Viser opslag med etiketten acne. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten acne. Vis alle opslag

tirsdag den 3. juli 2018

Strikket Acne-kjole med frynser


I denne frynsesæson skal vi også se et bud på tendensen fra Acne. Her er det en strikket kjole med frynser forneden. Kjolen kommer i flere farver - alle stærke og sommerlige. Det er tynd, "hullet" strik, så man ikke kommer til at svede i varmen. Jeg er sikker på, at den er sjov at have på.

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

onsdag den 25. januar 2017

Acne dynejakkelooks


Svenske Acne meldte sig ind i klubben af gule/gulorange looks i denne sæson med et par dynejakker, som jo også passede ind i tendensen af dynejakker. Det var altså nogle looks 100% on trend, der blev præsenteret til deres modeshow i Paris. Her kan I se jakkerne foreviget i diverse modeblade og føle jer lidt tættere på Acnes univers.

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

tirsdag den 12. januar 2016

Street Style: Acne Velocite coat



Mange af disse billeder er ved at være et års tid gamle (ikke alle, men de fleste), da helt ekstremt mange modeller bar disse jakker under de kolde modeuger sidste år. Jeg tænker, at Acne har været betænksomme og delt dem ud til de mange modeller, der gør god reklame for jakkerne, når de fotograferes mellem shows til de sociale medier? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at Acnes Velocite jakke koster over 10.000 kroner, så det er ikke en jakke, man bare lige køber on a whim. 
Designet har været fremme i nogle år nu og bliver en gang i mellem opdateret i farveudvalget, men ellers er det nok blevet en klassiker i Acnes sortiment. 
Jeg ville helt ærligt gerne have en, for den er pæn og varm og cool, men jeg ville ikke betale prisen. Selv hvis jeg havde råd (which I don't), så ved jeg, at mine omgivelser ville latterliggøre en person, der bruger så mange penge på en fucking jakke, lige meget hvor meget, man råber 'investering', 'klassiker' og 'holder hele livet', men sådan er mine omgivelser (jeg ville være ligeglad, hvis ikke jeg var delvist af samme mening). Hvordan mon dine er?
Jeg har vist nok lavet et indlæg før, men hvad gør det... Se alle modellerne, fashionistaerne og kändiserne i Velocite-jakkerne herunder.

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

søndag den 26. juli 2015

Bodystockings/Badedragter fra Acne


Det var nogle ret smukke bodystocking (eller badedragter), som Acne sendte ned af catwalken. Her var de styles med fx shorts, så det blev til stramme, farverige overdele sammen med ellers neutrale farver. Især den grønne dragte med trekvartærmer, v-udskæring og kig til maven var fin. 
Acne er måske ikke det mærke, der bliver vist allermest i de internationale modeblade, men mærket får mere opmærksomhed end vi er vant til fra skandinaviske mærker. 
Udover den grønne dragt, som også kom i en nude version, var der røde og sorte "badedragter".

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

mandag den 15. juni 2015

Acne Pop print på silke


Det er et sjovt print, som team Acne Studios har fundet på dette forår, og nu er de forskellige styles med printet på udsalg, hvis nogen er interesseret.
Tjek det ud her.
Jeg kunne godt blive lokket i funky fælden, hvis jeg havde the moneys, men det har jeg ikke, og det er måske okay - det er cool print, men hvor tit vil man hoppe i det? Ikke tit nok, skyder jeg på.


SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

lørdag den 8. november 2014

Acnes hvide og sorte skulpturelle striklooks aw14


Jeg er helt vild med Acnes efterårskollektion i år. Jeg har vist billeder af deres "swirl"-looks i bladene tidligere, men jeg er også helt vild med deres hvide og sorte striklooks som vist i indlægget her. 
Hvis jeg selv kunne få den hvide eller sorte sweater med ærmer (se især første look og nedeste look med Isabel Marant-nederdel til... så pænt), så ville jeg være one happy hippo.
Jeg synes, de assymmetriske looks med et ærme ser cool ud på billeder, men det bliver for kompliceret ift min egen stil. 

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

tirsdag den 30. september 2014

Acne Swirl Looks


Hvis jeg havde penge, så ville jeg gå ud og købe mig fattig i Acnes ss15-kollektion; mere specifikt deres fine swirl-prints i de smukkeste farver og lækre cut. Måske culotte-bukserne herover i turkis og grå og så den hvide og bå korte swithshirt... Eller bare den lange kjolesweatshirt... Eller...
Se selv nogle af Acnes swirl-looks fra sæsonens  modeblade...

