Jeg købte billet til Beach House's koncert på Loppen d. 26. februar for hundrede år siden, hvor jeg så håbede, at jeg kunne overtale nogen til at tage med senere hen. Nu er der udsolgt, og ingen nåede at bide på, før det var for sent. Jeg har ikke noget imod at gå til koncerter alene. Ventetiden op til koncerten er dog altid kikset. Særligt på Loppen, hvor koncerterne altid starter meget senere end angivet. Jeg kommer alligevel altid tidligt, for hvad nu hvis de for en gangs skyld går i gang til tiden?Jeg håber, at jeg møder nogen, som jeg kender. Men jeg glæder mig helt vildt. Beach House er med Teen Dream helt på højde med de første to plader. Faktisk vil jeg sige, at Teen Dream er den mest tilgængelige, hvis man skal starte et sted. Jeg har haft Zebra i hovedet hele morgenen.
Til gengæld kan jeg ikke koncentrere mig om at læse (hverken skønlitteratur eller sociologi) til Beach House. Jeg prøver alt muligt for tiden: Nico Muhly, Owen Pallett, Tortoise, Jim O'Rourke, Bach, The Microphones, som alle har virket fint nok. Det må ikke være for poppet. Det må gerne være instrumentalt, men vokaler kan gå, hvis de ikke er for påtrængende og syng-med-agtigt. Det skal ikke være festligt. Musikken skal først og fremmest være trygt selskab, for det kan være så ensomt at læse på sit værelse alene. Anbefalinger til god læsemusik modtages gerne.
Kast de over det gamle guld. Start med Alan Lomax Negron prison blues plade, og senere alt det andet forle og verdensmusik han har indsamlet. Alle uptodatehipsterindiekids blegner ved siden af!
SvarSletOg så et lille drys Lee Hazlewood. Så har du god musik til lang tid
Haha! ja for helvede fyføj uptodatehipsterindiekids - dårlige kopier, døgnfluer, hype is crap, alt sammen hule toner... Efter denne åbenbarende lytteoplevelse vil jeg aldrig lytte til ny musik igen;)
SvarSletPjatpjat. Men hey tak for tippet. Havde ikke hørt om alan lomax før. Det er jo pissefedt. Meget rørende... og "negro prison", ja der blev dælme ikke lagt bånd på sproget dengang!