onsdag den 14. januar 2015

At tænde hjernen når den gerne bare vil slumre


Åh, hvor kunne jeg godt bruge en dag, hvor jeg lavede ingenting. Med god samvittighed.
Opgaveskrivning er en bitch.  
Jeg er fuldstændig tom i hovedet, og jeg mangler en 1/3 opgave, der skal afleveres i morgen klokken 12. Det er ikke 100% lort, det jeg har skrevet, men jeg har faktisk ingen ide om, hvad der forventes for at klare sig godt, og jeg har meget lidt tankekraft tilbage. Hvad der skal stå i resten af opgaven, har jeg ingen ide om. Og hvordan jeg skal få det hele til at hænge sammen til sidst og få det til at se ud som om, at jeg har gjort det, jeg påstår, jeg gør, det er også spændende at se? 
Jeg har nogle gange følt, at noget inde i mig tager over, når jeg laver skoleopgaver. Pludselig glider det, og man skriver kloge ting, man ikke vidste, man vidste, men ikke denne gang. Alt skal kæmpes frem, og fuck, hvor er det hårdt. 
Jeg skriver min første litteraturopgave på universitetet. Jeg ved ikke, om jeg gør det rigtigt. Jeg holder mig rimelig meget bare til bogen, og nu kan jeg ikke rigtig nå at perspektivere til andet litteratur, for jeg kan ikke nå at læse mere, når jeg også skal skrive.
I morgen. I morgen skal det afleveres. Så er det overstået. Håber jeg. For kan jeg nå at blive færdig?
Og så er der mandagens mundstlige eksamen. Fuck, jeg er bange. Jeg ryster allerede. Jeg kommer ikke til at være godt nok forberedt, og jeg er igen usikker på niveauet. Selvom jeg siger til mig selv, at jeg vil være tilfreds med at bestå, så frygter jeg alligevel en 2-4-tals eksamen, for det betyder, at man er på gyngende jord, og at der er en vis sandsynlighed for at jeg ikke kan holde tårene tilbage. Jeg har prøvet eksamener før, som ikke gik efter planen, og hvor jeg holdt masken, men jeg har også prøvet at få tårer i øjnene, og det er hårdt for stoltheden. Derudover tager jeg dårlige karakterer personligt, og jeg orker ikke at hade mig selv og føle mig dum, så jeg vil gerne klare mig godt... men jeg når ikke at blive godt nok forberedt, og det er den længste mundlige eksamen, jeg nogen sinde har været  til. Og jeg er bange for mundtlige eksamener, og fremlæggelser hører ikke til mine stærkeste kompetencer. 
Nå, jeg er heldig, fordi min mor henter bøger til mig i dag til næste eksamen - det giver mig lidt ekstra tid, mens jeg kan koncentrere mig om at skrive min opgave her færdig.
Og apropos det, så må jeg hellere gå i gang (åh, hvor jeg staller det... det er ikke en sjov opgave at skrive!).
Håber, at I har en bedre januarmåned end mig!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar