Viser opslag med etiketten Vogue Paris. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Vogue Paris. Vis alle opslag

søndag den 2. oktober 2016

Mathilde Brandi wears black in Vogue Paris


Jeg elsker, at alle billeder i Vogue Paris er så smukke og gennemtænkte - selv deres "kortere" trend-historier, og det viser disse billeder med danske Mathilde Brandi i Vogue Paris' September-nummer.
Mathilde tager sig også ud fra sin bedste side - sort tøj, store øjenbryn og røde læber!

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

mandag den 5. september 2016

Danske Mathilde Brandi i Vogue Paris (sammen med Grace Elizabeth)


Vogue Paris' 2016 september-nummer er dedikeret til sort, som de finder er sæsonens "farve", og flere af modeserierne er stylet helt i sort (dog med splashes af fx hvid i form af Pradas sømandshue som herover). I denne modeserie under Miss Vogue-fanen i magasinet, finder man en modeserie med den danske model Mathilde Brandi og den fremafstormende amerikanske model Grace Elizabeth (som nogle gange minder mig lidt om danske Nadja Bender), og det ser godt ud med de to vældig smukke mørkeblonde modeller helt i sort med rød læbestift. Man forstår godt, hvorfor sort altid og forever er modefarve nr 1.

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

tirsdag den 10. maj 2016

Frederikke Sofie i Vogue Paris


Apropos krøller, så har den danske topmodel Frederikke Sofie Falbe Hansen en modeserie i fransk Vogue i denne måde, hvor hun i juvelfarver fremviser smykker samt sine briller og smukke krøller. Det er dejligt med endnu en dansk model i de bedste blade skudt af de bedste fotografer. Denne serie er dog en af de mindre indledende historier i fransk Vogue, der nok ikke går over i histoirebøgerne. Mindre kan dog også gøre det for nu.

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

torsdag den 10. december 2015

Frederikke Sofie Falbe for Vogue Paris


Baseret på hype og modeserier, så har Frederikke Sofie Falbe formegentlig haft det mest succesfulde efterår af de danske high fashion modeller... i hvert fald af de nyere modeller. Hun har i hvert fald haft mange flotte modeserier i de "rigtige" blade fotograferet af de "rigtige" fotografer m.m. Hun har været ansigt for Céline og har haft en upåklagelig start på sin internationale modelkarriere. 
Man kan håbe at næste sæson bliver lige så fin. Det er i hvert fald rart med en endnu en dansker regelmæssigt i fransk Vogue. Denne modeserie er vist fra novembers udgave. Serien er egentlig en serie billeder af Frederikke og så den rumænske topmodel Andreea Diacony, men jeg har her kun Frederikkes billeder med.. you know, go Denmark!

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

torsdag den 13. august 2015

Danske Frederikke Sofie Falbe-Hansen i Vogue Paris


Der er altid fedt, når model of the moment er dansker. Jeg kan jo godt lide at holde øje med danskernes færd i den internationale modeverden. Egentlig ikke bare modeller, men også stylister, fotografer, skribender m.m. 
Frederikke Sofie Falbe-Hansen, som formegentlig kommer til at hedde Frederikke Sofie internationalt (måske) har faktisk allerede haft en to-tre sæsoner på catwalken internationalt. Sidste sæson gjorde hun det godt i London, men denne sæson blev hun for alvor lagt mærke til på catwalken for Céline. Her var hun en såkaldt exclusive. Det vil sige, at man ikke må gå andre shows. Der er altid ret meget fokus på de store mærkers exclusive-modeller.. Mange top-topmodeller er begyndt deres karriere som exclusives og semi-exclusives. Især Prada har en god track record med at lancere modeller... 
Frederikke blev udpeget flere steder som en af sæsonens breakout models, og heldigvis synes det at holde stik. Hun er med i Célines efterårskampagne og kan allerede ses i modeserier for flere af de cool magasiner. 
Hun er med i augustmåneds Vogue Paris, som I kan se herover. Hun var faktisk også med i juni/juli-nummeret i en modeserie, som jeg ikke har vist på bloggen. Jeg synes, at modeserien med en række nye modeller i prefall-tøj var ret kedelig til trods for dansk deltagelse, så den må I selv google.
Frederikke Sofie har en yndigt ansigt, men det er hendes unikke hår, der gør hende interessant for mig. Der er ikke mange blege danskere med den slags krøller... og så blonde. Hendes krøller er for vilde. Jeg elsker krøller, kort og godt. 
Mon ikke vi snart ser mere til hende. Her kan I se resten af hendes billeder fra modeserien (resten af billederne fra modeserien må I også google... eller se i magasinet, der er på gaden i Danmark lige nu)

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

onsdag den 3. juni 2015

Freja Beha i Fransk Vogue - og lidt om styling i fransk Vogue


Jeg elsker mine udenlandske modeblade og især fransk og engelsk Vogue er mine go-to-udgivelser. Maj-nummeret af Vogue Paris var en fest for mig med fantastiske modeserier og alle mine yndlingsmodeller samlet i ét blad. Det kommende nummer, som endda er et dobbeltnummer, er lige så skuffende, som Maj var godt, og juni/juli har endda Daria Werbowy på forsiden... 
Maj havde Liya Kebede på forsiden, og hun var den første sorte model i fem år. Det er alligevel lidt vildt med al den fokus, der har været på diversitet i de sidste par år i modebranchen... Liya er åndssvagt smuk. Liya ville være smuk om hun så var grøn, men det er nu rart at se en sort kvinde på forsiden. Om det er redaktørerne, der udelukkende vil have hvide, vestlige modeller, eller om det er forbrugerne, der fravælger et magasin, når modellen ikke er hvid, ved jeg ikke, men jeg synes, at det er dejligt at se Liya på forsiden af Vogue Paris, Kayla Scott på forsiden af Vogue Italia May og Joan Smalls på forsiden af Porter Magazine!!

Et af højdepunkterne i Maj-nummeret var denne modeserie med Freja Beha. Jeg elskede den ikke med det samme. Den relativt nye moderedaktør Suzanne Koller har en æstetik, som jeg traditionelt ikke forbinder med fransk Vogue. Den er ret minimalistisk, ikke så poserende og ofte ret grålig. Hun kommer fra det halvårlige (og arbejder der vist også stadig ) Self Service, og der ville denne modeserie have passet godt ind, men på fransk Vogue? Fransk Vogue er tit noget med glam, dynamiske poseringer og sex a la Paris, og denne er ganske vist androgyn - som VP også kan lide - men den er meget lidt glam og sexet. Modellerne poserer normalt i bedste modellastil for fransk Vogue, men ikke for Koller. Der står de tit bare. Kollers styling står vitterlig i kontrast til Emmanuelle Alt, der tidligere har haft stylister under sig med en æstetik, der minder om hendes egen.

Det er ikke alt Koller for VP, jeg kan lide, men når hun rammer noget, så rammer hun virkelig godt. Og efter et par kig på modeserien her, så er jeg helt ramt. Lys, farver, styling, udstråling... alt sammen rammer et eller andet inspirerende, som jeg ikke har set en million gange før, selvom modeserien måske heller ikke ligefrem kan kaldes revolutionerede. Koller har et eller andet med rødligt hår i ellers grå/sorte-modeserier, og det kan jeg rigtigt godt lide.

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

fredag den 1. maj 2015

Nadja Bender i Vogue Paris


Den danske model Nadja Bender er med i sidste måneds Vogue Paris med denne modeserie. Jeg tror, at det nye Vogue er udkommet i Danmark, så man kan nok ikke finde magasinet så mange steder længere.
Hun er klædt på til nattelivet i Paris, og modeserien kan måske være inspiration her op til weekenden.

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

torsdag den 10. juli 2014

3 x Vogue Paris l 'été


Jeg elsker Vogue Paris' sommernumre, der altid har de flotteste forsider og de smukkeste modeserier fra strand, pool og lækre destinationer. Her har jeg taget et snapshot af de sidste tre år med Andreea Diaconu (2013), Gisele Bündchen (2012) og Natasha Poly (2014) på forsiden. 
I dag har det jo været megasommer her i Aarhus, hvilket faktisk er alt for varmt for mig... medmindre jeg havde ligget ved (i) en pool. Jeg må hellere tage mig sammen om at komme ned til vandet i morgen, hvis vejret er lige så varmt som i dag.

lørdag den 26. april 2014

Nadja Bender i Vogue Paris


Emmanuelle Alt har stylet denne Miss Vogue-modeserie med danske Nadja Bender, og selvom den måske er lidt overfyldt og der er for mange store smykker, så er der virkelig nogle lækre styles. Fx er jeg vild med trøjen herover. Uha, den kunne jeg godt tænke mig. 
Hele looket herunder fungerer. Perfekt.
Marc Jacobs slip ons med kvaster er vildt dejlige, og jeg kan godt lide dem med sokker. Nadja har gode ben, så det fungerer især rigtig godt til hende. 
Jeg elsker striktøjer og tørklæder, så det tiltrækkes jeg generelt af. Jeg elsker trekvartbukser - gerne lidt tight, så ja. 
Andensidste billede er spot on: trøje, cardi og bukser kunne jeg godt lige hoppe i.
 Ej, jeg synes, at det er en ret lækker modeserie rent modemæsigt (ellers er jeg jo mest til non-studio modeserier). Nadja har nice hår (elsker krøller) og hun poserer godt (bladene elsker Nadja med åben mund - det bliver måske lidt ensformigt, når det gælder stortset alle billeder) og er bare vildt flot. 

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

mandag den 24. marts 2014

Freja Beha i Vogue Paris


Ja, der er to indlæg i træk med Freja Beha. Der burde altid være to indlæg i træk om danske Freja Beha... Anyhoodles.. Hun er endnu en gang i fransk Vogue (hun var med i februar-udgaven - dette er fra april-nummeret). Denne gang er hun taget med Glen Luchford til Afrika (jeg ved ikke, hvilket land...), og det er der kommet en smuk og stemningsfuld modeserie ud af. 

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

torsdag den 23. januar 2014

Freja Beha i Vogue Paris


Jeg glæder SÅ meget til at få fat i det nye franske Vogue. Det er to måneder siden, at deres dec/jan-nummer udkom, hvilket føles som en evighed. Februars udgave plejer at være en vinder med deres store Collections-editorial, men i år har Vogue Paris ikke lavet én stor modeserie, men lavet flere mindre som i normale issues. På den ene side er det skuffende, men måske de bare har valgt at skubbe det til marts?
På den anden side er nummeret fyldt med modeserier med alle mine yndlingsmodeller: Kati Nescher, Emily DiDonato, Saskia de Brauw, Hana Jirichova, Amanda Murphy, Edie Campbell... og ikke mindst vores egen danske Freja Beha. Freja arbejder knapt så meget som tidligere, så det er altid en glædelig overraskelse, når hun pludselig popper op.

I denne udgave af fransk Vouge bliver hun fotograferet af sine yndlingsfotografer (og gode venner), (har jeg læst i et interview), nemlig Inez Lamsweerde og Vinoodh Matadin . Ideen er rigtig fin: billederne ligner gamle malerier, men jeg må indrømme, at jeg er lidt forvirret over Frejas ansigtsudtryk på nogle af billederne. Nogle af dem minder mig om et par af de superkiksede billeder fra hendes korte Maybelline-periode. 
Har de valgt disse billeder, fordi de tænke, ""Wow", eller fordi de ikke fangede hende med et bedre "face"? Er det meningen, at det skal være en smule off? (Jeg er især perpleks over 4. og 5. billede)

Det er svært for mig at sige noget negativt om Freja, fordi jeg som udgangspunkt er enormt fascineret af hende. Jeg kan mærke, at jeg har besluttet mig for at elske modeserien no matter what, så det gør jeg. Jeg har besluttet mig, at der er noget interessant i de lidt off ansigtsudtryk, og jeg har besluttet mig for at fokusere på den fine styling, det fine (umoderne!) hår og den flotte, men superfake baggrund. Stemningen er både yndig og creepy på sammen tid. 
Nu bliver det bare spændende at se billederne på print - det gør altid alle billeder meget flottere.

SE HELE MODESERIEN EFTER HOPPET

tirsdag den 3. december 2013

Caroline Brasch-Nielsen er Victoria Beckham i fransk Vogue


Dec/jan-nummeret af fransk Vogue bliver gæsteredigeret af Victoria Beckham og har hende og David på forsiden. Inde i nummeret finder man denne glamourøse modeserie, hvor danske Caroline Brasch-Nielsen pludselig ligner Victoria Beckham skræmmende meget. Havde aldrig tænkt over ligheden før; deres ansigtsform er meget anderledes, men når hun kigger ned skråt til siden, så er ligheden slående.Deres næser minder lidt om hinandens.... Anyways, modeserien er i sig selv en klassisk VP-serie. Og det er godt at se CBN på siderne af en af verdens mest eksklusive magasiner.

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

lørdag den 28. september 2013

Min mor, mig og det der Vogue


Jeg er på forældrebesøg i weekenden. Min mor og jeg tændte varmelampen udenfor i går aftes og fik en drink, mens vi snakkede om løst og fast... 
Blandt det mere løse var mig, der fortalte hende, at der altså  ikke kun findes én udgave af Vogue, men en masse forskellige edtions fra mange forskellige lande med forskelligt indhold.
Hun troede nemlig, at det var de samme modeserier og artikler, der var i dem alle sammen bare på forskellige sprog. Jeg forklarede, at de store versioner alle har deres eget, originale materiale og deres egen distinkte æstetik (Italia er avant garde, Paris cool og risqué, UK afslappet og romantisk, US letforståelig glamour), mens de små versioner sommetider låner modeserier fra "de store".
Min mor mente stadig, at det var begrænset, hvor forskellige, de kan være: de skal vel bruge det samme tøj. Hun havde ikke rigtig nogen ide om, hvor mange kollektioner og stilarter, der er at vælge mellem hver sæson, og når man så også bruger forskellige locations, modeller, fotografer og layouts, så bliver resultatet meget forskelligt.
Jeg besluttede mig derfor for at vise hende både fransk og engelsk Vogue, som jeg havde med hjemme. Hun så først forsiderne, og jeg slog derefter op på et par tilfældige modeserier i hvert blad. I det britiske blad var der en for Vogue UK typisk modeserie med en pige på landet med bølger i håret, der danser i en eng og dufter til roser: meget romantisk og yndig og alligevel aflsappet... I den franske version slog jeg op på en side, hvor modellen ikke havde noget tøj på. Min mor blev helt paf: "hvad har det med mode at gøre?", spurgte hun. Jeg grinte lidt. Jeg sagde, at det var typisk for fransk Vogue. Hvis man ikke så mindst ét par bryster i fransk Vogue, så var der noget galt. Desuden havde modellen et smykke på. Min mor rystede på hovedet. Hun spurgte, hvad jeg bedst kunne lide. 
Uha, jeg vil have begge dele og lidt af det hele.

mandag den 23. september 2013

Temmelig perfekt frakke i fransk Vogue


Jeg kiggede oktobermåneds Vogue Paris' modeserier igennem i dag på nettet, og jeg faldt hårdt for denne frakke. Den er superklassisk og lige i øjet perfekt and that shizzle (Bjarke vil sikkert finde den for kedelig). Billedet er fra en såkaldt Miss Vogue-modeserie, som betyder, at tøjet ikke er fra de helt store luksusmodehuse, men er lidt billigere. Jeg nåede lige at tænke, at hey, måske har jeg råd til den. Fandt dog ud af, at den er fra Isabel Marant, så tror ikke, at den når ned i min prisklasse; heller ikke på udsalg. Men pæn er den. 

mandag den 10. juni 2013

Bladrestof


Uha, jeg har flottet mig på det sidste med hele fire fancy modeblade. 

Jeg kunne ikke stå for tysk Vogue i denne måned - jeg er er en sucker for strand/blå hav-modeserier, og serien med Jac er ret fantastisk. Derudover er tysk Vogue efterhånden blevet ret godt. Jeg forstår desværre ikke så meget tysk, så det er mest et bladreblad. Men det er et godt bladreblad.

Det samme kan man næsten sige om fransk Vogue. Her kan jeg dog godt med lidt tålmodighed godt læse artiklerne, men det er sjældent, at jeg får stammet mig igennem det hele. 
Juni/juli-udgaven er lige mig med strand, strand og mere strand. Der er ikke meget tøj i bladet - modellerne er nøgne på halvdelen af billederne, men det er meget smukke billeder. Jeg ved, at Emmanuelle Alt får meget hug for ikke at være lige så cutting edge som Carine Roifeld som chefredaktør, men jeg elsker virkelig Alts syn på mode og skønhed. Fransk Vogue er altid lækkert.

Så har jeg købt Scandinavia s/s/a/w, der har 5000 unikke forsider... min forside er ikke ligefrem den bedste ud af dem, jeg har set, men ideen er da meget sjov (jeg fik bladet tilsendt, så kunne ikke selv vælge). Bladet er ret fantastisk. Modeserierne er åndssvagt smukke, og jeg bliver æstetisk ganske veltilpas, når jeg bladrer magasinet igennem. Bladet er skrevet på engelsk, så det er ikke noget problem at læse indholdet... Man køber dog bladet for billederne.

Så er der i-D, som jeg elsker, men sjældent køber, fordi det er åndsvagt dyrt i Danmark. Jeg kan nærmest ikke huske, hvornår jeg sidst købte det. Jeg kan dog huske mit først i-D, som mine forældre købte med hjem til mig fra England sammen med Dazed & Confused og Vogue. Det var i 2005, og det var med Ludivine Sagnier på forsiden, og hold da op, jeg havde det i lang tid. Jeg kunne det blad ud og ind. 
Også i denne omgang er magasinet en sand fornøjelse. Her går læsestof, mode og billeder op i en højere enhed. Der er VIRKELIG mange modeserier, og variationen er stor imellem. Jeg er ret begejstret. Alt for begejstret... jeg ender jo med at købe det igen!

fredag den 26. april 2013

Freja Beha!!! I Vogue Paris!!!


Den danske model Freja Beha har haft en længere pause fra high fashion, og jeg har savnet hende. Selvom hun har været ansigt for Valentina parfumen, Maybelline og Zara, så er det alt alt for lidt.  
Men nu sker der noget. Først kom Bottega Veneta-kampagnen, nu en forside og modeserie for fransk Vogue og man kan håbe, at hun dukker op andre steder, før hun forsvinder igen... 

I modeserien er hun klædt i haute couture, men mere rock, punk og glam end prinsesse. Præcis som man kunne forvente af Vogue Paris og Freja Beha.
Serien er fotograferet af Inez Van Lamsweerde og Vinoodh Matadin, som jeg læste fornyligt også er blandt Freja Behas yndlingsfotografer. I hvert fald i forhold til at arbejde sammen med dem. 
Jeg synes, at billederne er gode, men jeg er ikke totalt wow. De er cool, men der mangler lidt liv, tror jeg. Småting. Jeg skal i hvert fald have fat i majs udgave af fransk Vogue. 











fredag den 18. januar 2013

Nadja in NY dressed in white


Uha, jeg har lige siddet og kigget alle modeserierne i det kommende Vogue Paris issue, og det er SÅ godt. Der er sindssygt mange, og de er alle fotograferet i New York, som er temaet. 
Jeg viser jer her en af de mindre modeserier med Nadja Bender. Hun er lige så stille ved at blive en Vogue Paris Regular... Emmanuelle Alt har det med at bruge de samme modeller igen og igen - både Poly, Rubik og Frackowiack er med i dette issue ligesom Kati Nescher, der ligesom Nadja er en ny Alt-favorit. Det er fedt.

Anyways, både Nadjas og Kati modeserier er holdt i hvid... altså hvidt tøj. Det er endnu engang en af de største tendenser her i foråret... ligesom det er hvert forår. Og ligesom hvert forår slår det ikke igennem på gaden, fordi... hvidt tøj er noget værre noget. Det bliver hurtigt beskidt, og det er IKKE moderne. Endnu i hvert fald!

Men det ser flot ud på billeder. Så lad os se resten af modeserien.







mandag den 17. december 2012

Easy casual cool


Denne modeserie fra Vogue Paris 2007 viser, at det ofte kræver meget lidt at se cool ud. Jeans og en t-shirt og så er man allerede halvejs Jane Birkin-cool!
Her er det dog modellen Jessica Miller, der med langt glat hår og bangs spiller rollen som en 1960'er chantreuse. Det kan godt være, at det kræver fake vipper i bundter, men så kan man til gengæld spare bh'en væk;)




torsdag den 1. november 2012

Watch out. The Clock is ticking.


Jeg har ikke haft et armbåndsur i mange år. Jeg er for det første ikke så glad for armbånd og tingeltangel omkring håndleddet. ... For det andet har jeg jo altid min mobil med mig, hvor jeg kan se klokken...
Men forleden lånte jeg et casio ur af en kammerat, og det var ret fantastisk. Jeg kunne hele tiden følge med i klokken uden først at skulle bruge fem minutter på at finde min mobil i bunden af min rodede taske...

Ure er jo sindssygt flotte. Jeg forstår godt, at man kan blive besat af ure og nørde teknik og design. Klassiske ure koster en bondegård, men jeg gad virkelig godt have et smukt sofistikeret ur en dag. Ikke for feminint, men heller ikke for voldsomt.

Denne editorial fra Vogue Paris er ret fantastisk. For det første er udvalget af ure meget smukt. For det andet er stylingen af modellen Kendra Spears helt perfekt... Hendes læbestift er så fin. Jeg ved næsten ikke, hvad mit favoritur er blandt disse? 





tirsdag den 30. oktober 2012

Nadja Bender i Vogue Paris


Jeg skal have det issue. Hvornår kommer det? Det er fyldt med awesome billeder.
Her er det Nadja Bender fotograferet af Glen Luchford.

Vogue Paris November 2012