Viser opslag med etiketten celeb style. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten celeb style. Vis alle opslag

onsdag den 8. maj 2019

MET Gala 2019 - den pink løber



I mandags var det First Monday In May, hvilket traditionen tro betyder MET Gala og masser af modefolk og stars i ekstravagante og skøre konstumer i forbindelse med åbningen af årets modeudstilling på MET Costume Gallery. 
I år er temaet Camp - et begreb eller en sensibilitet, som er svær at definere, men ikonisk "forsøgt" af Susan Sontag. Vi læste essayet på sociologi i faget kultursociologi, og det var ikke fordi folk forstod camp 100% efter endt læsnig og analyse og diskussion. Kompleks begreb. Det er nok derfor, at især twitter havde reaktionen "That's not camp" til mange af gæsternes forsøg, der spændte over almindelig red carpet attire til kitch og ironi og OTT drama. Bevares, det var D-D-D-R-R-A-M-A, men var det camp?
 Jeg er ikke engang sikker på, at vi kan blive enige. Jeg har nok den følelse, at der er en masse indbygget camp i MET Galaet normalt, men når det bliver et udtalt, officielt tema, så bevæger vi os over i noget kitch og kikset. Som en bjørn i et glashus. Det fine er fjernet. Camp er en kærlighed til det opstillede, det fake og unaturlige - som mode, opera, parykker og pudder osv. Man elsker det dog ikke ironisk eller med distance; man elsker det helhjertet og med alvor. Det er ikke bare for sjov. Ikke forstået som uden humor, men man tager det seriøst og går ind i det 100%. Det er det, der gør, at camp ikke er kitch og kostumer. Det er det, som skaber den smukke kombination af noget 100% opstillet og opstyltet, men med 100% oprigtig kærlighed. Anyways, hør ikke på mig. Læs Susan Sontags Notes on Camp...
Når alt det er sagt, så vil jeg sige, at jeg til MET Gala bedømmer et look devlist på hvordan man fortolker temaet, men stadigvæk også om det så faktisk ser godt ud... og her var det svært at finde begge dele. Der var ikke mange lækre looks i år. Mange looks lignede bare noget, som man ville tage på til Grammy Uddelingen eller MTV Awards.. men det kan selvfølgelig også være camp.

Lady Gaga var vært sammen med Harry Styles. Hun lavede et show på den røde løber, der viste 4 forskellige looks. Øverst er min favorit - den første/yderste. Alle hendes looks var lavet af Brandon Maxwell.
Nogle af jer kender nok ikke halvdelen af gæsterne. Jeg følger alt for meget med i modeverdenen, så jeg kender alle med navn og udseende, selv når jeg ikke har set en film med skuespilleren eller hørt en sang med popstjernen. Jeg har delt dem ind i forskellige kaegorier. Vi starter med skuespillerne... Modellerne er ofte er mine favoritter, fordi de "bare" er smukke til MET Gala. Der var endda en dansker med i denne omgang, da Josephine Skriver var med inviteret af Jonathan Simkhai og Maybelline.

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

torsdag den 28. februar 2019

Oscar kjoler 2019



Selvom det er ved at være nogle dage siden, så vil jeg alligevel gerne have Oscar-kjolerne på bloggen, fordi jeg har gjort det hvert år i lang lang tid. Jeg fulgte ellers ikke så meget med i år, fordi jeg har en baby, der kræver, at jeg får min nattesøvn. Desuden var det et ikke videre interessant Oscar-felt i år med lidt for mange kontroverser op til uddelingen, der tog lidt af begejstringen fra mig. Jeg plejer at elske Oscar-uddelingen. 

Jeg har altså kun set kjolerne på still-billeder. Nogle gange får man et andet indtryk, når man også har set kjolen på skærmen og i bevægelse. 

^Gemma Chan i Valentino
Min favorit i år var denne pink drøm fra Valentino på den britiske skuespiller Gemma Chan, der i år blev kendt fra filmen Crazy Rich Asians. Jeg synes, at den er cool, og store pink kjoler plejer ellers ikke at være cool. Jeg læste på twitter, at Gemma skulle have gemt cookies i lommerne. Det kan jeg også godt lide. Godt nok ligner Gemma Chan en, der aldrig har spist en cookie i sit liv, men omvendt så siges det jo, at folk ikke har snacket i ugevis op til Oscar-uddelingen og er møghamrende sultne under den 3 timer lange ceremony. I dig the look.

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

onsdag den 9. maj 2018

Met Gala 2018 Red Carpet


Årets Met Ball/ Met Gala / Åbning af årets modeudstilling på Costume Institute of the Metropolitan Museum under titlen Heavenly Bodies: Fashion and Catholic imagination blev holdt mandag - som altid "The first Monday in May", og det var som altid en af årets bedste begivenheder rent modemæssigt på den røde løber. Folk tør lidt mere end til de andre store fester, og det handler ikke om at være pænest, men om at ramme temaet og go all in uden at fremstå banal eller tacky. De bedste kjoler er altså tit ret funky, mens man gaber og ærgrer sig over de gæster, som ankommer i pæne kjoler og ser smukke ud, men er ligeglade med temaet. Da temaet var religion i år, så var det nemmere end normalt, synes jeg, at ramme temaet, og mange tilføjede da også "bare" en slags glorie/halo af en art og vupti, men man får ingen onde ord fra mig, når man tager ting på hovedet:) Jeg kunne lide både dem, der var OTT, og dem, der var mere subtle i deres inspiration. Der var også skuffelserne og the Why's? I må selv bedømme. Versace syntes at være det mest synlige brand, og det forstår man måske også - de har historisk set brugt katholocismen som inspiration ofte. Vi starter selvfølgelig med dronningen af Met Gala kjoler, Rihanna, der denne gang var medvært og var iført et outfit, der refererede selveste paven. 

^Rihanna in Maison Margiela by John Galliano

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

lørdag den 10. marts 2018

Oscar-kjoler 2017


Det er ved at være lidt tid siden allerede, men da jeg plejer at vise Oscar-kjolerne, så kommer de her alligevel. 

Øverst har vi Saoirse Ronan i Calvin Klein

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

mandag den 18. september 2017

Emmy kjoler 2017



I indlægget her skal vi se på kjoler fra gårsdagens Emmy Awards fra USA, hvor tv-serier og tv-film blev hyldet og hædret. Mit favoritlook, tror jeg, er Tessa Thompsons look ( hun er med i bl.a. Westworld). Hun bar en smuk metallic, regnbuefarvet Dior-kjole. Den skilte sig ud og på den gode måde! Jeg er lige så vild med Zoe Kravitz (okay, hun ser godt ud i alt!!) og Gugu Mbatha-Raw.

Øverst har vi Tessa Thompson

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

tirsdag den 6. juni 2017

CFDA Awards Red Carpet 2017



Det var USA's store mode award show i går, og jeg har fundet kjoler fra den røde løber. CFDA står for The Council of Fashion Designers of America, og uddelingen er en slags Oscars inden for mode. Nedenfor kan I se de nominerede og vinderne.

Øverst har vi den danske model Josephine Skriver, der var med til award showet og var klædt på af Naeem Khan.

Womenswear Designer of the Year:

Raf Simons for Calvin Klein - WINNER
Joseph Altuzarra
Marc Jacobs
Jack McCollough and Lazaro Hernandez for Proenza Schouler
Ashley and Mary-Kate Olsen for The Row


Menswear Designer of the Year

Raf Simons for Calvin Klein - WINNER
Robert Geller
Thom Browne
Tim Coppens
Todd Snyder


Accessory Designer of the Year:

Stuart Vevers for Coach - WINNER
Irene Neuwirth
Rachel Mansur and Floriana Gavriel for Mansur Gavriel
Paul Andrew
Ashley and Mary-Kate Olsen for The Row


Swarovski Award for Emerging Talent:

Laura Kim and Fernando Garcia for Monse - WINNER
Laura Vassar and Kristopher Brock for Brock Collection
Gabriela Hearst
Virgil Abloh for Off-White
Sander Lak for Sies Marjan


Inaugural Swarovski Award for Positive Change:

Kenneth Cole


Geoffrey Beene Lifetime Achievement Award:

Rick Owens


International Award:

Demna Gvasalia for Vetements and Balenciaga


The Founder's Award:

Pat McGrath


Board of Directors' Tribute:

Cecile Richards, Gloria Steinem and Janelle Monáe


Fashion Icon Award:

Franca Sozzani, Vogue Italia editor-chief, posthumous

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

søndag den 28. maj 2017

Cannes 2017 Red Carpet Dresses



Lad os se en masse billeder fra Cannes, for der er masser af kjoler og festlooks, som er flotte at kigge på, og måske kan bruges som inspiration til sommerens bryllupper!

Øverst har vi Rihanna i Dior. Nogle af skuespillerne har været på den røde løber mange gange, så de er med flere gange fx Jessica Chastain, som var med i juryen, og Elle Fanning, der både var med i filmen Beguiled, men også er ny L'Oreal-spokesperson, og L'Oreal sponsorerer Cannes, og deres modeller var allesteder på den røde løber.

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

tirsdag den 2. maj 2017

MET ball 2017 Red Carpet


Her er alle kjolerne fra gårsdagens årlige MET ball (eller gala, om man vil), og der er vildt mange gæster med. Temaet for årets udstilling af Comme des Garcons, og mange prøver at klæde sig lidt på efter temaet, men der er også mange, som er ligeglade. Jeg har lidt ocd omkring temaer - hvis der er et tema, så bedømmer jeg efter det. Da Comme de Garcons er crazy avant garde, så er de bedst klædte i mine øjne dem, der klæder sig avant garde, skulpturelt, konceptuelt osv. og ikke dem, der "bare" ser godt ud. 
Jeg har taget alle kjoler, jeg er faldet over med, og jeg opdaterer med designere til kjolerne, hvis jeg finder informationer herom. Jeg har under hver kjoler skrevet navn samt personens profession, for det er måske rart nok at vide, hvem der er "kendte" og hvem som "bare" er modeller. Anyhoodles, enjoy. I know I have.

Øverst har vi Katy Perry i Maison Margiela

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

mandag den 27. februar 2017

Oscar kjoler 2017



Jeg sad oppe i nat og så Oscar-uddelingen, og lige nu er jeg mere wtf happened omkring den sidste pris for bedste film, som jo først blev givet til La La Land, hvorefter man fandt ud af, at det var Moonlight, der vandt, og herefter kaos. Sikke noget. 

Anyways, her skal det dog handle mindre om film og mere om kjoler på den overfladiske måde:) Som altid er Oscar-uddelingens kjoler ret safe, så vi så en masse nude, sorte og hvide kjoler, og når man som jeg bedst kan lide kjoler i flotte farver, så var kjolerne alt i alt en skuffelse. Når det er sagt, så kunne jeg godt lide Emma Stone, som vandt bedste kvindelige hovedrolle, Kirsten Dunst, Ruth Negga, Michelle Williams og Naomie Harris, der alle forband deres gode gener med flotte, moderne kjoler og god styling. De grimme kjoler og dårlige looks må I selv afgøre, for I kan se alle de store stjerners looks herunder. Enjoy!

Øverst har vi Emma Stone i Givenchy

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

mandag den 9. januar 2017

Golden Globes 2017 red carpet dresses



Så er award season for alvor skudt i gang med årets Golden Globes Awards. I kan se alle vinderne på imdb på deres award central, men her kan I se alle kjolerne (eller mange af dem). Der var ingen kjoler, der for mig stod ud som fuldstændig fantastiske, men måske bliver det også sværere og sværere for mig at blive imponeret? I don't know. Emma Stone vandt en pris for sin hovedrolle i La la Land, og hun er altid smuk, men jeg bliver sjældent forelsket i nude kjoler. Men hun er pæn. Natalie Portman er højgravid, men havde valgt en meget smuk gul kjole, der sad rigtig godt over den store mave:) Isabelle Huppert så fantastisk ud, og hun er 63 år. Hun vandt en pris for Elle. Jessica Chastain var i en flot babyblå kjole, som så godt ud på hende til trods for den ungdommelige farve, og jeg kunne også rigtig godt lide Zoe Saldanas pink/lilla kjole. Michelle Williams og Sophie Turner var cool og smukke i Louis Vuitton - jeg kan godt lide dem, der tør vælge fashion over klassisk hollywood glamour. Der var mange flere smukke, cool og interessante looks, og heldigvis få forfærdelige looks:)

Øverst ser vi Emma Stone i Valentino

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

tirsdag den 20. september 2016

Emmy 2016-red carpet dresses



Søndagaften var der Primetime Emmy-uddeling i USA, der jo fik lidt dansk krydderi, da Susanne Bier vandt for bedste instruktør af en mini-serie. Sejt. Derudover var danske Stephanie Corneliussen med på den røde løber, da hun har en større rolle i den Emmy-vindende serie Mr. Robot. 
Jeg har fundet billeder fra den røde løber. Jeg har taget rigtig mange med, men der mangler sikkert også nogle stykker. Jeg har svært ved at udpege en favorit. Der var ingen, jeg die-hard elskede, men der var flere pæne kjoler. Den grønne Prada-kjole på Sarah Paulson, synes jeg, er rigtig flot og iøjnefaldende på en god måde. Jeg kan sjældent stå for grønt, og jeg kan godt lide snittet til Sarah Paulson. Udskæringen kan hurtigt blive vulgær, men er man høj, tynd og har små bryster, så bliver det elegant.
Jeg har set Sarah Paulson i rigtig mange ting gennem årene. Hun har været med i flere gode ting, men hun er aldrig blevet megaberømt. For lidt tid siden blev jeg overrasket over at opdage, at hun dater en ældre kvinde, Holland Taylor, en skuespillerinde på 73 år. Sarah Paulson er 41 år. Det ser man ikke så tit, men sejt nok. 

Sarah Paulson i Prada. Hun vandt en Emmy for sin rolle i American Crime Story.


SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

tirsdag den 7. juni 2016

Kjoler fra CFDA 2016


Der har været award uddeling i COUNCIL OF FASHION DESIGNERS OF AMERICA, også kaldet CFDA, i går og til den slags modeevents er der selvfølgelig stjerner og modeller på den røde løber i glamourøse rober. Herover det fx den danske model Josephine Skriver i rød Sachin + Bibi-kjole. Nedenfor er kan I se flere kjoler på fx skuespillerinder som Jessica Chastain, Claire Danes og Kirsten Dunst samt modeller som Adriana Lima, Joan Smalls og Naomi Campbell m.m.
Jeg ved ikke, hvad min favorit er, for der er ikke ligesom en kjole, der bare kan det hele, men mange af stjernerne ser smukke ud.
SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

tirsdag den 3. maj 2016

Red Carpet: Met Gala 2016


Wii, det er that time of the year... Højdepunktet af red carpet events, kan man næsten sige, for modsat Oscars og Golden Globes events, så handler Met Gala om mode, og derfor forventer man, at gæsterne tager chancer og ikke bare hopper i en safe nude Hollywood gown.  
Met Gala er den fest /fundraising event, som åbner årets store modeudstilling på Metropolitan Museums Costume Institute. Hvert år er der et nyt tema for udstillingen, der også giver en form for dress code til festen - ikke at alle lader sig inspirere af temaet. I år hedder udstillingen Manus x Machina: Fashion in the age of technology, og den handler om det håndlavede over for maskinens og teknologiens indtog i fremstillingen af finere couture. 
Udover særligt inviterede A-listere, så har designere og modehuse inviteret deres muser med til at fremvise deres tøj, og gæstelisten er en blanding af Hollywood stjerner, pop stars, it-girls, modeller og what not. Det er ikke alle navne, der er lige kendte i offentligheden, men for en modefan for mig, så glæder det mig bare at se en masse flotte mennesker i spændende tøj.
Nårh ja tøjet... der er virkelig mange med, og der er altid flere gyselige kjoler end virkelig fantastiske. Der er mange, der egentlig er i interessant kjoler eller looks, men så ødelægger det med hår og makeup. Der er altid et par pæne, men ret ligegyldige looks, og så et par få magiske... hvis vi er heldige. Det er dog dejligt modeagtigt på den der WTF-måde, sådan at hvis ikke-modeinteresserede ser meget af tøjet, så får de bekræftet deres værste forestillinger om modeverdenen og dens wack påfugle. 

Lad os bare starte herover med Beyoncé i nude latex-kjole fra Givenchy, fordi hende kender alle. Bjarke kaldte materialet for husblas, Jeg tænkte lidt på et kondom. Hun er fetish-pretty!

Jeg viser lidt til at starte med at, der var meget sølv/ sølv-sort - jeg tror, mange har tolket temaet som futuristisk sci-fi-ish, og det minder mig lidt om kreativitetsniveauet fra mine temauger om fremtiden i folkeskolens små klasser, hvor vi altid brugte sølvpapir, når vi skulle lave "fremtidstøj... men ellers kommer kjoler og looks i tilfældig rækkefølge - ej det er ikke helt rigtigt, jeg har vist farveinddelt pænt meget hele vejen igennem, men jeg vil lade jer bestemme for jer selv, om I kan lide looket eller ej.
Et par looks ville gøre det bedre i mørke på grund af lyseffekter, og nogle af dem er nok også sjovere i bevægelse, men det må I lige google selv:)

SE ALLE LOOKS EFTER HOPPET

mandag den 29. februar 2016

Red Carpet: Oscar-kjoler 2026


Jeg sad for første gang i flere år ikke oppe i nat og så Oscar-uddelingen, da jeg skriver opgave i denne uge. Jeg gik dog første i seng efter selve award showet var startet, så jeg nåede at se kjoler på nettet, før jeg gik i seng. J>eg er stadig for træt til at påbegynde opgave igen lige nu, så nu laver jeg lige det obligatoriske post-oscar kjoleindløg på bloggen. Jeg har fundet billeder fra Vogue US og Vogue NL's hjemmesider. Man kan finde billeder mange steder, men nu altså også her.
Tillykke til alle vinderne. Det blev ikke til nogen danske Oscars i denne omgang, men Alicia Vikander herover, som vandt en Oscar for bedste birolle, kan være vores surogat-dansker. Hun talte dansk i en En kongelig Affære for et par år siden, og hun spiller trods alt en dansker, kunstneren Gerda Wegener, i den film, hun vandt en Oscar for i går!

Hun lignede lidt Belle fra Skønheden og Udyret i sin gule Louis Vuitton-kjole. Køn kvinde, må man sige. Jeg kan godt lide kjolen, men det hjælper også at have ansigt og en krop som Alicia. Det var ikke min yndlingskjole, men i det mindste er den på grund af skørtet lidt anderledes, og jeg er vild med farven.
Se alle kjoler nedenfor...

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

mandag den 11. januar 2016

Red Carpet: Golden Globes Dresses 2016



Så har der været Golden Globes i Los Angelos i nat, og jeg har naturligvis gennemgået kjolerne... Det er vel ikke rigtig eksamenstid uden overspringshandlinger:)
Jeg har også gennemgået vinderne, og jeg er sådan lidt la-la omkring mange af vinderne. Jeg synes, at The Revenant var langtrukken og jeg gik egentlig ikke og manglende film om oh-so-manly, selvhøjtidlige, lidende mænd. Rigtige mænd snakker ikke om det; rigtige mænd er forknytte og hævner deres familie. Det er smukt filmet, bevares. Jeg troede bare slet ikke på historien. Derfor forstår jeg heller ikke dem, der synes, at Leonardo DiCaprio er fantastisk i filmen. For det første, hvor svært kan det være at se sammenbidt ud i to timer. For det andet stjal Tom Hardy billedet, når han var med. Men Leonardo vandt altså. Jeg under ham skam alle awards i verden for en indtil videre glorværdig karriere, men The Revenant er langt fra hans bedste rolle...

The Martian vandt den anden bedste film-kategori, fordi man af en eller anden grund havde kategoriseret The Martian som en komedie. Den har da også en karakter, der er modsat Leonardos karakter i The Revenant er temmelig munter og humoristisk hele vejen igennem, selvom han også er efterladt to die og må klare sig selv - ikke i det vilde vest, men på Mars. Jeg kunne godt lide filmen, men lidt underligt at den skal konkurrere i den kategori. Matt Damon vandt i øvrigt også en Globe for bedste mandlige hovedrolle i en komedie eller musical. Ja?

Mr Robot vandt bedste dramaserie. Den er god, så det kunne jeg godt gå med til. Lady Gaga vandt for bedste hovedrolle i en miniserie for sin rolle i American Horror Story. Har ikke set den eller hende, men ville gerne have haft, at Kirsten Dunst for Fargo havde vundet.

Der var generelt ikke så mange af mine favoritter, der vandt, men på den anden side var der mange gode film, tv-serier og skuespillere, der slet ikke var nomineret. Desuden er det The Golden Globes. Den måske mindst prestigefulde pris i den amerikanske award season, men sikkert det sjoveste show at deltage i. Alle gæster bliver altid brandstive.

Øverst har vi Brie Larson, som vandt prisen for bedste kvindelige hovedrolle i et drama. Jeg har ikke set filmen, så jeg kan ikke sige, om det er fortjent, men der har været Oscar buzz omkring hendes præstation hele efteråret. Hun så fin ud i sart gylden kjole.
Ellers har jeg denne gang ikke så meget at sige om kjolerne. Ingen wow-øjeblikket for mit vedkommende, men heller ikke så mange No, she didn't-øjeblikke. Jeg har sat billederne ind efter farve.. Som I kan se, var der mange kjoler i sarte nuancer. 

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

tirsdag den 24. november 2015

Red Carpet: British Fashion Awards 2015


Jeg fik lyst til at se noget Red Carpet-fashion, og da der var British Fashion Awards i går aftes, så har jeg kigget lidt på det. Gæsterne kom primært fra modebranchen med enkelte modeintereserede popstjerner og skuespillere. Der var en del modeller og it-girls og folk mødte op i alt fra det helt store skrud til rimelig casual party wear. Det er jo julefrokosttid i Danmark plus nogle folk begynder måske allerede at tænke nytårsfest, who knows, så man kan måske finde lidt inspiration blandt gæsterne. 

Øverst har vi sangerinden FKA Twigs

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

onsdag den 17. juni 2015

Cannes kjoler vol 2


Min eksamenslæsning går ikke så godt. Enten er der andre vigtige ting at tage sig til - ting, som kræver legitime pauser - eller også bliver jeg optaget af andre ting såsom at sove (!) eller surfe på internettet. Jeg har ganske vist uploadet billederne i dette indlæg forleden, men nu bruger jeg altså også tid på blogging. Jeg kan ikke tage mig sammen om læsning. Ikke nok i hvert fald.

Indlægget er andet indlæg om kjoler fra Cannes Festivalen. De skal foregive at være en form for inspiration til fx sommerens bryllupper, hvor jeg skal til mit første i denne weekend. Lige nu ser vejrudsigten ikke ud til ligefrem at give Cannes-vejr, men to hell with that, den danske sommer er lunefuld, men vi får det bedste ud af det. Jeg glæder mig.
I dette indlæg er der billeder fra diverse photocalls. Det er her, vi finder de kortere kjoler, som er rigtig god inspiration, når man som jeg helst ikke hopper i de hele lange rober.
Senere er der masser af modeller og et par kendte damer til amfar-gala - modeshow og auktion til fordel for forskning, bekæmpningen og smittede af Aids og HIV. 
Derudover er der billeder fra et par andre fester. 

Jeg er overraskende glad for Natalie Portman i Rodarte herover. Jeg synes også, at Diane Krugers blå kjole er sød og i en facon, der er meget glædelig på min egen figur. Der er flere fine, en del grimme og nogle, som ville grimme på alle andre end den modelkrop, den sidder på, men nu vil jeg lade jer danne jeres egen mening.
SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

søndag den 14. juni 2015

Kjoler fra Cannes - selvom det er en måned siden!


Jeg skal til sommerens første bryllup i weekenden, og selvom det ikke bliver et prinsessebryllup som i Sverige i går eller med balkjole dress code, kan man jo godt kigge på fint tøj fra den røde løber. Måske kan det inspirere lidt?
Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal have på. Jeg er taget på læseferie hos min mor, så jeg har taget en tre-fire kjoler med i min taske, for jeg kommer i hjem før brylluppet. Jeg er ikke helt tilfreds med mine kjoler, men der bliver ikke råd til opgradering i denne omgang. Jeg må make it work, som en vis tv-personality plejer at sige. 
Jeg gemte billeder fra Cannes, så det er herfra jeg finder billeder til dette indlæg. I dette indlæg fokuserer jeg på premiere-kjolerne - dem fra den røde løber. I ugens løb, tror jeg, at jeg laver et indlæg mere med kjoler fra diverse photo calls og andre fester under Cannes.

Øverst er det Sienna Miller, som var en del af filmjuryen i år. Hun er her i "nye" Gucci under Allessandro Michele.

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

onsdag den 6. maj 2015

MET Ball 20150: China Through the Looking Glass


Mandag aften amerikansk tid blev der afholdt årets Met Gala i New York. Det er årets store modefest, hvor designerne klæder deres muser og venner af huset på til åbningsfest for årets store udstilling på MET Costume Institute. I år er udstillingens titel China Through The Looking Glass, og selvom det ikke som sådan er temaet for festen, så dukker mange op i noget, der refererer til udstillingen. Det er da som regel også mine yndlingslooks til MET ballerne... altså når mode, skønhed og tema går op i en højere enhed. Til MET gallaet må man gerne være lidt mere modig modemæssigt end andre steder. Der er altid masser af stjerner, men også modeller og it-girls bliver inviteret af designerne.
Øverst er det Rihanna i en opsigtvækkende gul kjole fra Guo Pei.

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

tirsdag den 21. april 2015

Chloë Sevigny, she's so cool!!!


Chloë Sevigny er efterhånden fyldt 40 år og har været et stilikon i rundt regnet 25 år. Jeg læste i går et interview med hende i det nye britiske Vogue, og hun er som altid så fin, cool og inspirerende, og så fik jeg lidt styr på min egen alderskvababbelse, fordi hun stadig er så smuk og sej og stadig går i ultrakorte shorts, selvom hun har rundet 40 år.
 Hun er sej, fordi hun altid har været mode-og stilinteresseret og vedkendt sig det - fuck, hun har mere stil i sin lillefinger end de fleste af os har i hele kroppen, men hun har alligevel altid virket utrolig uforfængelig. Hun tør være grim på billeder. Hun har leget med moden, og taget det grimme såvel som det smukke til sig. Hun blev udråbt til it-girl, fordi hun netop kunne tage noget uattraktivt og få andre til at se på det med nye øjne.
Nu kommer der en bog fra Rizzoli omkring hendes stil og look gennem tiden, så der er buzz omkring hende i modemedierne i øjeblikket. Jeg tilslutter mig buzzkoret og viser her et indlæg med lidt billeder af Chloë gennem tiden.
Husk, at hun er skuespiller og har været med i et hav af fede ting.... men i dette indlæg handler det om mode!

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET