mandag den 11. januar 2016

Red Carpet: Golden Globes Dresses 2016



Så har der været Golden Globes i Los Angelos i nat, og jeg har naturligvis gennemgået kjolerne... Det er vel ikke rigtig eksamenstid uden overspringshandlinger:)
Jeg har også gennemgået vinderne, og jeg er sådan lidt la-la omkring mange af vinderne. Jeg synes, at The Revenant var langtrukken og jeg gik egentlig ikke og manglende film om oh-so-manly, selvhøjtidlige, lidende mænd. Rigtige mænd snakker ikke om det; rigtige mænd er forknytte og hævner deres familie. Det er smukt filmet, bevares. Jeg troede bare slet ikke på historien. Derfor forstår jeg heller ikke dem, der synes, at Leonardo DiCaprio er fantastisk i filmen. For det første, hvor svært kan det være at se sammenbidt ud i to timer. For det andet stjal Tom Hardy billedet, når han var med. Men Leonardo vandt altså. Jeg under ham skam alle awards i verden for en indtil videre glorværdig karriere, men The Revenant er langt fra hans bedste rolle...

The Martian vandt den anden bedste film-kategori, fordi man af en eller anden grund havde kategoriseret The Martian som en komedie. Den har da også en karakter, der er modsat Leonardos karakter i The Revenant er temmelig munter og humoristisk hele vejen igennem, selvom han også er efterladt to die og må klare sig selv - ikke i det vilde vest, men på Mars. Jeg kunne godt lide filmen, men lidt underligt at den skal konkurrere i den kategori. Matt Damon vandt i øvrigt også en Globe for bedste mandlige hovedrolle i en komedie eller musical. Ja?

Mr Robot vandt bedste dramaserie. Den er god, så det kunne jeg godt gå med til. Lady Gaga vandt for bedste hovedrolle i en miniserie for sin rolle i American Horror Story. Har ikke set den eller hende, men ville gerne have haft, at Kirsten Dunst for Fargo havde vundet.

Der var generelt ikke så mange af mine favoritter, der vandt, men på den anden side var der mange gode film, tv-serier og skuespillere, der slet ikke var nomineret. Desuden er det The Golden Globes. Den måske mindst prestigefulde pris i den amerikanske award season, men sikkert det sjoveste show at deltage i. Alle gæster bliver altid brandstive.

Øverst har vi Brie Larson, som vandt prisen for bedste kvindelige hovedrolle i et drama. Jeg har ikke set filmen, så jeg kan ikke sige, om det er fortjent, men der har været Oscar buzz omkring hendes præstation hele efteråret. Hun så fin ud i sart gylden kjole.
Ellers har jeg denne gang ikke så meget at sige om kjolerne. Ingen wow-øjeblikket for mit vedkommende, men heller ikke så mange No, she didn't-øjeblikke. Jeg har sat billederne ind efter farve.. Som I kan se, var der mange kjoler i sarte nuancer. 

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

^Eva Green (nomineret for sin fantastiske præstation i fornøjelige Penny Dreadful)

^Kate Hudson

^Rooney Mara (Er det mon en gammel mølædt kjole eller Alexander McQueen-couture?) (nomineret for Carol)

^Cate Blanchett i en ældre Givenchy-kjole. Nomineret for Carol.

^Saoirse Ronan er nomineret i den søde Brooklyn, som jeres mor vil elske. Min mor og mormor vil helt sikkert finde den vidunderlig. Saoirse (udtales noget i retning af Shershæ) er så dygtig, synes jeg, så jeg håber på en stor karriere til hende.

^Lily James blev kendt via Downton Abbey. Hun har sidste år spillet Cinderella, Elizabeth Darcy i en Zombie-version af Stolthed og Fordom samt er pt aktuel med i en miniserie over War & Peace af Tolstoi. Hun tager ikoniske karaterer på sig, må man sige.

^Alicia Vikander er nomineret for både Ex-Machina og The Danish Girl.

^Taraji Henson vandt en Globe for bedste kvindelige hovedrolle i en tv-serie for hendes Cookie i Empire.

^Laverne Cox fra bl.a. Orange is the Black.

^Jane Fonda var nomineret for sin rolle i Youth, men hun er også strålende i Netflix-serien Frankie & Grace.

^Eva Longoria var der vist bare... 

^Melissa Benoist er lige nu populær som Supergirl - en tv-serie om Superman's lige så stærke kusine.

^Zoe Kazan er en indie-skuespillerinde, der nok ser ung og skrøbelig ud, men faktisk er 32 år.

