for meget en slacker, og jeg vil gerne udrette noget. Hvis bare jeg vidste hvad!

Måske bør et mål også være at få bedre styr på økonomien, for altid at have no moneys lægger lidt en dæmper på andre drømme som rejser og at eje egen bolig (hvor man kan have en hund... mmmm, eller en hest! Og et kælerådyr?). Jeg ville gerne gå til ridning og svømme mere. Jeg vil gerne besøge mine venner i København oftere.

Jeg vil faktisk også gerne slippe for mit acne; jeg vil gerne have færre menstruationssmerter (jeg dør næsten hver måned) og mere generelt få/have noget mere energi. Jeg bør nok træne min ryg noget mere. Jeg kunne sikkert også have godt af noget yoga.

Der er mange ting, jeg gerne vil være bedre til, og det kan man vel altid arbejde på. Ok, så der er noget at gå i gang med her i 2015, men jeg håber, at jeg finder på nogle drømme, der kan få lov at gå i opfyldelse!

Endnu en gang happy new year to y'all!

Doven søndag - tips til underholdning

Jeg burde sætte mig til at læse, men er kronisk ude af stand til at tage mig sammen om ting, jeg SKAL, før det næsten er for sent... Så indtil videre har jeg en typisk doven søndag... Jeg tænker, at jeg vil dele med jer nogle af de ting jeg ser, hører og læser en doven søndag som denne....

- Har I hørt podcasten, alle taler om? Serial. Man bliver afhængig. Jeg har desværre ikke hørt den fra starten, men koblede mig på Bjarkes lytning midt vejs.... Journalisten forsøger at finde ud af, om en fyr er blevet uskyldigt dømt for et mord. Hun fortæller om processen i sin egen "opklaring", og vi får hver en lille tanke om hver sten vendt undervejs...

- Vi har i dag hørt 3-4 afsnit af podcasten Criminal. Her er det ikke en fortløbende historie ligesom i Serial, men et nyt emne for hver gang, der relaterer sig til mordgåder, opklaringen m.m.

- Jeg er begyndt på Treme - HBO-serien om livet i New Orleans-bydelen Treme efter Hurricane Katrina. Den er skrevet af manden, der lavede the Wire, og jeg kan godt lide stilen. Den er godt anmeldt, men set af få. Jeg er dog på det seneste blevet lidt glad for skuespilleren Michiel Huisman fra Game of Thrones + Orphan Black, så han har været med til at få mig i gang...

- Hvis man gerne vil have lidt baggrund ift Treme, så anbefaler jeg dokumentaren When The Levees Broke af Spike Lee. Den handler om Hurricane Katrina og varer fire timer... Man får det hele med. Både katastrofen forklaret, folks personlige beretninger, det politiske spil og meget mere. Katrina-katastrofen blev håndteret meget dårligt af the federal government, og argumentet lyder på, at det er fordi New Orleans er en by med mange fattige sorte, så man underprioriterede nødhjælpen.

- Hvis man vil se en lidt anden type tv-serie, så er jeg lige blevet færdig med anden sæson af Masters of Sex, og serien bliver ved med at imponere mig. Jeg kunne skrive side op og side ned om min begejstring og beundring af seriens måde at skildre mennesker på - deres kompleksitet, deres udfordringer, det tidstypiske (vi begynder i 1950'erne og kommer op i 1960'erne i anden sæson)...

- Jeg kan godt lide at høre radio, når jeg rydder op, laver mad m.m. Bæltestedet på Radio 24-7 fungerer rigtig godt til det. Værterne Simon Juul og Jan Elhøj er sjove, men faktisk også interessante og desuden sjove på baggrund af indhold - de finder nyheder og artikler fra hele verden, der er lige dele sjove og WTF.

- Vi har set en del Michael Jeppeson møder... fra dr.dk her i hjemmet. Vi har også set Agger indefra. Jeg synes, at programmet, hvor han følger nogle forsvarsadvokater var ret interessant. Samme dag så vi i øvrigt et andet dr-program, der hed Svindlerne - hall of fame, og det gjorde ret stort indtryk på mig. Især det her med den manglende empati for ofrene. At ingen af de dømte svindlere skænkede dem en tanke. Det er så fjernt for mig.

