Viser opslag med etiketten litterature. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten litterature. Vis alle opslag

tirsdag den 6. december 2016

Theme: Bøger og Bogreoler


Jeg er lige så stille begyndt at lave mere og mere på mit speciale hver dag, selvom jeg stadig ikke arbejder hårdt nok. Jeg er dog for første gang ved at tro på, at jeg nok skal få afleveret noget, der giver mening:) 
I anledning af min læsning får I modebilleder med bøger i baggrunden. Jeg elsker bogreoler fyldt med bøger. På biblioteket, i boghandler og derhjemme. Det er en bitch, når man skal flytte, men det er dejligt at være omring af så mange kloge tanker, som man kan dykke ned i, når man vil. Det inspirerer mig, og i forhold til bøger er jeg vældig ked af at alting digitaliseres. Det er ikke det samme at læse noget på en skærm som i en bog!


SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

torsdag den 19. februar 2015

What top models are reading at fashion week


Jeg fandt (på en tråd på tfs) en artikel fra sidste modeuge i New York om hvad nogle af modellerne læser backstage. Det er meget ventetid mellem shows, så der er god tid til at læse en bog eller to. Artiklen er oprindeligt fra elle.com. Jeg er ked af, at jeg så skamløst kopierer deres artikel, men den er sikkert alligevel forsvundet langt ind i deres web site, og nu gør jeg i det mindste også en smule reklame for Elle...
Nå, jeg kan selv godt lide at læse. Jeg læste nok mere, da jeg var yngre, men jeg udveksler stadig med stor interesse anbefalinger med venner og bekendte og skimmer som det mindste bogtillæget i Weekendavisen hver uge. På denne måde - med modellernes anbefalinger - blander jeg to interesser: mode og litteratur. Bøgerne, de anbefaler, handler dog på ingen måde om mode, så det er nok mere et indlæg om unge, pretty piger, der læser bøger;)

Let us begin:
Jeg kommenterer selv efter hver bog...


Karlie Kloss: The Old Man and the Sea by Ernest Hemingway
“I love the classics, and during fashion month, I actually have time to read for long stretches, especially when I’m traveling. And Hemingway is always so inspiring…Also, I’m reading the September issue of ELLE, of course! It’s huge, and it’s so good!”

Mig: Der er rigtig mange, som har læst Den gamle mand og havet i skolen. Jeg har desværre ikke selv læst den. Jeg har læst et par andre bøger af Hemingway. Jeg går dog ikke og overvejer at læse mere af ham inden for den nærmeste fremtid. Jeg bliver hurtigt lidt irriteret over hans kønsroller..  og så er hans karakteristiske isbjergsteknik lidt for meget noget, der minder mig om danskundervisningen i skolen. Noget med overentusiastiske lærere, der elsker at tolke tekster i ihjel. Uden fortolkning og refleksion er Hemingway ret kedelig, men der er mange, mange lag at komme efter, hvis man ellers gider:)



Edie Campbell, Playing to the Gallery by Grayson Perry
“It’s like part memoir and part manifesto, and it’s about the contemporary art world. It’s quite interesting, and it’s full of big discussions and ideas.”

Mig: Jeg kender ikke bogen, men den er sikkert vældig interessant. It-modellen Edie Campbell kommer fra en aristokratisk, velhavende familie i England, og jeg er sikker på, at en pige som hende, der omgås high society og kultureliten i London får gode fif til finkulturen. Man skal have styr på kunstverdenen, tænker jeg, i de højere sociale lag;)

Sam Rollinson, Birds of Prey by Wilbur Smith
“It’s one of those things where you start a series—these are about ancient Egypt—and then you can’t stop. This is the ninth book, and I’m still addicted to it. I love adventure stories.”

Mig: Wilbur Smith har jeg stødt på mange gange som tidligere bogopsætter på det lokale bibliotek.
Han har skrevet mange bøger. Jeg har ikke selv læst ham. Kan dog sagtens følge fascinationen af det gamle Ægypten. I mine teenageår læste jeg en del bøger om Ægypten, Oldgrækenland og Romerriger. Både romaner. Ramses-serien. En masse ungdomsbøger, som jeg ikke husker navnet på... men også tegneserier - Asterix lærte mig meget om Europas historie! 



Julia Hafström, Lord of the Flies by William Golding
“It’s very suspenseful. I think it’s like the original 'The Hunger Games'—though when people backstage see I’m reading it, they joke that it’s about the fashion industry!”

Mig. Uha, klassiker. Den er let at læse og rigtig god. Hvad sker der med unge knægte på en øde ø, der skal overleve. Hjælper de og støtter hinanden, indfører demokrati og tager rationelle, fornuftige valg... eller er mennesket uden civilisationens opdragelse i bund og grund som dyr? Jeg har også læst Hunger Games, men i forhold til bogens setting og temaer som gruppedynamik og magtforhold, så er The Beach en endnu mere oplagt reference. Hunger Games-trilogien er psykologisk slet ikke skarp nok. 


Julie Hoomans, Looking for Alaska by John Green
“It goes by really fast, which is great when you’re sitting backstage for a long time and need something to do. Also, I think it’s better than ‘The Fault in Our Stars’—I can’t wait for the movie.”

Mig: Jeg kan se, at John Greens bøger er prominent udstillet i boghandlerne, så de må være populære. Jeg har kigget lidt på dem, men de har ikke rigtig talt til mig. Jeg er heller ikke så meget for at se filmatiseringen af The fault is in our stars/En flænge i himlen, som kom i 2014 og fik fine anmeldelser. Jeg orker generelt ikke at gå i gang med romantiske film med epic love and all that, som ender med, at den ene part dør.

Paulina King, The Fault in Our Stars by John Green
“If you go backstage at any show, you’ll see girls reading it in every language! But it’s so sad. You’ll just cry and cry. So you can’t read it after you’re done with makeup.”

Mig: John Green igen. Sjovt at tænke på de mange oversættelser... 


Ola Rudnicka, Proust: A Reader
“My old teacher suggested it to me. We read a bit of it in school, and I thought it was so interesting I wanted to read more! I’d show you my favorite part, but this translation is in Polish.”

Mig: Ambitiøs læsning. Jeg har aldrig selv læst Proust. Jeg har det nok med ham, som jeg har det med Joyces Ulysses. Man læser det ikke for nydelsen, selvom man sikkert godt kan se, at det er dygtigt skrevet og sine steder meget smukt, indsigtsfuld og alt det der, men det er ikke pageturners, som jeg har forstået det... det er litteraturens svar på et marathon, og man gør det mest af alt for at kunne sige, at man har gjort det. Jeg er altid lidt på vagt, når folk fortæller, at de læser Proust: Er de prætentiøse eller oprigtigt optaget af ham? Jeg tænker kun den slags tanker, fordi jeg selv ville tilhøre første gruppe af prætentiøse wannabes, såfremt jeg gik i gang med bogen. Jeg ville sige til folk, at jeg læste Proust, selvom jeg faktisk kun læste to sider i måneden, og i mellemtiden slugte et dusin halvdårlige bestsellers. 


Vanessa Moody, The New York Times
“I try to read the front page of the newspaper every day so I know what’s going on. It’s easy to lose track of things when you’re traveling so much, and it’s so important to stay informed.”

Mig: Jeg kan godt lide hende tankegang, selvom jeg ikke selv ville købe en avis, hvis jeg kun fik læst forsiden... Hvis man kun går efter et overblik, så kan nettet vel hurtigt opdatere én? 
Jeg kan dog godt forestille mig, at modeugerne er en osteklokke, hvor man skal gøre en ekstra indsats for ikke at glemme omverdenen.

Dasha Gold, Crime and Punishment by Fyodor Dostoevsky
“Dostoevsky is always good.”

Mig: Fantastisk bog. Jeg har aldrig mødt nogen, der mener noget andet. Det er en bog, som mange, jeg kender, der normalt ikke læser, har læst. Jeg kan kun anbefale den... Burde læse noget mere af ham..

Mariana Coldebella, The Yellow Eyes of Crocodiles by Katherine Pancol
“I was shooting for Zara in Spain, and [another model] was reading this…. I got the book five days ago… a lot of people said it’s boring but I don’t know, it really got me! I heard there was a second part of the book, and I can’t find it. ELLE, help me find this book, please!”

Mig: Jeg kender den ikke. Jeg kender heller ikke forfatteren. Gør I?

Britt Bergmeister, Z: A Novel Of Zelda Fitzgerald by Therese Anne Fowler
"I’m currently reading 'Z,' a fictional novel about Zelda Fitzgerald. I also I loved 'The Paris Wife.' I’m really into novels set in Europe."

Mig: Den har jeg hørt om. Den skulle være god. Den vil jeg huske...

Kai Newman
“I can’t remember what I’m reading right now—I can’t even remember what day it is!”

kilde: elle.com/ the fashion spot

onsdag den 28. august 2013

Pariserinder


Jeg var så heldig at finde denne bog i en skrammel-anitikvitetsforretning (?) på Fanø, sidst jeg besøgte mine forældre (ved faktisk ikke, hvad forretningen rigtig hedder, for vi siger altid, at vi skal ned til Jens i Antikken - også selvom Jens sjældent er der længere, og det i stedet er norske Helge, der passer biksen).
Bogen kostede næsten ikke noget (min far og jeg fik en bunke postkort og to bøger for 30 kroner samlet!), så det er virkeligt et fund.
 Bogen hedder Pariserinder og er skrevet af André Maurois med en masse billeder af Nico Jesse. Faktisk fylder billederne mest, og de er flotte, synes jeg. De er fra 50'erne (og 40'erne? Der står, at bogen er printet i 1954) og skildrer alle mulige forskellige typer kvinder i Paris. 


I det meste af bogen er der som sagt billeder - store flotte sort/hvid-billeder. Jeg har fotograferet nogle af billederne, så lad os se nogle eksempler. Jeg har vist kun eksempler med af unge kvinder, men i bogen er der også børn, gamle og i mange forskellige erhverv. Eksemplerne er lidt tilfældige... Måske får I nogle andre en anden dag!
Modemæssigt er bogen meget aktuel, da 40'erne og 50'erne er meget på mode netop nu. Se fx Prada og Bottega Veneta... og hos Valentino var der scalloped kjoler a la billedet på kvinden, der vindueshopper!









onsdag den 10. juli 2013

Du er, hvad du læser


Jeg fandt i et fransk blad... bum bum, kan ikke huske hvilket... denne modeserie, der samtidig inspirerer til læsning i ferien. Bøger er cool. Og folk, der læser bøger, er helt uimodståelige. Og alt er fransk trés chic. Take notes, peops!

De bøger, du læser, siger noget om, hvem du er. Det er dog en rimelig ensidig liste her - ingen guilty pleasures, kun kvalitet. Alle bøger på listen er klassikere og mere eller mindre intellektuelle, de er cool, og altså ikke ligefrem strandlitteratur. De har stylet modellen med tanke på bøgernes kvindelige hovedpersoner. Jeg finder lige de danske titler, så det bliver let for os alle at finde frem til de gode bøger, når tid er...

Øverst har vi Farlig Sommerleg af Francoise Sagan, hvor hovedpersonen hedder Cécile:)


^Lol V. Steins Henførelse af Marguerite Duras


^Nøgleromen Mauvaise Fille af Justine Lévy ser ikke ud til at være oversat til dansk, men den kan lånes på fransk på biblioteket. Mauvaise fille kan både betyde bad girl og dårlig datter! 


^Dagens Skønhed af Joseph Kessel... Jeg ved faktisk ikke, om romanen er oversat til dansk, men historien blev senere til en fransk filmklassiker fra 1967 med Catherine Deneuve i hovedrollen. Den kan om ikke andet findes på biblioteket. 


^En velopdragen ung piges erindringer af Simone de Beauvoir.


^Henry og June af Anaïs Nin


 ^Sidonie-Gabrielle Collette har skrevet flere bøger om Claudine . Den første hedder Claudines skoletid


^Pigen Holly af Truman Capote (den som vi også kender som Breakfast at Tiffany's)


^Nadja af André Breton


 ^Borte med Blæsten af Margaret Mitchell


^Lolita af Vladimir Nabokov

onsdag den 28. november 2012

Max's Kansas City


Hvis I ikke har læst Just Kids af Patti Smith, så skynd jer at komme i gang. Det er fantastisk hele vejen igennem. Sproget er smukt og handlingen engangerende, også selvom man ikke kender/bryder sig om Patti Smith og Robert Mapplethorpe. Det er deres forhold og venskab og drøm om at blive kunstnere i New York, vi følger. Men. Den bliver kun federe, hvis man samtidigt har et småromantisk forhold til kunst- og musikscenen i 60'erne og 70'ernes New York!

Vi lander i New York i midten af 1960'erne op følger parret op gennem 1970'erne. Patti og Robert bor blandt andet på det famøse Chelsea Hotel og møder alle de store ikoner fra den tid. Janis Joplin, Allen Ginsberg, Gregory Corso, Todd Rundgreen...  for at nævne nogle få.
Om natten hænger Patti og Robert ud på Max' Kansas City, der er en restaurant, som om natten bliver til klub. Ejeren er glad for kunstnere, hvilket betyder, at man kan købe på kredit. I midten af 1960'erne er det her Andy Warhol holder hof i det famøse baglokale. 
Senere kommer nye til. (Læs om hvem her). Velvet Underground spillede koncerter på stedet i tre måneder henover sommeren1970 (og imponerer Patti Smith). 
Stedet er lige som den mere kendte CBGB's kendt for at være stedet, hvor punkmiljøet florerede i 70'erne og 80'erne. Stedet er altså godt og grundigt infiltreret i musikhistorien. Mange har fået deres gennembrud via kontakter fra stedet. 
Patti Smith kommer godt ud af det med transvistitterne Candy Darling, Wayne County og Jackie Collins. The Ramones, Bruce Springsteen og David Bowie er også kendte gæster af stedet... 
Sådan som Patti Smith beskriver livet i Just Kids, får hun New York til at virke bittelille, for alle som er/bliver noget kender alle, som er/bliver noget. High Society, modeverdenen, rockbands, kunstnerere, poeter... de kender alle hinanden?!

Anyways, jeg synes, at vi skal se billeder fra Max' Kansas City. 

Patti Smith og Robert Mapplethorpe
















tirsdag den 6. november 2012

No one expected me. Everything awaited me.


Det er okay at køre i tog, når man har underholdning med. Her er mit udvalg.
Jeg tog hjem fra Fanø i går og det var en lang, men hyggelig tur. Jeg fik set et afsnit af West Wing på computeren. Hørt Grizzly Bear på iPod'en. Læst i Vogue. Læst om alle de gode tv-serier i den 3. amerikanske guldalder for tv. Og ikke mindst læst i Just Kids af Patti Smith. Den er meget smukt skrevet, meget engangerende og inspirerende. Og letlæst. 

Blogindlæggets titel er et citat fra bogen. Patti Smith tager til New York uden en øre. Det er mandag, og hun er klar til at lade en ny verden åbenbare sig for sig. 
Bogen er i det hele taget fyldt med super citater, og jeg sidder for en gangs skyld med en blyant og laver understregninger:)

Note: gad vide om jeg er ved at være den eneste i min generation uden en smartphone?

mandag den 29. oktober 2012

Fashion Books


Jeg er begyndt at tænke på ønsker til jul... Det er nok fordi, jeg ingen penge har, og derfor virkelig glæder mig til gaver:) 
Jeg plejer at ønske mig en masse romaner, og det kommer jeg nok også til i år, men i år kommer jeg også til at ønske mig nogle modebøger. Jeg har ikke så mange såkaldte coffee table books og kun et par enkelte bøger om mode, og jeg kunne egentlig godt bruge begge dele.
Disse seks bøger må eksempelvis gerne ligge under juletræet om to måneder.

Diana Vreeland The Eye Has to travel / Tim Walker - the Story Teller / Kate Moss Book / Carine Roifeld Irreverent / Grace Coddington a memoir / Ellen Von Unwerth Revenge

mandag den 8. oktober 2012

On the roads


Peter Lindbergh er mester i modeserier med mandlige skuespillere og smukke modeller...  i denne modeserie er inspirationen den nye film "On The Roads", hvori manden på billederne, Garrett Hedlund, spiller hovedrollen. Modellen er Kati Nescher, som jeg er helt vild med (hun har efterhånden været med på bloggen mange gange). Serien er fra Vogue US.

Jeg læste On The Roads af Jack Kerouac for små ti år siden, og jeg var ikke så vild med den... Det vil sige, jeg kunne godt rationelt identificere og anerkende bogens tiltrækning hos andre læsere, men da jeg ikke kunne læse bogen kønsneutralt, følte jeg mig udelukket fra universet. Jeg tænkte, at bogen havde føltes anderledes, hvis jeg var en mand.

Bevares, jeg blev da ramt af den frihedstrang, som alle beskriver som bogens hit faktor. I bogen er den frihed i mine øjne bare en maskulin fantasi. Den kan muligvis oversættet til noget universelt, men i bogen er den altså maskulin.
Kvinder ville aldrig kunne tage af sted på samme måde som bogens mandlige hovedpersoner uden at skulle frygte overgreb. De steder, som Sal og Dean besøger - bordeller og så videre - er maskuline fantasier. Bogen romantiserer miljøer, som jeg aldrig vil kunne forholde mig til på samme måde som mænd. 

I bogen er kvinderne ikke frie på samme måde. De rejser ikke. Selv de mest progressive er mere traditionelle end mændene. Kvinder er derimod objekter for mændene og forlades let, når frihedstrangen igen trænger sig på. Den indbyggede væsensforskel mellem mænd og kvinder provokerede mig.
Jeg ved, at mange kvinder læser bogen med andre øjne end mig, og de kan sagtens se igennem det konkrete og elske det abstrakte i bogen. Sådan er vi heldigvis forskellige.

Bogen har altid været cool og hip at læse, så jeg var ked af, at jeg ikke "forstod" den som teenager. Det er jeg måske stadigvæk. Jeg kan jo læse den igen, men det bliver nok ikke lige med det samme. Dertil er der alt for mange andre spændende bøger, jeg skal have læst først.

Filmen har fået blandende anmeldelser. De fleste beklager, at filmen ligger for tæt op af bogen, hvilket gør den til ren nostalgi i stedet for at inspirere med noget til vor tid i dag. 
Jeg kan på baggrund af anmeldelserne ikke se nogen grund til at se filmen. 
I hvert fald ikke i biografen. 

Modeserien her er jeg til gengæld vild med:)