Viser opslag med etiketten street style. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten street style. Vis alle opslag

lørdag den 6. oktober 2018

De danske modellers street style under modeugerne ss19


Her er en lille opsamling af street style billeder fra de internationale modeuger med dankse modeller. Der er ikke så mange i denne omgang, for billederne er stortset alle fra models.com. Der er ikke så mange street style blogs mere - alt er flyttet til instagram, synes jeg. Jeg er heller ikke længere så interesseret i street style billeder længere, for synes, at modefolket i højere og højere grad består af sponsorerede influencers og folk i tøj, der skriger fashion victims. Modellerne er stadigvæk de mest almindelige at kigge på, selvom de så alle er meget unge, høje og tynde. Nogle modeller har god smag, andre knapt så meget, men i det mindste får man en lille smagsprøve på, hvad ungdommen finder cool eller nice i øjeblikket. 

Øverst har vi Freja Beha Erichsen, som er blandt de ældre modeller nu, men som stadig er høj og tynd og ubegribelig smuk. Hun har i mange år klædt sig helt enkelt i herretøjsinspirerede klæder primært i sort og hvid. 

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

søndag den 8. oktober 2017

Update på danske modellers street style siden sidste modeuge


Jeg plejer, når modeugerne er slut at lave et indlæg med danske modellers off duty street style, og det gør jeg også denne gang, men ligesom de sidste par gange, så er der også billeder af modellernes stil fra andre tidspunkter end modeugerne. Jeg har gemt billeder af danske modellers street style billeder i en mappe siden sidste modeuge. Der er selvfølgelig mange flere ude på det store interwebs, men disse er de billeder, jeg ligesom naturligt er faldet over.

Vi lægger ud med den danske newcomer, der gik flest shows af alle danskere med 30 shows i alt og af dem var alle de store shows: Line Kjærgaard.

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

lørdag den 8. juli 2017

Model off duty: Mica Argaranaz


Den argentinske model Mica Argaranaz er ikke bare blandt mine yndlignsmodeller, hun er også en af modeindustriens yndlingsmodeller. Hun er på forsiden af engelsk Vogue i August og har allerede haft forsider for italiensk, tysk og fransk Vogue. Hun har været ansigt for Chanel, Saint Laurent, Dior, Louis Vuitton, Prada og Versace, så hun må siges at have en drømmekarriere inden for high fashion. Derudover dater hun fotografen Jamie Hawkesworth og blandt modelvennerner finder vi Edie Campbell, Julia Nobis og Rianne Van Rompaey (baseret på de modeller, hun oftest følges med på billeder). 
Mica er cool as few, og her kan I se hende se cute og cool ud i hendes eget tøj. Hun har en simpel androgyn stil og elsker sine Converse sko.

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

søndag den 12. marts 2017

Danske modellers street style fra modeugerne aw17


Her er lidt billeder fra modeugerne af de danske modeller fotograferet mellem shows i deres eget tøj/i deres egen stil, og det kan både være sjovt at se, hvordan en topmodel klæder sig privat, men det kan også bare være inspiration i sig selv. Gademoden er karakteriseret af at være brugbart, praktisk, anvendeligt osv. i forhold til catwalken, hvor man gerne vil fortælle en historie og vække opmærksomhed på en hel anden måde.
Anyways, jeg lægger ud med Frederikke Sofie, som er den af de danske modeller i øjeblikket, der får mest opmærksomhed af fotograferne på gaden.

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

tirsdag den 11. oktober 2016

Street Style: Danske modeller under modeugerne


Under sæsonens modeuger er de mange danske modeller ofte blevet fotograferet mellem shows, og jeg synes, at det er vældig sjovt at se, hvordan de ser ud, når de selv bestemmer, og det giver et indblik i, hvad der er hverdagstøj for en ny generation. Nogle af modellerne er tydeligvis modebevidste og interesseret i tøj, mens andre ikke er specielt smarte...
Jeg har billeder fra New York, London, Milano og Paris, men også fra Haute Couture-modeugen i sommer samt den danske modeuge i København. Jeg har primært fundet billeder på Vogue.com og models.com, men også hvis jeg er stødt på danske modeller andre steder..

Øverst har vi de tre danske modeller Line Brems, Sandra Schmidt og Amalie (Cecilie?) Moosgaard.

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

lørdag den 1. oktober 2016

Street Style: 20 cool girls


Jeg kender ikke deres navne - i hvert fald ikke dem alle, men på disse billeder er jeg inspireret af deres stil og look. Det er en blanding af selve tøjet og stylingen, farverne og udtrykket, deres udseende, hår og udstråling, så man kan ikke bare hugge deres look - der er mere end bare tøj i udtrykket. Sådan er det med stil, på godt og ondt. Nogle er bare cool i en hvid t-shirt, mens andre i det hippeste tøj stadig ikke udtrykker en eneste cool vibe. 

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

mandag den 19. september 2016

Update on Alexan Chung's style


Jeg er stadig ret glad for Alexa Chungs stil, så det er vist tid til en update... Der er mange billeder, for det er lang tid siden min sidste Chung-update.
På billederne kan man se, at hun er glad for cropped jeans! Hun har en meget brugbar stil, og det er nok det, jeg godt kan lide ved hendes looks. Det er nogle lækre, velsiddende, finde ting, hun finder, men det er samtidig ultranormalt tøj, som alle kunne have på. Hun er moderigtig uden at blive alt for meget en påfugl eller et fashion victim. Hendes stil kunne være min egen, men selvfølgelig hjælper det for hende, at hun har modelmål og et smukt ansigt. 

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

onsdag den 14. september 2016

Street Style: Old school Fan tees


KLassiske fan tshirts - især band tees - er ofte populære hos modellerne til modeuge. Mens gæsterne til modeugerne tit kæmper om at gå i det nyeste, dyreste tøj, så er de cool modeller ofte meget henkastede i deres looks og en t-shirt med ens yndlingsband eller yndlingstv-serie kan de fleste få råd til. Især de mere maskuline bands som Metallica, Led Zeppeline, Nirvana og AC/DC er populære ligesom koryfæer som Bruce Springsteen (herover), Bob Marley og Bon Jovi også er det. The Simpsons er populære, hvis man går i en anden retning end musikken. 
Se en masse eksempler herunder...


SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

søndag den 1. maj 2016

Street Style update: Aymeline Valade


Jeg har skrevet om og vist billeder af den franske model Aymeline Valades stil før (fx her), og nu skal vi se lidt flere billeder. Jeg kan rigtig godt lide hendes stil. Den er meget klassisk og simpel, men alligevel med detaljer, der eleverer looket. Aymeline er selvfølgelig fra naturens side smuk med en meget imponerende fysik - deraf jobbet som model, men jeg synes godt, at os dødelige kan lade os inspirere af hende alligevel, også selvom hendes stil måske ikke vil have helt samme effekt på os...

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

mandag den 14. marts 2016

Street Style: Danske modeller til modeuger


Her er en række street style billeder af de danske modeller til modeuger. Jeg viser billeder af dem en for en, og vi starter med Frederikke Sofie, som var en af de mest fotograferede danske modeller under modeugerne. Caroline Brasch har dog sit eget indlæg her.

Nede i indlægget finder I billeder - udover af Frederikke Sofie - af: Nadja Bender, Freja Beha, Sandra Schmidt, Lululeika Ravn, Amalie og Cecilie Moosgaard, Ulrikke Høyer, Mathilde Rasmussen, Line Brems, Mathilde Brandi, Charlotte Lindvig, Laura Hagested.

Billederne er fundet på bla. models.com, vogue.com, the impression, style du monde m.m.

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

fredag den 11. marts 2016

Street Style Update: Caroline Brasch-Nielsen


Caroline Brasch-Nielsen gjorde comeback på catwalken under de internationale modeuger, og det betød, at hun også gjorde comeback på den internationale street style scene... Hendes stil var altid blandt fotografernes favoritter. Hun er da også den mest fotograferede af de danske modeller, selvom hun ikke er den, der gik flest shows. Jeg har forsøgt at finde lidt billeder, men der er dog også et par billeder fra modeugen i København iblandt.

