Det er helt vildt så positivt, Guccis nye designer Alessandro Michele er blevet modtaget med hans første kollektioner. Man snakker om en game changer og hele molevitten, og jeg er både lidt forvirret over modtagelsen og ret smittet af kollektionen.
Se, da den blev vist i marts i Milano var jeg ikke overbevist. Jeg troede, at Gucci var kvindelig og sexet og voksen, men catwalken var denne gang fyldt med alle de her nye unge akavede modeller. De lignede teen grannys i tøj, der kunne havde været leftovers fra Prada, Miu Miu, No 21, Marc Jacobs og Burberry. Jeg forstod vitterligt ikke, hvad Michele havde gang i, og hvorfor denne lookalike-kollektion var et hit hos anmeldere.
Fra et personligt udgangspunkt både forstod og forstår jeg det til gengæld fuldstændig, for jeg har altid haft en svaghed for a-sexet nerdy, retrotrøj. Jeg har altid været mere til bogorme end jetsettere, og kollektionen er fyldt med tøj, jeg allerede kan finde i min garderobe.Jeg er for quirky til minimalisme og for akavet til lady like. Jeg er trods alt også mere til Miu Miu end Tom Fords Gucci, så på den måde er jeg vild med ny Gucci.
Når et mærke skifter chefdesigner er det vigtigste heller ikke altid designmæssig innovation, men om at finde den designer, der kan lancere en vision, en æstetik, en stil på det rigtige tidspunkt, så det fanger tidsånden og får folk til at gå i den retning... Jeg tænker på Hedi Slimane hos Saint Laurent, der jo heller ikke designer innovativt tøj, men giver cool young hipsters med musikeraspiration (og dem der vil ligne denne type) en garderobe. Selv Phoebe Philo var jo ikke nødvendigvis innovativ med sine første Céline-kollektioner, som meget handlede om sortere alt unødvendigt fra, men minimalisme var jo ikke ligefrem nyt nyt.
Måske ramte Michele bare en lyst til mormorstil... hos magasinredaktører, anmeldere og indkøbere indtil videre. Nu må vi se om kunderne følger med. Det kan nok kun gå bedre end de sidste år med Frida Giannini, der eftersigende ikke var gode. Hendes tøj solgte ikke, hvilket jeg egentlig ikke helt forstår, for jeg kunne virkelig godt lide hende design... men jeg kan godt mærke den nye Gucci-feberen krybe ind over huden.
Så på med baretten og brillerne og de behårede sko: New Gucci er muligvis sæsonen kollektion.
SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET
Ingen kommentarer:
Send en kommentar