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

tirsdag den 15. juli 2014

I Want: Acne Studios on Sale


Acne Studios er en af de dyre mærker, som man kan købe alle steder (en overdrivelse, I know - men i Aarhus finder man fx Acne i Støy Munkholm, Samsøe + Samsøe, Magasin og muligvis flere steder), hvilket vil sige, at det er en af de dyre mærker, hvor jeg har set tøjet i virkeligheden og rørt ved materialerne.
Jeg synes sådan set, at Acne Studios laver meget tøj, der simpelthen er for mærkeligt til mig, men jeg bliver som regel vild med en håndfuld ting i løbet af sæsonen. Priserne er generelt out of my league, men nu er der final sale i Acne Studios egen shop. Og selvom jeg stadig ikke har råd, så nærmer vi os noget, hvor jeg kan lege med.

Skoen herover hedder Kayla, og jeg har savlet meget over den i år. Den koster 1480 kroner, hvor fuld pris var 3200 kroner. Det er alt for meget til at jeg bare lige køber dem, men seje er de. Hvis julemanden sidder derude og tænker, at han vil være i god tid i år, så er min skostørrelse 39. 


Disse striktrøjer er så smukke og fine IRL. De er så tynde, fine og bløde... og jeg har en eller anden ting med tynd strik. Nu er de nede på 720 kroner, og selvom det stadig er mange penge, så kostede de altså 1800 kroner før udsalget. Gid jeg havde fødselsdag i efteråret.


Sidst men ikke mindst to trøjer i 100 % bommuld i aprikos og mint - altså farver, som minder om dem jeg sukkede over i Gucci-indlægget tidligere. De koster hendholdsvis 520 og 560 kroner og er også sat 60 % ned.

lørdag den 4. januar 2014

Min nye yndlingstrøje


Jep, det er mig, der sidder i sengen og kigger ned i jorden. Jeg ville bare vise min  nye totalt seje trøje fra Acne, som Bjarke gav mig i julegave. Jeg har faktisk flere gange skrevet begejstret om den. Det er den utrolig lækre og bløde Bird-trøje med printet Exploding Flower. Jeg havde oprindeligt ønske mig den i en hvid udgave, men den var udsolgt lang tid før jul. Bjarke fandt den i grå - den sidste i butikken, og jo mere jeg har gået med den, jo gladere er jeg for, at den er grå i stedet for hvid. Det er fedt, når den slags sker:)

Der var kun en medium tilbage, hvilket egentlig er for stor til mig, men jeg kan godt lide den lidt oversize. Den er varm og blød og helt perfekt. Den er dyr, så ham Bjarke har virkelig flottet sig... Jeg ved godt, at man ikke må elske nogen højere, fordi de giver flotte gaver, men det er svært at lade være, når man får så perfekt en gave;)

Bjarke synes også selv, at den er rigtig flot, og det er egentlig lidt sejt at have en kæreste, der synes, at man er lækker i en vamset sweatshirt:. Jeg kommer til at bruge den hele tiden. Trøjen er virkelig et eksempel på, at tøj ikke nødvendigvis handler om andre menneskers opfattelse af én: det handler også om at føle sig luksuriøst lækkert, blødt og varmt klædt på og smile hver gang, man ser de flotte akvarelblomster ned ad sin krop; også når man bare tuller rundt i lejligheden alene!

onsdag den 26. juni 2013

Bird Print Exploded Flower


Billedet her er fra dansk Costume. Jeg er helt vild vild med trøjen, som er fra Acne. På Acnes webshop står den til 1295 kr, men der er kun en xxs til salg lige nu. Den står under nye arrivals, så mon ikke der kommer andre størrelser også? Ellers er den godt nok blevet udsolgt hurtigt..

Nå, anyhoodles, det er jo ikke fordi jeg har råd til den, så bum bum... men den er virkelig pæn. Det er nok fordi jeg er vild med de sarte akvarel-pasteller, som skaber kontrast til den ellers ufeminine sweatshirt... So purrr-ty! 
Nå, ja, og så er jeg jo skudt i gal sweatshirt for tiden. Det er både cool og comfy. Win win.