fredag den 11. marts 2016

Street Style Update: Caroline Brasch-Nielsen


Caroline Brasch-Nielsen gjorde comeback på catwalken under de internationale modeuger, og det betød, at hun også gjorde comeback på den internationale street style scene... Hendes stil var altid blandt fotografernes favoritter. Hun er da også den mest fotograferede af de danske modeller, selvom hun ikke er den, der gik flest shows. Jeg har forsøgt at finde lidt billeder, men der er dog også et par billeder fra modeugen i København iblandt.

Hvis man kan lide hendes stil og vil lure hende lidt af, så tænk blå som grundfarve frem for sort. Hun elsker løse afslappede jeans, men til gengæld må de gerne være pyntet. Hun er glad for dunveste, og denne gang ser det ud som om at pelsærmer på frakker er et hit. Hun kan lide striber, og selvom basen som regel er blå, så må der godt være andre farver og mønstre til at peppe det lidt op.

Det jeg godt kan lide ved hendes stil er, at hun får specielle ting til at virke naturlige og som noget, man kan have på også efter billederne på gaden er taget... man kan have et almindeligt liv i det. Der er altid en balence mellem det almindelige og påfuglefjerene. Hun er fx altid praktisk klædt - ikke noget med stiletter på brosten eller bare ben i minusgrader. Tørklædet er ikke bundet på en absurd måde, men så det varmer. Hendes looks er ukomplicerede, men med masser af detaljer og gode fund.

At Caroline Brasch-Nielsen er et stilikon hænger sammen med, at hendes stil er speciel, men alligevel ikke mere speciel end at vi andre kan "kopiere" den, hvis vi vil. Nogle af de folk, der ellers fotograferes under modeugen er klædt i tøj, vi tydeligvis ikke har råd til og som kræver en socialite livsstil.
Caroline Brasch-Nielsen går i tøj, hvor de forskellige dele er tilpas klassiske til, at man kan finde dem allesteder, selvom man ikke lige har råd til de ting, hun specifikt har på - same, but different. 

Hun er kendt for at have en stor samling af Chanel-tasker - I ved, sådan en samling prismæssigt ville udgøre udbetalingen på et lille hus, og der kan de fleste af os trods ikke være med. Hun køber også pænt ind af mærkevarer som Dries Van Noten, Marni og Missoni og har udtalt, at hun ikke bryder sig om genbrug: at tøjet allerede er slidt. Hun har Rolex-ur og designermøbler, så billig er hendes smag ikke, men stilen er alligevel inde for rækkevidde. 


SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET





















Ingen kommentarer:

Send en kommentar