- Hvis I vil se en popcornfilm og godt kan lide space adventures og superheltefilm, så anbefaler jeg Guardians of the Galaxy. Jeg synes, at den var spændende, sjov og godt castet. En god blanding af Star Wars, Futurama og Fantastic 4.

- Har jeg ideer til læsestof? Ikke rigtigt, for hvis jeg læste, så burde jeg jo læse skoleting... Jeg vil dog sige, at jeg her i efteråret har læst novellemsamlingen Redeployment af Phil Klay og var svært underholdt, forfærdet og fanget af den. Den handler om amerikanske soldater i Irakkrigen - udsendt, hjemsendt og midt i mellem, og selvom det umiddelbart ikke falder inden for mine interesser, så var det fucking god læsning.

Der er sikkert mange flere ting, jeg kunne anbefale. Jeg bruger meget tid på film, tv og radio, som I nok kan se. Og hvis I har set/hørt/læst noget fedt, så læg endelig en kommentar!

Åh, at vælge valgfag...

I går holdt mit studie Thanksgiving, og jeg tog med, selvom det lidt er en bitch at komme til Aarhus fra Odense om natten (jeg havde fx en hyggelig time på en kold og lukket Fredericia banegård fra 1 til 2 om natten), men det var hyggeligt at få snakket lidt mere med de andre studerende på mit hold...

Jeg kan godt lide fester, men jeg har det altid dårligt med mig selv dagen efter, fordi jeg kan huske alle de gange, jeg var irriterende: afbrød folk, stillede underlige spørgsmål, tog dumme ting for givet, kom med lidt for mange mærkelig facts og statistikker om alt og ingenting, var for agressiv i en diskussion osv. Jeg kan huske det hele, og jeg hader, at jeg ikke er lige så nice, cool, sjov og likeable, som jeg godt gad være. Så de næste par dage er jeg ultramenneskesky. Vil bare passe mig selv. Ikke anstrenge mig...

Det får jeg så også lov til i dag, for Bjarke er til julefrokost med sit arbejde. I'm home alone. Jeg har sovet meget længe og set en tv-serie samt et afsnit af 60 minutes, som blandt andet fortalte en historie om Tjernobyl, der var interessant. Nu skal jeg tage mig sammen om at få handlet ind... 

Først har jeg dog valgt valgfag næste semester. Jeg skal kun vælge et, men deadline er søndag, og jeg er meget i tvivl, så nu har jeg valgt to. 

Det ene, som lyder spændende, inkluderer en studietur til University of New Mexico, Alberquerque og damn, det gad jeg godt. Faget handler om ikoniske byer og spillet mellem fakta og fiktion i forhold til denne ikonisering... or something like it. På studieturen bliver Breaking Bad - en af mine yndlings-tv-serier - brugt som case. Den fandt sted i New Mexico. 

Jeg synes, at det lyder rigtig spændende, men.... det kræver også en del penge. Der står, at man skal forvente 6000 kroner for flybilletter, 3000 kroner for overnatning, og så kommer der vel andre udgifter oveni. Det internationale kontor vil gerne være behjælpelig med legatansøgninger, men man kan jo aldrig være sikker på noget. Jeg har ikke så mange penge, så jeg ved ikke lige, om jeg kan spare de penge op?

På den anden side... Jeg har ikke været på udveksling og kommer det heller ikke, så dette er ligesom min mulighed for at opleve et amerikansk universitet indefra og komme "lidt" afsted med et studie... Og hvornår kommer man ellers lige til New Mexico?

Anyways, jeg har tilmeldt mig et backupkursus, hvis penge bliver for stort et issue. Desværre var min umiddelbare førsteprioritet fyldt op, så jeg måtte finde et andet kursus. Jeg endte med at vælge et fag, hvor jeg også har haft underviseren i dette semester, og jeg er lidt bange for hende. Det er lidt et risky valg. På den anden side... jeg er let at skræmme. Gotta get over it! 

Oh no I didn't....

Jeg fandt den cardigan i dag, som jeg har ledt efter i lang tid, og jeg købte den, selvom jeg absolut ikke har råd. Jeg har så få penge i øjeblikket, at jeg bruger mere end jeg har, selv hvis jeg ikke køber tøj og andet sjov. Min mor har hjulpet mig med skolebøger og fødselsdagsgaver i de sidste par måneder, og min gæld til Bjarke vokser stødt, selvom han også har været en gavmild kæreste. Vi bor bare for dyrt, og jeg får kun SU, og jeg har ikke energi til et arbejde oven i studierne lige nu. Tør ikke tage mere su-lån, da jeg allerede skylder mere end jeg lige kan overskue... Det er en lang historie, som vi tager en anden dag (eller slet ikke!)

Jeg har været rimelig dygtig til at spare på seneste. Mine største laster er magasiner og cola, men selv her er jeg blevet bedre til at begrænse mig selv. Jeg køber ingen skønhedsting, tøj, sko, decor og selv mine acne-cremer har jeg droppet (føler alligevel ikke de hjælper). Jeg klipper mit eget hår. Shampoo bliver købt på tilbud i supermarkedet. Jeg køber indrømmet tit en kaffe på banegården, men jeg går næsten altid på McDonalds, for her er kaffen billigst. Jeg går ikke på café med veninderne, jeg går ikke i biografen, og jeg har kun været i byen en enkel gang i de sidste par måneder. Jeg ryger ikke - kun til fester, men festerne er blevet færre. Jeg var til koncert i sidste weekend, men jeg var på gæstelisten, og jeg købte kun en sodavand. Jeg rejser ikke. Jeg får ikke besøgt venner uden for Aarhus (jeg kunne tage afsted til kbh i morgen, men jeg ved ikke, om jeg har energien til det). Jeg har en non-smart phone uden dyrt abonnement, og jeg låner Bjarkes computer, fordi min egen er kaput. Jeg er fucking kedelig, men jeg har stadig dårlig samvittighed over mit forbrug - vi kunne fx spise billigere (mindre take-out, mere rugbrød med leverpostej), og jeg burde flytte til noget billigere. 

Da jeg så cardiganen og prøvede den, var jeg straks solgt, og hele mit tænkeapparat gik straks i gang med at legitimere indkøbet. Jeg nægtede desuden at stoppe op og vente til en anden dag, for så vidste jeg, at jeg ville droppe købet pga penge, og jeg VILLE have den.

Jeg ved, at jeg 1) lyver for mig selv, når jeg leger jeg-fortjener-den og jeg-kan-spise-havregryn-resten-af-måneden 2) bør bytte den, 

Jeg vil bare så gerne beholde den, fordi jeg ved, at jeg bliver SÅ glad for den. Jeg kender efterhånden mit tøjbrug - den oversize midt-på-låret-lange cardigan bruger jeg hele tiden, og denne farve, form og tykkelse har jeg mangler SÅ mange gange. Den er pæn, klædelig og praktisk. 

Selvom versioner af den mørke, lange cardigan findes hos snart sagt alle mærker, så er det alligevel svært at finde den rigtige. Tit er de for lange til mig. Nogle er for tykke, nogle for tynde. Nogle ser FOR billige ud. Andre er for dyre. De fleste har en forkert pasform. Endnu flere en forkert farve. Jeg siger ikke, at denne er perfekt, men det er så tæt på, at jeg som sagt var insta-in-love!

Cardiganen er fra COS. Jeg plejer aldrig at købe full price-varer fra COS. Jeg handler der normalt kun under udsalg, for COS er for dyrt for mig, selvom nogle modeblade får det til at lyde som et budgetmærke til sidst på måneden. Sådan er vi så forskellige. 

Hvad gør jeg? Beholder jeg den? Kan jeg tillade mig at bruge flere penge i weekenden eller skal jeg blive indenfor og gumle riskiks som straf? Skal jeg være fornuftig og bytte den? Skal jeg finde nogen, der vil give mig den i julegave? (Min mor fx?). (Selvom jeg synes, at det er megakedeligt at vide hvad jeg får + ikke kunne gå med den før efter jul). 

Ps. den er pænere i virkeligheden end på billederne...