søndag den 10. januar 2016

Louis Vuitton-sæt i mohair damier tern



Jeg ved godt, at det bliver lidt kedeligt i længden med disse indlæg. Passer med sæsonen... 

Jeg burde være kommet meget længere med min læsning, og jeg burde have læst meget mere, men det er svært at holde gejsten i lang tid ad gangen. 
Jeg er i gang med at læse The Customs of the Country af Edith Wharton, og selvom den bliver bedre, jo længere man kommer ind i den, fordi... det gør de fleste bøger, når man lærer personerne og universet lidt bedre at kende, så er det også træls læsning, fordi karaktererne er så øretæreindbydene. Hovedpersonen er en indbildsk, narcissistisk, uempatisk, overfladisk og ignorant kvinde, mens hendes mand (i det meste af bogen) er svag og lader hende ødelægge sig... Bogen blev udgivet i 1913 og foregår i den tid, og det handler meget om overklassens koder, ægteskaber og hovedpersonens sociale ambitioner. Jeg kan normalt godt lide lidt overklassesociologi og et godt gammeldags ægteskabsplot, men når alle karakterer er usympatiske, så bliver det lidt tungt at sidde med. Jeg er ikke god til ignorante, selvoptagede og uempatiske karakterer som hovedpersoner -  hverken på tv, i film, bøger eller for den sags skyld virkeligheden. Det værste er "dårlige" mennesker, der ikke selv ved det. Som tror, at de er Guds gave til menneskeheden, og som aldrig tager ansvaret for deres handlinger og opførsel over for andre. De er altid selv offeret. Aaaaaaarhhhhhh.... Jeg gider ikke være i selskab med den slags personer (medmindre vi er ude i krimigenren). Nå, når jeg er færdig med indlægget her, er planen at smutte ned i byen og sidde lidt i et cafevindue og læse videre, for jeg får ikke lavet nok hjemme,... Bjarke vil nemlig gerne binge Arrested Development i stuen, og jeg vil alt for gerne ligge i sofaen med en dyne og surfe the web waves!.

Looket her er fra Louis Vuitton. Sættet er lavet af mohair i Louis Vuittons klassiske Damier tern, som man kender fra deres tasker. Det er så kendt fra deres tasker, at jeg finder det ret sjovt at se det som tøjstykker. Jeg kan godt lide sættet. Jeg ville helt sikkert bruge nederdelen og jakken hver for sig, hvis jeg selv fik sættet, fordi... ingen almindelige mennesker går i den slags sæt, men i modeserier ser det godt ud!

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET













Ingen kommentarer:

Send en kommentar