Viser opslag med etiketten dresses. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten dresses. Vis alle opslag

mandag den 23. september 2019

Red fantasy fashion


Vi skal selvfølgelig også have de røde kjoler med, for rød er og bliver den mest dramatiske farve til et red carpet event, og skal det være endnu vildere, så er rød stadig farven, jeg ville gå efter...


SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

Smoothe Blue: Fantasy fashion


Jeg har lyst til at se store kjoler og deslige, og her har jeg samlet en masse i blå. Mange forskellige nuancer af blå. Hvad er mon jeres favorit?

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

søndag den 27. maj 2018

Inspiration: What to wear to Danish Weddings?


Hvad skal man tage på til et typisk dansk bryllup? Her er 25 bud på looks, jeg gerne ville iklæde mig. Billederne er fra modeblade, og kjolerne er formegentlig alle fra dyre mærker, men farver, cut og mønstre etc. synes jeg, ville passe godt til mange danske bryllupper, og det kan man måske lade sig inspirere af, når man kigger på kjoler, der hvor man plejer at shoppe.
Til de fleste bryllupper, jeg har været til, skifter folk ikke tøj mellem kirke/ceremoni/reception og fest, hvilket betyder, at folk finder tøj, der passer til begge dele. De fleste holder sig fra galakjoler og store skrud - danskere er generelt ikke det meste glamourøse folkefærd. Vi kan til gengæld godt lide mode, så man må godt lege/være trendy/tænke lidt utraditionelt. Der er altid dem, som er mindre festlige end én selv - jeg er i hvert fald altid overrasket over hvad nogle mennesker forstår som festtøj, men det betyder også, at man ikke skal være så bange for at under- eller overdresse. Jeg foretrækker kjoler frem for todelte sæt. Det synes jeg er mere festligt og fint, og jeg synes, at man skylder bruden at gøre sig umage. At klæde sig fint på signalerer til brudeparret, at man prioriterer festen, og ser den som noget stort og fint.
Have fun og find noget, du kan lide, og som du vil bruge igen... men drop nu sort. Man skal hverken tage sort eller hvidt tøj på til et bryllup. 


SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

onsdag den 9. maj 2018

Met Gala 2018 Red Carpet


Årets Met Ball/ Met Gala / Åbning af årets modeudstilling på Costume Institute of the Metropolitan Museum under titlen Heavenly Bodies: Fashion and Catholic imagination blev holdt mandag - som altid "The first Monday in May", og det var som altid en af årets bedste begivenheder rent modemæssigt på den røde løber. Folk tør lidt mere end til de andre store fester, og det handler ikke om at være pænest, men om at ramme temaet og go all in uden at fremstå banal eller tacky. De bedste kjoler er altså tit ret funky, mens man gaber og ærgrer sig over de gæster, som ankommer i pæne kjoler og ser smukke ud, men er ligeglade med temaet. Da temaet var religion i år, så var det nemmere end normalt, synes jeg, at ramme temaet, og mange tilføjede da også "bare" en slags glorie/halo af en art og vupti, men man får ingen onde ord fra mig, når man tager ting på hovedet:) Jeg kunne lide både dem, der var OTT, og dem, der var mere subtle i deres inspiration. Der var også skuffelserne og the Why's? I må selv bedømme. Versace syntes at være det mest synlige brand, og det forstår man måske også - de har historisk set brugt katholocismen som inspiration ofte. Vi starter selvfølgelig med dronningen af Met Gala kjoler, Rihanna, der denne gang var medvært og var iført et outfit, der refererede selveste paven. 

^Rihanna in Maison Margiela by John Galliano

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

lørdag den 10. marts 2018

Oscar-kjoler 2017


Det er ved at være lidt tid siden allerede, men da jeg plejer at vise Oscar-kjolerne, så kommer de her alligevel. 

Øverst har vi Saoirse Ronan i Calvin Klein

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

mandag den 18. september 2017

Emmy kjoler 2017



I indlægget her skal vi se på kjoler fra gårsdagens Emmy Awards fra USA, hvor tv-serier og tv-film blev hyldet og hædret. Mit favoritlook, tror jeg, er Tessa Thompsons look ( hun er med i bl.a. Westworld). Hun bar en smuk metallic, regnbuefarvet Dior-kjole. Den skilte sig ud og på den gode måde! Jeg er lige så vild med Zoe Kravitz (okay, hun ser godt ud i alt!!) og Gugu Mbatha-Raw.

Øverst har vi Tessa Thompson

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

onsdag den 13. september 2017

Runway Trends Autumn/Winter 2017: Løse, mønstrede kjoler


På catwalken lagde man hurtigt mærke til kjoler med masser af stof og løse snit med masser af mønster. Mønstrene kunne være blomster eller andre genkendelige ting, eller de kunne være abstrakte og uden mening. De kom i alle farver, og selvom de fleste kjoler gik til midt på læggen, så var der både kortere og længere varianter.. Jeg er vildt med trenden, for jeg elsker at gemme mig i oversize silkekjoler, selvom jeg godt ved, at jeg ikke har kroppen til det. Mens nogle vil se cool ud, så vil andre se knapt så heldige ud. Man skal nok prøve sig frem... det er nok heller ikke trend, som manden, der også hader buksedragter og mom jeans, vil sætte pris på, så forvent måske den mest entusiastiske imponade fra ligesindende veninder?!!

Øverst har vi Valentino/ Balenciaga/ Sonia Rykiel/ Mulberry

SE ALLE EKSEMPLER EFTER HOPPET

mandag den 3. juli 2017

Prøverum: Jeg skal til bryllup i august og kigger på kjoler (selvom jeg allerede har en kjole)


Jeg skal til bryllup i august, og jeg har saådan set allerede købt kjolen. Jeg købte en kjole i Kina i Zara for en lille måned siden. Den ligner slet ikke kjolerne i dette indlæg. Jeg troede ikke, at jeg ville kunne finde den kjole, jeg havde i hovedet, og da jeg så Zara-kjolen, tænkte jeg, at jeg hellere måtte slå til. Disse kjoler ligner dog lidt mere den kjole, jeg så for mit indre. Jeg ville derfor lige prøve dem, for jeg var nysgerrig omkring, hvordan de ville sidde på mig. Når jeg forestiller mig tøj inde i mit hoved, så er jeg ikke så god til at forestille mig min egen krop, men ser nok mere eller mindre "modelkroppe", og så må jeg forklare mit hoved bagefter, at jeg per erfaring ved, at der er snit, der ikke dur til mig.

Jeg var især usikker omkring længden af kjolen øverst. Jeg er nemlig helt vild med kjoler, der skærer midt på læggen/over anklen i øjeblikket, men er det et snit, der i virkeligheden får mig til at ligne en kluntet posedame? 
En anden barriere er mine lår. Jeg er ikke bredest ved hoften, men længere nede midt på låret, og da jeg samtidig har en lang overkrop og korte robuste ben, så kan bestemte snit fucke min krop visuelt godt op. Faktisk er det ret fint det, som kjolen øverst gør - har en v-udskæring og dækkede skuldre samt semi-lange ærmer. Det giver en god balance/modvægt.

Jeg vil ikke sige, at første kjole sad forrygende på mig, men stoffet var ret fint - billedet er lidt sløret, så det er svært at se, men stoffet er en smule pleated; der er små sølvtråde vævet ind i stoffet, og desuden elsker jeg blå. Der var nogle detaljer, jeg godt kunne lide og med den rette styling, kunne jeg komme til at se rigtig fin ud. Skørtet faldt dog ikke supergodt omkring mine lår, hvilket jeg skjuler lidt på billedet med mine elegant krydsede ben;)

Kjolen er fra Modstrøm, prøvet på i butikken Loftet ved Klostertorvet, og den kostede vist 800 kroner. Jeg tror ikke, at den var på tilbud.


Her er det så skildøjede mig med en kort kjole. Korte kjoler er det bedste til mig, men egentlig ville jeg gerne udvide sortimentet lidt. 
Jeg er ret vild med pleats og 80'er metallic party dresses. Derudover er slå-om-kjoler altid godt til pæreformede kroppe som min. Kjolen kunne såmænd godt bruges til et bryllup, men faktisk er det en kjole, man kan have på til alle fester og byture. Og nytår. Jeg kan ikke huske, hvad kjolen kostede, men den er prøvet på i Samsøe + Samsøe og er fra mærket Dévier. Jeg mener at huske, at prisen var okay - især når man tænker på, at Samsøe + Samsøe ikke er den billigste butik.



Den sidste kjole sad ikke specielt godt på mig, selvom den var tæt på at være en rigtig cool sag. Jeg kan godt lide stoffet, pleats, 80'er følelsen, længden og ideen med fake slå-om-effekt, men eksekveringen lod noget mangle. Eller også skulle der en anden type krop til - måske en mere timeglasformet, lidt fyldigere krop? Eller en højere, tyndere krop med bredere skuldre? Who knows. Kjolen var fra den nye Bestseller-butik i Rømershus ved broen på strøget. De har en afdeling med kollektionsprøver - alle i størrelse medium, som sælges til virkelig gode priser. Jeg mener, at kjolen her var sat til 250 kroner eller noget i den dur. 

And my own clothes:

Jeg tog til sidst også lige et billede af mig selv i mit eget tøj fra i dag. I got bad hair, men sådan var det i dag. Jakke, sko og taske er alle Trendsales-køb. Jakken er fra Designer's Remix, skoene er Vans (et nummer for store, men det er dejligt, for jeg har vabler pt flere steder). Tasken er Bally. Jeg har en stram, langærmet, kort grå H&M-kjole på, som man næsten ikke kan se. Den sorte oversize bluse, jeg har på, er min elskede ituslidte yndlingstrøje fra Message. Den er 8 år gammel, og jeg ææææælsker den, men det er et spørgsmål om tid, før den dør af slid og tidlig alderdom. Jeg hader, når yndlingsting ikke holder evigt.

søndag den 28. maj 2017

Cannes 2017 Red Carpet Dresses



Lad os se en masse billeder fra Cannes, for der er masser af kjoler og festlooks, som er flotte at kigge på, og måske kan bruges som inspiration til sommerens bryllupper!

Øverst har vi Rihanna i Dior. Nogle af skuespillerne har været på den røde løber mange gange, så de er med flere gange fx Jessica Chastain, som var med i juryen, og Elle Fanning, der både var med i filmen Beguiled, men også er ny L'Oreal-spokesperson, og L'Oreal sponsorerer Cannes, og deres modeller var allesteder på den røde løber.

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

mandag den 27. februar 2017

Oscar kjoler 2017



Jeg sad oppe i nat og så Oscar-uddelingen, og lige nu er jeg mere wtf happened omkring den sidste pris for bedste film, som jo først blev givet til La La Land, hvorefter man fandt ud af, at det var Moonlight, der vandt, og herefter kaos. Sikke noget. 

Anyways, her skal det dog handle mindre om film og mere om kjoler på den overfladiske måde:) Som altid er Oscar-uddelingens kjoler ret safe, så vi så en masse nude, sorte og hvide kjoler, og når man som jeg bedst kan lide kjoler i flotte farver, så var kjolerne alt i alt en skuffelse. Når det er sagt, så kunne jeg godt lide Emma Stone, som vandt bedste kvindelige hovedrolle, Kirsten Dunst, Ruth Negga, Michelle Williams og Naomie Harris, der alle forband deres gode gener med flotte, moderne kjoler og god styling. De grimme kjoler og dårlige looks må I selv afgøre, for I kan se alle de store stjerners looks herunder. Enjoy!

Øverst har vi Emma Stone i Givenchy

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

torsdag den 1. december 2016

Nytårskjoleshopping



Jeg ved ikke engang, om jeg kommer til at fejre sjovt nytår i år, for jeg har første deadline for mit speciale 2. januar. Jeg er ikke sikker på, at jeg når at lave det færdigt, og hvis jeg ikke er tæt på nytårsaften, så kan jeg lige så godt feste... Hvis jeg er tæt på, så er det nok tidligt i seng og op og skrive næste dag...
Måske netop fordi jeg måske IKKE får lov at fejre nytår med manér, så er nytårskjoleshopping endnu mere tiltrækkende, for man vil ha, hvad man ikke kan få?!?!! 

Når jeg tænker nytårskjoler (eller nytårsoutfit), så tænker jeg ikke the perfect dress. Jeg tænker, at den skal være glimmer, pailletter, metallic eller ligneden. Den skal være festlig og hellere fjollegrim end lidt for nydelig. Nydelig kan man gå efter til familiefester. 
Jeg er egentlig heller ikke til sexet og vulgær. Højst ironisk sexet, fordi that's me - jeg blev voksen, da Bridget Jones var et hit:S 
Hvis stropkjoler bliver for kolde, så kan man tage en trøje under. En sort rullekrave, hvis det skal være sofistikere. En hvid t-shirt, hvis man vil mindes dengang det og Spice Girls var det hippeste for unge piger.. 

Anyhoodles, jeg har fundet lidt eksempler på nytårstøj.
Kjolerne øverst er altsammen fra Topshop. 

 ^Topshop
 ^Topshop

 ^Zalando

^Zara

mandag den 29. februar 2016

Red Carpet: Oscar-kjoler 2026


Jeg sad for første gang i flere år ikke oppe i nat og så Oscar-uddelingen, da jeg skriver opgave i denne uge. Jeg gik dog første i seng efter selve award showet var startet, så jeg nåede at se kjoler på nettet, før jeg gik i seng. J>eg er stadig for træt til at påbegynde opgave igen lige nu, så nu laver jeg lige det obligatoriske post-oscar kjoleindløg på bloggen. Jeg har fundet billeder fra Vogue US og Vogue NL's hjemmesider. Man kan finde billeder mange steder, men nu altså også her.
Tillykke til alle vinderne. Det blev ikke til nogen danske Oscars i denne omgang, men Alicia Vikander herover, som vandt en Oscar for bedste birolle, kan være vores surogat-dansker. Hun talte dansk i en En kongelig Affære for et par år siden, og hun spiller trods alt en dansker, kunstneren Gerda Wegener, i den film, hun vandt en Oscar for i går!

Hun lignede lidt Belle fra Skønheden og Udyret i sin gule Louis Vuitton-kjole. Køn kvinde, må man sige. Jeg kan godt lide kjolen, men det hjælper også at have ansigt og en krop som Alicia. Det var ikke min yndlingskjole, men i det mindste er den på grund af skørtet lidt anderledes, og jeg er vild med farven.
Se alle kjoler nedenfor...

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

mandag den 11. januar 2016

Red Carpet: Golden Globes Dresses 2016



Så har der været Golden Globes i Los Angelos i nat, og jeg har naturligvis gennemgået kjolerne... Det er vel ikke rigtig eksamenstid uden overspringshandlinger:)
Jeg har også gennemgået vinderne, og jeg er sådan lidt la-la omkring mange af vinderne. Jeg synes, at The Revenant var langtrukken og jeg gik egentlig ikke og manglende film om oh-so-manly, selvhøjtidlige, lidende mænd. Rigtige mænd snakker ikke om det; rigtige mænd er forknytte og hævner deres familie. Det er smukt filmet, bevares. Jeg troede bare slet ikke på historien. Derfor forstår jeg heller ikke dem, der synes, at Leonardo DiCaprio er fantastisk i filmen. For det første, hvor svært kan det være at se sammenbidt ud i to timer. For det andet stjal Tom Hardy billedet, når han var med. Men Leonardo vandt altså. Jeg under ham skam alle awards i verden for en indtil videre glorværdig karriere, men The Revenant er langt fra hans bedste rolle...

The Martian vandt den anden bedste film-kategori, fordi man af en eller anden grund havde kategoriseret The Martian som en komedie. Den har da også en karakter, der er modsat Leonardos karakter i The Revenant er temmelig munter og humoristisk hele vejen igennem, selvom han også er efterladt to die og må klare sig selv - ikke i det vilde vest, men på Mars. Jeg kunne godt lide filmen, men lidt underligt at den skal konkurrere i den kategori. Matt Damon vandt i øvrigt også en Globe for bedste mandlige hovedrolle i en komedie eller musical. Ja?

Mr Robot vandt bedste dramaserie. Den er god, så det kunne jeg godt gå med til. Lady Gaga vandt for bedste hovedrolle i en miniserie for sin rolle i American Horror Story. Har ikke set den eller hende, men ville gerne have haft, at Kirsten Dunst for Fargo havde vundet.

Der var generelt ikke så mange af mine favoritter, der vandt, men på den anden side var der mange gode film, tv-serier og skuespillere, der slet ikke var nomineret. Desuden er det The Golden Globes. Den måske mindst prestigefulde pris i den amerikanske award season, men sikkert det sjoveste show at deltage i. Alle gæster bliver altid brandstive.

Øverst har vi Brie Larson, som vandt prisen for bedste kvindelige hovedrolle i et drama. Jeg har ikke set filmen, så jeg kan ikke sige, om det er fortjent, men der har været Oscar buzz omkring hendes præstation hele efteråret. Hun så fin ud i sart gylden kjole.
Ellers har jeg denne gang ikke så meget at sige om kjolerne. Ingen wow-øjeblikket for mit vedkommende, men heller ikke så mange No, she didn't-øjeblikke. Jeg har sat billederne ind efter farve.. Som I kan se, var der mange kjoler i sarte nuancer. 

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

tirsdag den 24. november 2015

Red Carpet: British Fashion Awards 2015


Jeg fik lyst til at se noget Red Carpet-fashion, og da der var British Fashion Awards i går aftes, så har jeg kigget lidt på det. Gæsterne kom primært fra modebranchen med enkelte modeintereserede popstjerner og skuespillere. Der var en del modeller og it-girls og folk mødte op i alt fra det helt store skrud til rimelig casual party wear. Det er jo julefrokosttid i Danmark plus nogle folk begynder måske allerede at tænke nytårsfest, who knows, så man kan måske finde lidt inspiration blandt gæsterne. 

Øverst har vi sangerinden FKA Twigs

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

søndag den 21. juni 2015

Sådan så jeg ud til bryllup i går


Jeg er for en tre timer siden kommet hjem fra et skønt bryllup på Torø og tænkte, at jeg ville dele en lille håndfuld billeder af mig på bloggen. 
Jeg har ikke så mange billeder af mig selv, fordi jeg mest har taget billeder af andre, men min søde veninde Karen tog lige et par billeder af mig - både alene, hvor jeg ser lidt misfornøjet ud, og sammen med hende mand, Kasper. Skønne, dejlige mennesker.
Jeg er har været på genbrugsshopping og fundet en Malene Birger-kjole. Den var fin at have på. Jeg havde egentlig ikke tænkt bælte fra starten, men bæltet gør, at jeg kan have flade sko på. Det giver lidt længere ben. Kan dog være, at jeg ender med at bruge den igen til næste bryllup, hvor jeg styler den anderledes? Underkjolen er stram og så er blondeoverlaget oversize, hvilket ser cool ud fra de rette vinkler. Det kan man ikke se med bælte.
Bæltet er fra & Other Stories, og jeg købte sidste år, fordi jeg skulle til bryllup, men der brugte jeg det ikke. Så er det hældigt, at jeg kunne bruge det i år. 
Jeg var lidt træt af mit hud. Jeg har forsøgt at klatte mig godt ind i foundation, men nøj, jeg har haft ekstra mange urenheder den sidste uge, og som aftenen gik blev de tydelige og nogle af dem endnu større. Jeg må snart få bugt med den hud for good.
Bruden, min dejlige veninde Marlene, strålede og var smukkere end nogensinde. Jeg ved ikke helt, om jeg må dele billeder af dem, så i første omgang lader jeg være.



onsdag den 17. juni 2015

Cannes kjoler vol 2


Min eksamenslæsning går ikke så godt. Enten er der andre vigtige ting at tage sig til - ting, som kræver legitime pauser - eller også bliver jeg optaget af andre ting såsom at sove (!) eller surfe på internettet. Jeg har ganske vist uploadet billederne i dette indlæg forleden, men nu bruger jeg altså også tid på blogging. Jeg kan ikke tage mig sammen om læsning. Ikke nok i hvert fald.

Indlægget er andet indlæg om kjoler fra Cannes Festivalen. De skal foregive at være en form for inspiration til fx sommerens bryllupper, hvor jeg skal til mit første i denne weekend. Lige nu ser vejrudsigten ikke ud til ligefrem at give Cannes-vejr, men to hell with that, den danske sommer er lunefuld, men vi får det bedste ud af det. Jeg glæder mig.
I dette indlæg er der billeder fra diverse photocalls. Det er her, vi finder de kortere kjoler, som er rigtig god inspiration, når man som jeg helst ikke hopper i de hele lange rober.
Senere er der masser af modeller og et par kendte damer til amfar-gala - modeshow og auktion til fordel for forskning, bekæmpningen og smittede af Aids og HIV. 
Derudover er der billeder fra et par andre fester. 

Jeg er overraskende glad for Natalie Portman i Rodarte herover. Jeg synes også, at Diane Krugers blå kjole er sød og i en facon, der er meget glædelig på min egen figur. Der er flere fine, en del grimme og nogle, som ville grimme på alle andre end den modelkrop, den sidder på, men nu vil jeg lade jer danne jeres egen mening.
SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

søndag den 14. juni 2015

Kjoler fra Cannes - selvom det er en måned siden!


Jeg skal til sommerens første bryllup i weekenden, og selvom det ikke bliver et prinsessebryllup som i Sverige i går eller med balkjole dress code, kan man jo godt kigge på fint tøj fra den røde løber. Måske kan det inspirere lidt?
Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal have på. Jeg er taget på læseferie hos min mor, så jeg har taget en tre-fire kjoler med i min taske, for jeg kommer i hjem før brylluppet. Jeg er ikke helt tilfreds med mine kjoler, men der bliver ikke råd til opgradering i denne omgang. Jeg må make it work, som en vis tv-personality plejer at sige. 
Jeg gemte billeder fra Cannes, så det er herfra jeg finder billeder til dette indlæg. I dette indlæg fokuserer jeg på premiere-kjolerne - dem fra den røde løber. I ugens løb, tror jeg, at jeg laver et indlæg mere med kjoler fra diverse photo calls og andre fester under Cannes.

Øverst er det Sienna Miller, som var en del af filmjuryen i år. Hun er her i "nye" Gucci under Allessandro Michele.

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

tirsdag den 26. august 2014

I want: Kjole fra H&M Studio

H&Ms særlige Studio aw14-kollektion rammer butikkerne til september, og der er virkelig mange pæne ting. Kvaliteten af Studio-kollektionerne er bedre end de fleste andre H&M-linjer, den er limited og så er den også lidt dyrere i forhold til almindelige H&M-priser. Denne kjole koster fx 1000 kroner, hvilket er en del mere end mit budget kan klare (ærlig talt så skal jeg helst ikke købe noget som helst de kommende måneder), men i forhold til mange andre mærker, så er 1000 kroner for mange mennesker stadig et prisleje, hvor mange mennesker kan være med.
Jeg synes, at kjolen er total cool.

I kollektionen er der også en god frakke, en lækker hvid turtleneck-knit, et par røde bukser og et par andre ting, som gerne måtte flytte ind hos mig (se her), men denne kjole har altså især fanget mig via de billeder, jeg har set af den i H&Ms egen lookbook samt kvartale magasin såvel som i fransk Vogue. Lad mig demonstrere....

^Her har vi danske Nadja Bender i H&M Studio lookbook

^Her har vi den under en pels i H&Ms kvartale magasin, der vel er på gaden nu her...

^Her er den stylet i fransk Vogue... også med pels.

^Elle Sweden

^I fransk Be Magazine

^Vanity Fair Italia

^Marieclaire Russia

^ukendt.

mandag den 28. april 2014

Yoox kjoler... når man er inviteret til bryllup


Jeg har siddet og kigget på hundredvis af kjoler på outlet-shoppen yoox.com, og her er de kjoler, jeg kunne overveje at købe til en eller flere af de bryllupsfester, jeg skal til denne sommer. Mine valgt koster mellem 1000-2800 kroner (cirka). Selvom det er mange, mange penge for en kjole, så bliver man meget hurtigt vant til på yoox.com , at kjoler kan blive meget, meget MEGET dyrere.

For 1000-2800 kroner kan man få fine kjoler - også fra kendte mærker (fordi de er sat ned), men det er ikke sikkert kvaliteten er fantastisk. Who knows. Jeg har ikke set dem i virkeligheden, og yoox er ikke ligefrem den mest appetitlige webshop. Billederne er ofte gyselige. Jeg ved heller ikke, hvor let det er at finde de rigtige størrelser. De fleste størrelser er italienske, hvor 40 er en small. Desværre svinger jeg mellem 34 og 38 i danske størrelser afhængig af mærke og style. 

Jeg vil gennemgå alle kjolerne - også for min egen skyld, fordi jeg faktisk ikke helt selv ved, hvad jeg kan lide, og hvad der er mig. Det første bryllup er d. 30. maj, derfor er det nok det bryllup, der får lov at bestemme, hvad jeg kigger efter. Da dresscoden siger både lange og korte kjoler, så bliver den for mit vedkommende nok kort. Det er kun forslag - jeg har også kigget på andre webshops, og jeg skal også ud og prøve lidt i rigtige butikker. Også for at se, hvad der klæder min krop i øjeblikket.

 Øverste række er alle fra Stella McCartney. Den første kjole har det print, som var gennemgående for en stor del af aw13-kollektionen. Den kan jeg virkelig godt lide. Den ville være et rigtigt modevalg. Den midterste har en fantastisk farve. Den er meget elegant og vil være pæn til et bryllup. Den sidste har også en frisk, flot farve, og jeg kan godt lide ærmerne. Jeg kan godt lide formen, men måske er det alligevel bedre med noget mere kropsligt velsiddende?

SE OG LÆS OM ALLE KJOLER EFTER HOPPET

tirsdag den 26. juni 2012

The Slip Dress


Jeg kan mærke, at jeg har fået et re-crush på den helt simple slip dress i silke for tiden. Meget 90'er agtig kjole. Den synes enkel, men tag ikke fejl: Der er plads til variationer i selv den enkleste kjole. It's all in the detail.


Det er en svær kjole. Den fremhæver deller og topmave, så det rette undertøj er vigtigt. Det er desuden ekstrem vigtigt med slanke, tonede arme. Alligevel er kjolen pænest på en krop med kvindelige kurver. Pigen med "søjlekroppen" skal vælge en anden kjole, tror jeg. Det samme skal pigen med "æbleform". Pærere og Timeglas - go ahead!


Øverst har vi først en amerikansk soap-stjerne, hvis navn jeg ikke kender. Kjolen er lige lovlig nedringet, men den er et godt eksemplet på hvor vampet en så simpel kjole kan være. Det ligner jo nærmest en natkjole, man tager på, når ens udkårne skal forføres. Meget sexet. Jeg er ikke sikker på, at kvinden bærer kjolen så flot, men kjolen gør et eller andet for mig. Jeg ser potentiale.

Ved siden af hende har vi en af mine absolutte yndlingsbloggere, nemlig Karla Deras fra Karla's Closet. Hendes kjole er i familie med soap-stjernens, men med en mere flatterende udskæring, og så klæder det kjolen at Karla har hofter. Karla er meget elegant her. I 1990'erne så min fantasibrudekjole cirka sådan ud. 


Kjolen findes også i sort. Først er der Emma Watson, som er sand 90'er minimalistisk i Calvin Klein. Hun har valgt en ekstrem svær udskæring, og jeg er heller ikke sikker på, at hun klarer den helt, men cuttet og længden er interessant.
Igen - jeg ser potentiale.

Så er det Ashley Olsen, der ser fabelagtig ud i enkel sort slip dress. Jeg er ikke så meget til skovalget, men ellers er hendes styling lige i øjet. 


Når jeg tænker på enkle kjoler i denne stil, så tænker jeg på mærker som Calvin Klein og Narciso Rodrigez.

Calvin Klein står blandt andet bag Jennifer Lawrences Oscar kjole i år.
Narciso Rodrigez' claim to fame er den efterhånden ikoniske kjole på Carolyn Bessette til hendes bryllup med John F. Kennedy Jr. Helt perfekt.


Man finder også eksempler slip dresses på catwalken i denne sæson. De to første billeder er fra Ralph Lauren, mens det sidste billede er Calvin Klein.