^Corinne Foxx er tilsyneladende dette års Miss Golden Globe?!?

^Amanda Peet er vist ikke nomineret for noget i år. Hun har en efterhånden lang filmkarriere med flere gode roller.

^Malin Ackerman er vist aktuel med en ny tv-serie snart? Jeg er ikke sikker.

^Jennifer Jason Leigh er nomineret for sin rolle i Tarantinos The Hateful Eight. Hun var rigtig god i den, synes jeg.

^Sarah Hay er egentlig balletdanser, men er nomineret for sit skuespil i balletserien Flesh & Bone.

^Heidi Klum... var der vist også bare.

^Viola Davis er nomineret for sin rolle i How to get away with murder.

^Jenna Dewan-Tatum er gift med Channing Tatum. Hun er selv skuespiller, men har ikke lige så god en karriere som sin hubby. 

^Gina Rodriguez er nomineret for rollen son Jane the Virgin.

^Kate Winslet er nomineret for bedste birolle for sin præstation i Steve Jobs.

^Julianne Moore er vist ikke nomineret i år, men hun vandt nok sidste år og skal uddele en pris?

^Bryce Dallas-Howard er vist heller ikke nomineret, men hun var med i sommerens store blockbuster Jurassic World. Hun skal sikkert uddele en pris? Historien om hendes kjole er, at hun selv har købt den. Normalt låner stjernerne deres kjoler hos designerne, men Bryce var træt af udvalget, når man ikke lige er en size 2. Hun bruger size 6, som er større end modehusenes sample sizes. Hun gik derfor ind i et stormagasin og købte en kjole. 

^Melissa McCarthy kan nok heller ikke passe sample sizes, men denne kjole ser fin ud til hende. Hun er nomineret for Spy.

^Calista Flockhart aka Ally McBeal er tilbage på tv-skærmen i føromtalte Supergirl. Hun er vist ikke nomineret til noget i denne omgang.

^Carly Chaikin er med i Mr Robot. 

^Jaime Alexander er vist et hit i sin nye tv-serie, som jeg ikke kan huske navnet på. Hun skulle uddele en pris.

^Jada Pinkett-Smith var der for at større hubby Wil Smith, der var nomineret.

^Rachel Bloom vandt globe for bedste hovedrolle i en komedie. Hun er med i Crazy Ex-Girlfriend. Jeg har ikke set den, men kan se, at DR faktisk sender den.

^Sophia Bush er en skuespiller, jeg ikke kender. Hun var vist med i One Tree Hill, som jeg aldrig så.

^Emilia Clarke fra Game of Thrones. Hun var vist nok nomineret?!

^Julia Louis-Dreyfuss var nomineret for Veep.

^Kirsten Dunst havde fortjent at vinde for sin rolle i anden sæson af antologiserien Fargo. Hun var flot, synes jeg, selvom wow, der er cleavage...

^Lady Gaga vandt en Golden Globe for første forsøg som skuespiller i serien American Horror Story.

^Taylor Schilling var nomineret for sin hovedrolle i Orange in the new black.

^Uzo Aduba var nomineret for sin birolle i Orange is the new black.

^Maura Tierney var nomineret - og vandt? for sin birolle i The Affair.

^Amy Schumer var nomineret flere gange for Trainwreck, som hun både har skrevet og selv spiller hovedrollen i.

^Olivia Palermo var der vist bare...

^Rachel McAdams var vist nomineret for... true detective, måske?

^Zendaya er en sangerinde. Mere ved jeg ikke om hende.

^Olivia Wilde er snart aktuel med en tv-serie, men jeg tror ikke, at hun var nomineret for noget i denne omgang.

^Natalie Dormer er med i Hunger Games og Game of Thrones. Tror ikke hun var nomineret, men hun er pissegod i alle sine roller.

^Jennifer Lawrence var nomineret og vandt for bedste hovedrolle i en komedie for Joy. 

^Amy Adams var vist ikke nomineret. Hun skulle nok uddele en pris?

^Emmy Rossum var vist heller ikke nomineret.

^Kate Bosworth var helt sikkert ikke nomineret.

^Amber Heard skulle uddele en pris.

^Katy Perry... ?

^Leslie Mann er en fin skuespiller, men gætter på, at hun var med, fordi hun er gift med instruktør og producer Judd Apatow

^Rosie Huntington-Whiteley var der vist bare.

^Jennifer Lopez

^America Ferrera skulle nok uddele en pris og promovere sin nye tv-serie.

^Maggie Gyllenhaal... var der måske også bare?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar