Viser opslag med etiketten cannes. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten cannes. Vis alle opslag

søndag den 28. maj 2017

Cannes 2017 Red Carpet Dresses



Lad os se en masse billeder fra Cannes, for der er masser af kjoler og festlooks, som er flotte at kigge på, og måske kan bruges som inspiration til sommerens bryllupper!

Øverst har vi Rihanna i Dior. Nogle af skuespillerne har været på den røde løber mange gange, så de er med flere gange fx Jessica Chastain, som var med i juryen, og Elle Fanning, der både var med i filmen Beguiled, men også er ny L'Oreal-spokesperson, og L'Oreal sponsorerer Cannes, og deres modeller var allesteder på den røde løber.

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

onsdag den 17. juni 2015

Cannes kjoler vol 2


Min eksamenslæsning går ikke så godt. Enten er der andre vigtige ting at tage sig til - ting, som kræver legitime pauser - eller også bliver jeg optaget af andre ting såsom at sove (!) eller surfe på internettet. Jeg har ganske vist uploadet billederne i dette indlæg forleden, men nu bruger jeg altså også tid på blogging. Jeg kan ikke tage mig sammen om læsning. Ikke nok i hvert fald.

Indlægget er andet indlæg om kjoler fra Cannes Festivalen. De skal foregive at være en form for inspiration til fx sommerens bryllupper, hvor jeg skal til mit første i denne weekend. Lige nu ser vejrudsigten ikke ud til ligefrem at give Cannes-vejr, men to hell with that, den danske sommer er lunefuld, men vi får det bedste ud af det. Jeg glæder mig.
I dette indlæg er der billeder fra diverse photocalls. Det er her, vi finder de kortere kjoler, som er rigtig god inspiration, når man som jeg helst ikke hopper i de hele lange rober.
Senere er der masser af modeller og et par kendte damer til amfar-gala - modeshow og auktion til fordel for forskning, bekæmpningen og smittede af Aids og HIV. 
Derudover er der billeder fra et par andre fester. 

Jeg er overraskende glad for Natalie Portman i Rodarte herover. Jeg synes også, at Diane Krugers blå kjole er sød og i en facon, der er meget glædelig på min egen figur. Der er flere fine, en del grimme og nogle, som ville grimme på alle andre end den modelkrop, den sidder på, men nu vil jeg lade jer danne jeres egen mening.
SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

søndag den 14. juni 2015

Kjoler fra Cannes - selvom det er en måned siden!


Jeg skal til sommerens første bryllup i weekenden, og selvom det ikke bliver et prinsessebryllup som i Sverige i går eller med balkjole dress code, kan man jo godt kigge på fint tøj fra den røde løber. Måske kan det inspirere lidt?
Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal have på. Jeg er taget på læseferie hos min mor, så jeg har taget en tre-fire kjoler med i min taske, for jeg kommer i hjem før brylluppet. Jeg er ikke helt tilfreds med mine kjoler, men der bliver ikke råd til opgradering i denne omgang. Jeg må make it work, som en vis tv-personality plejer at sige. 
Jeg gemte billeder fra Cannes, så det er herfra jeg finder billeder til dette indlæg. I dette indlæg fokuserer jeg på premiere-kjolerne - dem fra den røde løber. I ugens løb, tror jeg, at jeg laver et indlæg mere med kjoler fra diverse photo calls og andre fester under Cannes.

Øverst er det Sienna Miller, som var en del af filmjuryen i år. Hun er her i "nye" Gucci under Allessandro Michele.

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

lørdag den 31. maj 2014

Cannes 2014 kjoler: Den røde løber


Det er jo i morgen, at Bjarke og jeg skal til årets første bryllup, og jeg siger første, fordi vi er inviteret til hele tre brullypper denne sommer. Jeg glæder mig til dem alle sammen, men det er brylluppet i morgen, hvor sandsynligheden for gallakjoler er størst, og jeg glæder mig til at se, hvad folk har på. 
Dress code hedder både lange og korte kjoler. Jeg kommer selv i kort kjole, fordi det er mere mig... og jeg har heller ikke råd til at købe dyr kjole, man kun bruger få gange.

Nå, men i anledning af morgendagens fancy dressing skal vi se lidt kjoler fra Cannes' røde løber. Måske lade sig inspirere lidt? Man kan i hvert fald se på stjernerne og så lade sig underholde. 
Øverst har vi Jessica Chastain, som jeg er vild med både i film og på den røde løber. Her er hun i en kjole-type, jeg altid synes fungerer, selvom det er en gammel traver: draperet græsk gudindekjole. Lilla er en overraskende fantastisk farve til rødhårede Chastain, der jo også reklamerer for en YSL-parfume med lilla maling på hænderne.

Nå, vi tager lidt tilfældige stjerner og modeller (som det vrimlede med i Cannes). Har droppet alle dem, jeg ikke kender...

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

tirsdag den 27. maj 2014

Sofia Coppola i Cannes


Sofia Coppola er et forbillede på alle leder og kanter. Hun er for det første kvinde i et mandsdomineret fag (filminstruktør/forfatter), hvor hun gør det formidabelt og skaber forrygende, unikke film, der elskes af begge køn. Det er fedt at have en kvindelige instruktør at beundre.
Jeg har set alle hendes film, og jeg er blevet ramt af hver og én. Også dem, der ikke fik de bedste anmeldelser.
Hun er for det andet en stilsikker kvinde, der går op i mode og ofte leger med modebranchen. Hun er et bevis på, at mode ikke kun er for dumme mennesker. At intelligente kvinder også elsker mode, og det ikke gør dem overfladiske. Hun har bl.a. instrueret flere mode/parfume-kampagnefilm og designet tasker for Louis Vuitton (som hun også har poseret for i kampagner af flere omgange).

At hun startede sin karriere i film med et epic FAIL og alligevel kom ovenpå igen, er også inspiration for os, der frygter, at én fiasko kan ødelægge alting forever. Hun spillede som ung kvinde med i den tredie Godfather-film (instrueret af hendes far). Den dag i dag bliver hendes præstation i filmen stadig kaldt en af de værste i filmhistorien. Avs!

Jeg beundrer hende, fordi jeg synes, at hun er sej. Og så synes jeg, at hun har sindssyg god smag. Hendes film er visuelt lækre og cool og smukke. Musikken er altid en sejr i sig selv. Alle hendes films soundtracks er værd at stifte bekendtskab med. Og så er hun altid velklædt. Hun emmer af god stil. Hun er altid underspillet, men i More Is More-Hollywood gør det hende faktisk til én, man lægger mærke til på den røde løber. 
Hendes lange venskab med designeren Marc Jacobs gør, at hun tit er klædt i hans design, og selvom Marc Jacobs er en designer, der sender vilde ting ud på catwalken og kreerer mode i højere grad end han er garant for tidsløs stil, så passer det alligevel til den klassisk klædte Sofia Coppola. 

(PS. Selvom Sofia Coppola virker til at have både the skills og the brain til at være, hvor hun er, så har hun også gode connections. At Francis Ford Coppola er hendes far er nok ikke det værste, når man skal i gang med sin karriere inden for filmbranchen. Hendes søskende Roman og Gia er også filminstruktører. Fætre tæller blandt andet Nicolas Cage og Jason Schwartzman. Der er nok et stort pres i forhold til at komme efter farmand - en legende inden for film, men i det mindste får man muligheden for at prøve!)

I år var Sofia Coppola med i dommerpanelet i Cannes, hvilket gjorde hende ekstra synlig under den franske filmfestival. Jeg har samlet hendes looks (de fleste, tror jeg) i dette indlæg. 

SE ALLE LOOKS EFTER HOPPET