Min mor, mig og det der Vogue

Jeg er på forældrebesøg i weekenden. Min mor og jeg tændte varmelampen udenfor i går aftes og fik en drink, mens vi snakkede om løst og fast... 

Blandt det mere løse var mig, der fortalte hende, at der altså  ikke kun findes én udgave af Vogue, men en masse forskellige edtions fra mange forskellige lande med forskelligt indhold.

Hun troede nemlig, at det var de samme modeserier og artikler, der var i dem alle sammen bare på forskellige sprog. Jeg forklarede, at de store versioner alle har deres eget, originale materiale og deres egen distinkte æstetik (Italia er avant garde, Paris cool og risqué, UK afslappet og romantisk, US letforståelig glamour), mens de små versioner sommetider låner modeserier fra "de store".

Min mor mente stadig, at det var begrænset, hvor forskellige, de kan være: de skal vel bruge det samme tøj. Hun havde ikke rigtig nogen ide om, hvor mange kollektioner og stilarter, der er at vælge mellem hver sæson, og når man så også bruger forskellige locations, modeller, fotografer og layouts, så bliver resultatet meget forskelligt.

Jeg besluttede mig derfor for at vise hende både fransk og engelsk Vogue, som jeg havde med hjemme. Hun så først forsiderne, og jeg slog derefter op på et par tilfældige modeserier i hvert blad. I det britiske blad var der en for Vogue UK typisk modeserie med en pige på landet med bølger i håret, der danser i en eng og dufter til roser: meget romantisk og yndig og alligevel aflsappet... I den franske version slog jeg op på en side, hvor modellen ikke havde noget tøj på. Min mor blev helt paf: "hvad har det med mode at gøre?", spurgte hun. Jeg grinte lidt. Jeg sagde, at det var typisk for fransk Vogue. Hvis man ikke så mindst ét par bryster i fransk Vogue, så var der noget galt. Desuden havde modellen et smykke på. Min mor rystede på hovedet. Hun spurgte, hvad jeg bedst kunne lide. 

Uha, jeg vil have begge dele og lidt af det hele.