Hvis man kan lide hendes stil og vil lure hende lidt af, så tænk blå som grundfarve frem for sort. Hun elsker løse afslappede jeans, men til gengæld må de gerne være pyntet. Hun er glad for dunveste, og denne gang ser det ud som om at pelsærmer på frakker er et hit. Hun kan lide striber, og selvom basen som regel er blå, så må der godt være andre farver og mønstre til at peppe det lidt op.

Det jeg godt kan lide ved hendes stil er, at hun får specielle ting til at virke naturlige og som noget, man kan have på også efter billederne på gaden er taget... man kan have et almindeligt liv i det. Der er altid en balence mellem det almindelige og påfuglefjerene. Hun er fx altid praktisk klædt - ikke noget med stiletter på brosten eller bare ben i minusgrader. Tørklædet er ikke bundet på en absurd måde, men så det varmer. Hendes looks er ukomplicerede, men med masser af detaljer og gode fund.

At Caroline Brasch-Nielsen er et stilikon hænger sammen med, at hendes stil er speciel, men alligevel ikke mere speciel end at vi andre kan "kopiere" den, hvis vi vil. Nogle af de folk, der ellers fotograferes under modeugen er klædt i tøj, vi tydeligvis ikke har råd til og som kræver en socialite livsstil.
Caroline Brasch-Nielsen går i tøj, hvor de forskellige dele er tilpas klassiske til, at man kan finde dem allesteder, selvom man ikke lige har råd til de ting, hun specifikt har på - same, but different. 

Hun er kendt for at have en stor samling af Chanel-tasker - I ved, sådan en samling prismæssigt ville udgøre udbetalingen på et lille hus, og der kan de fleste af os trods ikke være med. Hun køber også pænt ind af mærkevarer som Dries Van Noten, Marni og Missoni og har udtalt, at hun ikke bryder sig om genbrug: at tøjet allerede er slidt. Hun har Rolex-ur og designermøbler, så billig er hendes smag ikke, men stilen er alligevel inde for rækkevidde. 


SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

torsdag den 10. marts 2016

Street Style: 25 Interesting Shoes


Jeg kan bedst lide sko, som er specielle, men stadig er til at gå i. Jeg bliver ramt på min indre feminist, når jeg ser sko så høje at det må være det rene tortur at gå i dem. Det minder mig om modens tidligere funktion som benspænd for kvinder. Hvis kvinder ikke kan ånde eller bevæge sig, så kan mænd styre verden i ro. 
Jeg er faktisk altid lidt i krig med mig selv omkring høje hæle. Min indre feminist nægter at iføre mig noget, der begrænser min bevægefrihed og gør ondt frem for at hjælpe på bevægelsen. Og før der er nogen, der siger, at man godt kan være feminist og gå i høje hæle samtidig, så jaja, bevares, men min indre feminist er lidt konservativ på det punkt - hun er til hår under armene, flade sko og brænd bh'en. Hun siger mode sucks; læs en bog og intereser dig for verden i stedet!
Min indre Barbie er til gengæld vild med sko og føler sig ret sexet og speciel i høje hæle og får en dejlig varm følelse i kroppen, når hun ser et par et smukke sko. 
Jeg må konstant mægle til kompromis mellem feministen og Barbieen, og indtil videre hedder det noget med flade sko, men det er ok med spids snude og fancy detaljer...  hæle kan til nøds gå, men max. 8 centimeter og god pasform. 
Jeg tror ikke alle sko lever op til kompromiset i indlægget her, men både Barbie og Feministen kan trods alt se på fra sidelinjen uden de store problemer...

billeder primært fra fra vogue.com og theimpression

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

onsdag den 3. februar 2016

Street Style: Blue coats



Det er en klassisker: den blå frakke. Jeg elsker den, og jeg er ALTID på jagt efter den perfekte. Jeg har en blå frakke, så jeg må først købe en ny, når det er dén rigtige!
På diverse streetstyle blog kan man også se, at blå frakker gør sig i modebilledet, for det er let at finde en lang række eksempler på modedamer til modeuger i blå frakker. Det har jeg gjort, og nedenfor kan I se blå frakker i lange baner. Jeg har nærmest kun helt klassiske lange frakker med. Kan I lide dem eller vil I gerne skille jer lidt mere ud fra mængden?

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

torsdag den 28. januar 2016

Street Style: Group Style


Man siger jo, at man finder venner, der ligner sig selv.. her mener man smag, interesser og temperament. Om man deler samme smag, når det gælder bekædning er sikkert lidt forskelligt, men mon ikke man alligevel tiltrækkes lidt af de samme ting... eller i hvert fald går i samme retning?
Alle disse billeder inkluderer en gruppe af mennesker fra diverse street style blogs, og man kan godt fornemme på mange af billederne, at man indbyrdes i grupperne har samme stil. Nu ved jeg ikke, hvor mange på billederne, der rent faktisk er venner. Nogle følges måske bare ad fra et show til et andet på grund af tilfældigheder. Menneskerne er primært modeller, redaktører, indkøbere, journalister og socialites, så det er unge piger og modefolket, vi ser her. Man ville nok lettere kunne se forskel på grupperne i mellem, hvis det var vennegrupper fra alle dele af samfundet. Oh well... 
Hvilken gruppe nedenfor ligner mest jer? Hvilken gruppe ville I helst være en del af? Den leg kan I jo lege, når I ser billederne...

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

søndag den 24. januar 2016

Street Style: Sweaterdressing


Det er ikke så tit længere, at jeg laver indlæg med street style-billeder. Nu har jeg dog fundet lidt billeder af stilfulde kvinder, der ser lækre ud i varme striktrøjer. Varmt tøj er det eneste, der dur i øjeblikket. Her på Fanø er vi dog kommet op i plusgraderne igen og sneen er smeltet, men så er der regn og blæst i stedet, og så er frost med solskin næsten bedre!? 
Der er lidt forskellige strik og forskellige stilarter at lade sig inpirere af. Enjoy.

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

tirsdag den 12. januar 2016

Street Style: Acne Velocite coat



Mange af disse billeder er ved at være et års tid gamle (ikke alle, men de fleste), da helt ekstremt mange modeller bar disse jakker under de kolde modeuger sidste år. Jeg tænker, at Acne har været betænksomme og delt dem ud til de mange modeller, der gør god reklame for jakkerne, når de fotograferes mellem shows til de sociale medier? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at Acnes Velocite jakke koster over 10.000 kroner, så det er ikke en jakke, man bare lige køber on a whim. 
Designet har været fremme i nogle år nu og bliver en gang i mellem opdateret i farveudvalget, men ellers er det nok blevet en klassiker i Acnes sortiment. 
Jeg ville helt ærligt gerne have en, for den er pæn og varm og cool, men jeg ville ikke betale prisen. Selv hvis jeg havde råd (which I don't), så ved jeg, at mine omgivelser ville latterliggøre en person, der bruger så mange penge på en fucking jakke, lige meget hvor meget, man råber 'investering', 'klassiker' og 'holder hele livet', men sådan er mine omgivelser (jeg ville være ligeglad, hvis ikke jeg var delvist af samme mening). Hvordan mon dine er?
Jeg har vist nok lavet et indlæg før, men hvad gør det... Se alle modellerne, fashionistaerne og kändiserne i Velocite-jakkerne herunder.

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

tirsdag den 10. november 2015

Cool style: Mica Argaranaz


Bumbum, lad os tage et kig på modellen Micas off duty stil og look.
 Jeg ville gerne være en af dem, der kunne bære (og holde ud) hendes frisure. Hun ser så mega cool ud, men håret klæder nogle bedre end andre, og jeg hader desuden hår i ansigtet og putter al hår i hestehale så meget som mulig.

Hendes stil er egentlig ikke så crazyopfindsom, men cool, boyish og passer til hende. Selvom hun har en ret (typisk for modeller) drenget frame, så kan man selv med andre kropstyper med fordel lade sig inspirere af hende.

Anyhoodles, Mica Arganaraz er blandt de modeller, som jeg rigtig godt kan lide at se i modeserier i øjeblikket, og jeg er glad for, at Vogue Paris er så glade for hende. Hun er på forsiden lige nu, hvor hun dog er i et mere feminint getup - blå haute couture kjole. Håret er dog det samme!

Jeg har haft en skøn weekend i København... Måske finder jeg på et eller andet at skrive om det, men selvom jeg har kamera med, så kan jeg vist ikke vise så meget, som har relevans for bloggen:)
Min veninde efterspurgte lidt flere "personlige" indlæg på bloggen, og ja, det kan jeg på sin vis godt forstå, men det kræver lidt mere af mig end at ligge under den var me dyne i hjemmehyggetøj og lave disse copy-paste-andres-billeder-indlæg. Nu må vi! God tirsdag derude!

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

lørdag den 24. oktober 2015

Vogue-doc "The Future of Fashion" med Alexa Chung



Jeg er alene hjemme - aaaahhhh, det sker så sjældent, og det er tit rigtig rart, selv på en lørdag. Jeg udnytter muligheden til blandt andet, at se modetv på det store fjernsyn (efter nogle afsnit af mit ugentlige fix af campy vampyrserier).
Jeg har set den 6-episoder-lange dokumentarserie The Future of Fashion, hvor den britiske it-girl/journalist/model/DJ/blablabla Alexa Chung interviewer forskellige folk i modebranchen - fra designere til undervisere, trendspottere, modelagenter og indkøbere m.m. Det er engelsk Vogue, der står bag dokumentarserien, og den kan findes på deres hjemmeside eller på deres youtube-kanal. 

Hvert afsnit er kun cirka 10 minutter plus minus. Alexa Chung fylder meget, men hun virker til at have god kemi med sine interviewpersoner. Kan man ikke lide hende, så skal man nok springe serien over, men jeg finder hende ganske underholdende. Serien fokuserer meget på, hvordan man kan komme ind i modebranchen samt at der er mange flere forskellige jobs end man skulle tro. 
Serien er meget rettet mod unge mennesker, som gerne vil ind i branchen, men ikke ved hvordan, og den fungerer som et hurtigt overblik, men den går ikke så meget i dybden med de forskellige emner...

Til gengæld er den gratis at se, og den er helt ny. Catwalkbillederne er fra den netop overståede sæson, hvor der ellers ofte, når en modedokumentar bliver tilgængelig, allerede gået et par år fra optagelserne, hvilket kan være lang tid i modeverdenen. Den føles dejlig uptodate. Højdepunkterne er, synes jeg, når hun snakker med modedesignerne Christopher Kane, Claire Waight-Keller og Olivier Rousteing samt dokumentaristen bag Dior & I.

Nedenfor kan I se de seneste billeder, jeg har fundet af Alexa Chungs personlige stil. 
God lørdag to y'all!

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

tirsdag den 20. oktober 2015

Street Style: Danske modeller off duty


Billederne her af danske modellers personlige stil er taget omkring de netop overståede modeuger i New York, London, Milano og Paris samt København. Desuden er der billederne fra sommerens haute couture-showuge samt lidt ekstra billeder fra lidt fester og events. Jeg har taget dem med, som jeg er faldet over, hvor jeg kunne genkende modellen. 
Vi starter med Frederikke Sofie Falbe, som blev pænt fotograferet omkring hendes shows i New York og Paris. Hun er let at kende på det lyse krøllede hår og forskellige interessante briller. Længere nede kommer billederne af andre modeller - nye som gamle.

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

mandag den 12. oktober 2015

Street Style: 15 x Fodtøj


Jeg fik lyst til at se på sko, og nu får I lov til at se på sko sammen med mig:)
Det er sko fra diverse street style blogs, og jeg frydes især over over the top sko. De må gerne være grimme... eller det jeg mener, det behøver ikke være sko, som jeg selv ville gå i, men gerne sko, hvor man tænker, wow, har damen virkelig stået i en skoforretning og tænkt: Dem der, yes please!!!
Det har mange af damerne her nok ikke - det er sikkert "gaver" fra designhusene, men lige meget hvad. Nogle af skoene/støvlerne er ret opfindsomme. Nogle ser så høje ud, at de må være den vildeste tortur at gå i. Andre er faktisk direkte praktiske. De gule herover er smukke, synes jeg, men alt for høje.Hvad er jeres favorit?

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET