Der er altid fedt, når model of the moment er dansker. Jeg kan jo godt lide at holde øje med danskernes færd i den internationale modeverden. Egentlig ikke bare modeller, men også stylister, fotografer, skribender m.m.
Frederikke Sofie Falbe-Hansen, som formegentlig kommer til at hedde Frederikke Sofie internationalt (måske) har faktisk allerede haft en to-tre sæsoner på catwalken internationalt. Sidste sæson gjorde hun det godt i London, men denne sæson blev hun for alvor lagt mærke til på catwalken for Céline. Her var hun en såkaldt exclusive. Det vil sige, at man ikke må gå andre shows. Der er altid ret meget fokus på de store mærkers exclusive-modeller.. Mange top-topmodeller er begyndt deres karriere som exclusives og semi-exclusives. Især Prada har en god track record med at lancere modeller...
Frederikke blev udpeget flere steder som en af sæsonens breakout models, og heldigvis synes det at holde stik. Hun er med i Célines efterårskampagne og kan allerede ses i modeserier for flere af de cool magasiner.
Hun er med i augustmåneds Vogue Paris, som I kan se herover. Hun var faktisk også med i juni/juli-nummeret i en modeserie, som jeg ikke har vist på bloggen. Jeg synes, at modeserien med en række nye modeller i prefall-tøj var ret kedelig til trods for dansk deltagelse, så den må I selv google.
Frederikke Sofie har en yndigt ansigt, men det er hendes unikke hår, der gør hende interessant for mig. Der er ikke mange blege danskere med den slags krøller... og så blonde. Hendes krøller er for vilde. Jeg elsker krøller, kort og godt.
Mon ikke vi snart ser mere til hende. Her kan I se resten af hendes billeder fra modeserien (resten af billederne fra modeserien må I også google... eller se i magasinet, der er på gaden i Danmark lige nu)
SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET
Ingen kommentarer:
Send en kommentar