Jeg overvejer for tiden at læse Atonement (på dansk Soning) af Ian McEwan som jeg har stående i bogreolen. Normalt er det svært for mig at gå i gang med en bog, hvor jeg allerede har set filmen og kender plottet. Og særligt fordi filmen forekom mig interessant netop på grund af den overraskende drejning sidst i filmen, som forandrer hele historien helt fra begyndelsen. Jeg var optaget af emnet soning i lang tid bagefter.
Jeg kan huske, at jeg så dvd'ens dokumentar om filmen efterfølgende, hvor instruktøren Joe Wright var med til at mytificere den smaragdgrønne kjole, som Keira Knightley bærer i en stor del af filmen, og som efterfølgende er blevet kåret som bedste filmkostume nogen sinde af Sky Movies og In Style's læsere. Om den virkelig er den mest uforglemmelige kjole nogen sinde på film, ved jeg ikke, men fordi jeg blev så påvirket af filmen, slugte jeg råt alle de tilsyneladende vigtige betydninger, som kjolen har for historien.
Pointer omkring den grønne farve (jalousi, ubehag og dog opsigtsvækkende skønhed), dens snit (1930'er stil, men dog delvist utildækket. Den er løs, men antyder alligevel de kvindelige kurver) og dens delikate karakter (haute couture lavet i chiffon, organza og så skrøbelig, at der blev brugt ti livsstykker og fire skørter under filmen). Kjolen skulle have et urealistisk perfekt skær i alle scener for at spejle plottet (scener blev bygget op omkring kjolen, og den skulle have været et mareridt at bære, selvom den ser let og luftig ud). Aldrig har jeg hørt en mand tale så seriøst om en fucking kjole i så lang tid. Det blev imidlertid et lille fint studie i hvordan mode er med til at skabe en scene, en stemning, en historie, et tema, you name it.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletDet er en glimrende bog, der får varme anbefalinger med fra Bjarke 2.
SvarSletDet meste McEwan kan i øvrigt anbefales. Soning er den mest feminine af hans bøger. Mine favoritter er Lørdag og ikke mindst den korte Cementhaven, der er noget af det bedste jeg har læst, når det kommer til at beskrive teenageårene, amn kæmpede sig igennem
Det kan være jeg skal prøve med en af dem først ... er dog gået i gang med delillo i første omgang, så mcewan må lige vente (og Bjarke, The Road (bogen) var rigtig god:))
SvarSletHvilken DeLillo er det? Hvis det er Hvid Støj, så rendenr du ind i den mest pain in the ass gammel kloge teenager. Men det er en god bog.
SvarSletJa, The Road er god. Jeg kan ikke beslutte mig, om jeg vil se filmen. Jeg har en ide om, at det kun kan gå galt. Har du set den?
uha nej, filmen må vente. ellers ødelægger jeg læseoplevelsen - den kan ikke bære andres billeder allerede.
SvarSletmin indre film gennem bogen blev dog allerede invaderet af viggo mortensen, sådan kan det gå. men ih, sikke et sprog!
ps. tror du coca cola er med i filmen?
jeg er gået i gang med den faldende mand- jeg har ikke læst delillo før, så det er nyt bekendskab dér.
Den faldende mand har jeg ikke læst, men mon ikke det er ok?
SvarSletJeg tror også jeg venter lidt med filmen, da bogen stadig er tydelig for for. Både som billeder og fint sprog. Særligt de skrabede dialoger er fine. Cola er sikkert med. Der er i hvert fald basis for en ordentlig røvfuld product placement, der hvor de finder madlageret i en kælder under huset. Der er sikkert også Heinz-ketchup