Viser opslag med etiketten peter lindbergh. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten peter lindbergh. Vis alle opslag

onsdag den 18. maj 2016

Women. Lara and Freja by Peter Lindbergh.


Det er anden gang denne sæson, at Peter Lindbergh fotograferer Lara Stone og Freja Beha sammen i en modeserie, der insinuerer et mere end tæt forhold mellem de to kvinder i historien. 
Jeg klager ikke. Jeg vil gerne se Freja i så mange modeserier som muligt, og jeg kan også godt lide Lara Stone, så win win. Serien her er fra Vogue Italias majnummer, der vist ikke er kommet i de danske butikker endnu, men nok er lige om hjørnet? 
Alle billeder er sort/hvide og horizontale. Jeg har inkluderet fire outtakes, som ikke findes i magasinet. Det er de fire nederste billeder.

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

tirsdag den 26. januar 2016

Freja Beha i Vogue Italia



Freja Beha ser punk og rå ud i skoven i denne modeserie for Vogue Italia af Peter Lindbergh. 

 SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

onsdag den 11. november 2015

Freja Beha og Lara Stone i W Magazine


Danske Freja Beha og hollandske Lara Stone er lovers i Paris i denne modeserie fra den legendariske fotograf Peter Lindbergh i denne måneds udgave af W Magazine. 
Jeg ved ikke lige, hvor lykkelige, det er meningen, de skal være, som historien skrider frem, men pænt tøj og yay til Paris!
Det regner rimelig intenst her i Aarhus, så jeg ligger og drømmer mig væk på en kærlighedsferie til Paris. Det bliver der nok ikke meget af lige nu, men jeg håber da på at lokke Bjarke med på café snart for at drikke lidt juleglögg. Det må være min version af romance på budget...


SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

mandag den 17. december 2012

Easy casual cool


Denne modeserie fra Vogue Paris 2007 viser, at det ofte kræver meget lidt at se cool ud. Jeans og en t-shirt og så er man allerede halvejs Jane Birkin-cool!
Her er det dog modellen Jessica Miller, der med langt glat hår og bangs spiller rollen som en 1960'er chantreuse. Det kan godt være, at det kræver fake vipper i bundter, men så kan man til gengæld spare bh'en væk;)




mandag den 8. oktober 2012

On the roads


Peter Lindbergh er mester i modeserier med mandlige skuespillere og smukke modeller...  i denne modeserie er inspirationen den nye film "On The Roads", hvori manden på billederne, Garrett Hedlund, spiller hovedrollen. Modellen er Kati Nescher, som jeg er helt vild med (hun har efterhånden været med på bloggen mange gange). Serien er fra Vogue US.

Jeg læste On The Roads af Jack Kerouac for små ti år siden, og jeg var ikke så vild med den... Det vil sige, jeg kunne godt rationelt identificere og anerkende bogens tiltrækning hos andre læsere, men da jeg ikke kunne læse bogen kønsneutralt, følte jeg mig udelukket fra universet. Jeg tænkte, at bogen havde føltes anderledes, hvis jeg var en mand.

Bevares, jeg blev da ramt af den frihedstrang, som alle beskriver som bogens hit faktor. I bogen er den frihed i mine øjne bare en maskulin fantasi. Den kan muligvis oversættet til noget universelt, men i bogen er den altså maskulin.
Kvinder ville aldrig kunne tage af sted på samme måde som bogens mandlige hovedpersoner uden at skulle frygte overgreb. De steder, som Sal og Dean besøger - bordeller og så videre - er maskuline fantasier. Bogen romantiserer miljøer, som jeg aldrig vil kunne forholde mig til på samme måde som mænd. 

I bogen er kvinderne ikke frie på samme måde. De rejser ikke. Selv de mest progressive er mere traditionelle end mændene. Kvinder er derimod objekter for mændene og forlades let, når frihedstrangen igen trænger sig på. Den indbyggede væsensforskel mellem mænd og kvinder provokerede mig.
Jeg ved, at mange kvinder læser bogen med andre øjne end mig, og de kan sagtens se igennem det konkrete og elske det abstrakte i bogen. Sådan er vi heldigvis forskellige.

Bogen har altid været cool og hip at læse, så jeg var ked af, at jeg ikke "forstod" den som teenager. Det er jeg måske stadigvæk. Jeg kan jo læse den igen, men det bliver nok ikke lige med det samme. Dertil er der alt for mange andre spændende bøger, jeg skal have læst først.

Filmen har fået blandende anmeldelser. De fleste beklager, at filmen ligger for tæt op af bogen, hvilket gør den til ren nostalgi i stedet for at inspirere med noget til vor tid i dag. 
Jeg kan på baggrund af anmeldelserne ikke se nogen grund til at se filmen. 
I hvert fald ikke i biografen. 

Modeserien her er jeg til gengæld vild med:)





onsdag den 11. april 2012

Kend din modefotograf XII: Peter Lindbergh


Tyske Peter Lindbergh er en legende. Han begyndte sin karriere i 1978 og er stadig på toppen. Han bliver trykt i de største og mest eksklusive publikationer. Hans billeder er smukke, drømmende og som regel taget uden for studiet. Det var været en udfordring kun at vælge 10 billeder ud af hans arkiv af fantastiske billeder.  Særligt hans billeder af Eva Evangelista er betagende. Hun har aldrig været smukkere end i Lindberghs linse. Jeg har gjort det lidt lettere for mig selv ved kun at vælge billeder i sort/hvid. Øverst er det Amber Valetta. 

^Naomi Campbell, Tatjana Patitz, LInda Evangelista, Chrsity Turlington og Cindy Crawford

^Isabeli Fontana

^Arizona Muse

^Linda Evangelista

^Daphne Groeneveld

^Lara Stone

^Iris Strubegger

^Christy Turlington

^Stella Tennent