Viser opslag med etiketten photography. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten photography. Vis alle opslag

tirsdag den 29. november 2016

Tim Walker's Danmark-historie fra W Magazine


Stjernefotografen Tim Walker har været en tur i Danmark for W magazine, og det er der kommet denne historie ud af. Jeg bliver sgu altid så beæret, når udlændinge giver vores lille land opmærksom, så jeg tænkte, at jeg ville dele historien her.
Der er Freja Beha og Helena Christensen, Balletdansere og Hammershøi referancer, Christiania og Carlsberg, kornmarker og isbjørne (!). Okay, det sidste handler vist mere om en fed måde at opleve isbjørne i Kbh Zoo end det handler om Danmark, men fair nok, isbjørne er nice!

Jeg har før haft en serie på bloggen, der også fejrede Danmark og København med Candice Swanepoel foran kameraet og Mario Testino bagved. Se den her.
Ellers nyd Tim Walkers modeserie fra Danmark herunder.

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

tirsdag den 12. april 2016

Kend din modefotograf LIII: Ryan McGinley


Jeg fik lyst til at lave et af mine "Kend din modefotograf"-indlæg, som jeg jo efterhånden har lavet en del af, men der er også mange modefotografer derude, så jeg løber nok ikke tør for emner lige foreløbig. Fotografen, der har taget billederne i dette indlæg, hedder Ryan McGinley, og han fotograferer for tiden rigtig tit forsider og modeserier for Porter Magazine. Han har også fotograferet for W og Vogue, og hans stil er romantisk, drømmende, blød, farverig og tit taget, når solen står lav, lyser varmt og sender lange skygger. Han arbejder meget med pasteller og brændte farver, og han er ofte ude i naturen og landskabet. Han skyder smukke billeder, og da han stadig er rimelig ung, har han masser af gode år i sig endnu. 
I kan finde masser af smukke billeder taget af ham udover billederne i indlægget her.
Øverst han han fanget Daria Werbowy i et træ.

^Anna Ewers

^Saskia de Brauw

^Karlie Kloss

^Esmeralda Seay-Reynolds

^Joan Smalls

^Lindsey Wixson

^Natalia Vodianova

^Lara Stone

^Meghan Collison

lørdag den 22. august 2015

Kend din modefotograf LI: Harley Weir


Det er lang tid siden, at jeg har præsenteret en modefotograf. Der er nu stadig mange, jeg mangler, selvom de allerstørste nulevende fotografer vist er taget... Harley Weir er en af boblerne til at blive en af top-top fotograferne. Hun skyder allerede kampagner for eksklusive kunder. Hun fotograferer blandt andet for Stella McCartney. Hun fotograferer for en del britiske magasiner - i-D, Dazed, Vogue UK, Pop m.m. Hun har en del tilfælles med en anden fotograf, som snart kommer på bloggen, Jamie Hawkesworth, og jeg er ret vild med stilen. De kan noget med perspektiv og lyssætning. Der er både noget råt og blødt over billederne. De virker både spontane og opstillede. Om jeg lige har fundet de bedste billeder; det ved jeg ikke, men I kan jo selv undersøge hendes portfolio mere grundigt...

Øverst har vi Lara Stone

^Gemma Ward

^Maddison Stubbington

^Lindsey Wixson

^Stella Lucia

^Hanne Gaby Odiele

^Helena Severin

^Aya Jones

^Codie Young

^Rianne van Rompaey

onsdag den 15. juli 2015

Vintage modefotografi fra 1940'erne og 1950'erne


Jeg fandt ud af, at jeg havde ret mange billeder liggende fra modelbade i 1940erne og 1950erne i min inspirationsmappe, så jeg fik lyst til at samle dem til et indlæg. Der er også en del sommerbilleder, så det passer jo meget godt med årstiden.
Mange af billederne har været forsider. Det tror jeg fx billedet herover har været. Jeg synes, at billedet er ret sjovt med de store vandmeloner. Sådan lidt kikset og elegant på en og samme tid.
Jeg tror, at billedet er taget er Erwin Blumenfeld, men der er også billeder af andre fotografer fra den tid: Horst P Horst, Cecil Beaton, John Rawlings og Roger Prigent plus mange andre...

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

onsdag den 5. februar 2014

Kend din modefotograf XLIV: Corinne Day


Corinne Day døde alt for tidligt i 2010 af en svulst i hjernen kun 48 år gammel. Hun var især kendt for at have fotograferet Kate Moss først, og hun blev ved med at fotografere Moss gennem hele karrieren. Selvom hun også tog billeder af andre modeller til magasiner og kampagner, så er det især hendes samarbejde med Moss, der huskes. Der er mange ikoniske billeder, og jeg har derfor valgt kun at have billeder af Kate Moss med i denne omgang "Kend din modefotograf". Hendes stil var naturlig og har en hel særlig stemning, som jeg har svært ved at sætte de rigtige ord på, men som er umiskendelig og meget tiltrækkende. Hun var en af de første fotografer, jeg lærte navnet at kende på. 









onsdag den 28. august 2013

Pariserinder


Jeg var så heldig at finde denne bog i en skrammel-anitikvitetsforretning (?) på Fanø, sidst jeg besøgte mine forældre (ved faktisk ikke, hvad forretningen rigtig hedder, for vi siger altid, at vi skal ned til Jens i Antikken - også selvom Jens sjældent er der længere, og det i stedet er norske Helge, der passer biksen).
Bogen kostede næsten ikke noget (min far og jeg fik en bunke postkort og to bøger for 30 kroner samlet!), så det er virkeligt et fund.
 Bogen hedder Pariserinder og er skrevet af André Maurois med en masse billeder af Nico Jesse. Faktisk fylder billederne mest, og de er flotte, synes jeg. De er fra 50'erne (og 40'erne? Der står, at bogen er printet i 1954) og skildrer alle mulige forskellige typer kvinder i Paris. 


I det meste af bogen er der som sagt billeder - store flotte sort/hvid-billeder. Jeg har fotograferet nogle af billederne, så lad os se nogle eksempler. Jeg har vist kun eksempler med af unge kvinder, men i bogen er der også børn, gamle og i mange forskellige erhverv. Eksemplerne er lidt tilfældige... Måske får I nogle andre en anden dag!
Modemæssigt er bogen meget aktuel, da 40'erne og 50'erne er meget på mode netop nu. Se fx Prada og Bottega Veneta... og hos Valentino var der scalloped kjoler a la billedet på kvinden, der vindueshopper!









fredag den 14. juni 2013

Mario Sorrenti and the nudes


Mario Sorrenti er en af de bedste og mest kendte modefotografer i dag - især når det gælder nude fotografi. Han tager dog ikke kun billeder af nøgne modeller, men også nøgne selvportætter. Sågar billeder af  hele hans familie - kone og to børn - nøgne. Billedet øverst er et selvportræt.

Jeg læste et virkelig fint interview med ham i magasinet Intermission i dag, og der var flere gode citater om nøgenfotografi. 

Han fortæller blandt andet om, hvordan han første gang tog et selvportræt nøgen. 

"It started because we had this set that I really loved - a slab of wood with a bunch of meat carcasses on it and I wanted to do a picture with the model naked on the meat and she wouldn't do it. So I was like, okay, fuck it, I'm going to take it myself. I'm going to get naked on the meat. And that's how it started"

Fra da af handlede det om at overgå sig selv hele tiden med crazy steder, hvor han kunne fotografere sig selv nøgen.


"I prefer shooting nudes... it's really pure", siger han i interviewet. 
Senere uddyber han.
"When I think about art, I always think about the nude, the human figure is very important to me. I love when I see the body in different positions, when light sculpts it in different ways".

Han voksede selv op i Italien i 1970'erne med en familie, der tog på nudiststrande og havde det godt med nøgenhed. Det har han fået med sig. Han var desuden omringet af kunst fra renaissancen... 

Han fortæller i interviewet, at han ikke fotograferer nogen, der ikke selv har lyst. 
"So if they want to do it and we're going there, there's something that they're trying to fulfill for themselves as well. In a way, I'm allowing that for them; I'm a reason and an excuse for them to experience something they want to experience". 

Selvportrættet på isen skulle have været meget koldt, men det er virkelig flot. I næste indlæg må vi hellere se på nogle flere billeder taget af Mario Sorrenti.

mandag den 18. juni 2012

Francesca Woodman


I lørdags var jeg så heldig at falde tilfældigt over en dokumentar om fotografen Francesca Woodman og hendes familie på DR K. I kan måske finde den på dr.dk. Det synes jeg, at I skal.

Francesca Woodman er i dag en anerkendt fotograf, der har haft stor indflydelse i de senere år med sin stil. Hun var forud for sin tid, siges det i dokumentaren. Hun havde ikke succes, da hun levede. Fotografi var på den tid ikke moderne som det er i dag. Hun forsøgte sig også som modefotograf, men der ville hun nok have haft større held i dag.
Hun var besværlig - sådan som enere ofte synes at være. På den ene side overjordisk selvsikker på eget talent, en ung kvinde, der så sig selv som kunster med stor K, og som meget hurtigt mente, at hun havde noget at fortælle verden, men på den anden side skrøbelig og deprimeret. Hun tog sit eget liv som 22-årig i 1981. 
Øverst er det Francesca selv. Mange af hendes billeder af selvportrætter.


Hun voksede op med forældre, der selv var kunstnere, og som altid tog kunsten mere seriøst end livet selv.
 Broderen blev også kunstner, og dokumentaren handler lige så meget om at være denne familie.
Francesca er den fraværende hovedperson, men også tiden før hendes fødsel samt familiens nutid uden hende bliver beskrevet. Dokumentaren handler blandt andet om at tackle et skrøbeligt geni, at overleve tabet af et barn, at tackle sin jalousi, når andre familiemedlemmer er mere succesfulde, at undgå skyld og tilgive sig selv, at leve med en sorg, at se sin datter værker blive mesterværker efter hendes død samt forsvare værkerne i sig selv, når folk kun ser dem i samspil med kunstnerens eget tragisk korte liv. 
Herunder fotograferer Francesca sig selv og sin far.


Jeg er meget fascineret af historien om Francesca og af hende som menneske. Hun virker frygtindgydende selvsikker, selvhøjtidelig, overvældende, sensitiv, egoistisk samt skræmmende masochistisk i sine valg af mænd, men samtidig fuldstændig fascinerende og tiltrækkende. Jeg kan på ingen måde identificere mig med hende, men netop derfor ønsker man at vide endnu mere om hende. 
Herunder er det Francesca og hendes måske eneste store kærlighed.


Jeg kan godt lide billederne. Der er noget hjemsøgt i dem, noget skrøbeligt og ensomt, men også smukt og tidløst. Hun beskæftiger sig med krop og køn, identitet, selviscenesættelse og spejlibilleder, matrialitet og konstruktivisme... Mange af billedernes temaer og ideer er set og gjort før, men det er stilrent og forførende. Og så må jeg indrømme at hendes egen historie bliver en del af billederne hos mig. Lad os se lidt flere af dem.