Viser opslag med etiketten nina marker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten nina marker. Vis alle opslag

onsdag den 3. oktober 2018

Danske modeller på catwalken under Paris Fashion Week ss19


Det var en rigtig god modeuge for de danske modeller i Paris, hvor vi fik Freja på banen, så hun havde et show i alle fire byer - yay - og et comeback til Juliane Gruner, der efter sin Calvin Klein-catwalk i New York og en overraskende Loewe-kampagne skudt af Steven Meisel pludselig bookede mange af de største shows i anden halvdel af Paris' modeuge. Godt at se, for jeg har været vild med Juliane i lang tid. Sarah Dahl gik nok flest shows af alle danskere, og de var alle prestigeshows, så godt for hende. Hun har ellers været exclusive for Louis Vuitton i en del sæsonener, så godt at se, at hu også booker gode shows, efter hun er blevet sat fri. Nina Marker, Mathilde Henning og Alberte Mortensen fik nogle fine shows under bæltet. Overraskende var det også at se Lykke May for Balenciaga ligesom skuespiller/model Klara Kristin var at finde blandt Louis Vuittons cool modeller. Anna Rubin synes at have fanget casting agent/stylist/Love-chefradaktør Katie Grands øje, da hun både bookede Marc Jacobs i New York og åbnede Miu Miu-showet i Paris. Jeg har indtil videre talt 17 danske modeller i Paris, men jeg opdaterer selvfølgelig, hvis jeg har overset nogen.

Øverst har vi Freja Beha Erichsen for Saint Laurent

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

mandag den 24. september 2018

Danske modeller på catwalken under Milano Fashion Week ss19


Så er Milanos modeuge slut, og jeg viser her de danske modeller, som gik shows i den italienske modeby. Freja Beha var igen på pletten, og jeg krydser fingre for minimum et enkelt show i Paris, så vi får hende at se i alle byer i denne sæson. At hun åbnede Versace var ret sejt, synes jeg. Hun har egentlig aldrig slået mig som en Versace-woman, og showet var fyldt med både nye og gamle ikoner for modehuset, så you go girl, Freja! Der var også andre modeller i rigtig gode shows, så Milano var alt i alt rigtig godt for danske modeller i denne omgang. 

Øverst har vi Freja Beha Erichsen for Versace

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

mandag den 17. september 2018

Danske modeller på catwalken til New York Fashion Week ss19


New Yorks modeuge sluttede for nogle dage siden, og her skal vi se de danske modeller, som gik modeshows under modeugen. 


Øverst har vi Freja Beha Erichsen for Calvin Klein

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

lørdag den 10. marts 2018

Danske modeller på catwalken under Paris Fashion Week a/w 2018


Der var et pænt antal danske modeller på catwalken i Paris, og det er altid en fornøjelse. Om det giver udslag i danske kampagner og modeserier senere i sæsonen - ja, det må tiden vise.

Øverst har vi Nina Marker for Chanel

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

søndag den 25. februar 2018

Danske modeller under Milano Fashion Week a/w 2018


Så er Milanos modeuge slut, og så mangler vi kun Paris. I Milano var der heldigvis en del danske modeller, og der dukkede danskere op til de fleste store shows. Dejligt. 

Øverst har vi Sarah Dahl for Prada

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

søndag den 18. februar 2018

Danske modeller på catwalken til New York Fashion Week aw18


New Yorks Modeuge sluttede for nogle dage siden og Londons er allerede i gang, men lad os lige se, de danske modeller som var på catwalken i New York. Det var færre en normalt, men efterhånden er New Yorks modeuge også reduceret til 3-4 prestigeshows og en masse fyld og generelt færre shows. 
Det var fedt at se Freja Beha dukke op til det mest prestifulde og ventede shows, nemlig Calvin Klein. Derudover havde Sarah Dahl en god modeuge i New York.

^Øverst har vi Freja Beha Erichsen for Calvin Klein

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

mandag den 9. oktober 2017

Den danske model Nina Marker for Wonderland iklædt Saint Laurent



Den danske model Nina Marker er udvalgt som en af sæsonens breakout stars fra modeugerne af models.com. Hun gik i alt 28 shows fordelt på de fire store modeuger, og det var store shows som blandt andet Saint Laurent, hun gik for. Her er hun også klædt i Saint Laurent for modemagasinet Wonderland.

Der er flere nye danske modeller i øjeblikket, som kan få en rigtig fin karriere, og Nina Marker er helt sikkert en af de største favoritter til at "make it". Man kan sige, hun har looket og kroppen, men det er der mange, som har, men det virker endvidere til, at hun kan skabe opmærksomhed omkring sig selv på de sociale medier, og det betyder efterhånden en del i modeverdenen. Hun hygger sig til modeugerne med andre it-modeller som Vittoria Ceretti, Camille Hurel og en del fra the dutch model army (der er så sindssygt mange topmodeller fra Holland!). Hun lægger masser af historier op på instagram. Hun har talt om autisme til Vogue, da hun selv befinder sig på spektret, og som model er det altid godt at have en "sag" ved siden af sit modelarbejde. 

Nu må vi se om de mange shows og al opmærksomheden omkring hende under de seneste modeuger medfører kampagner for luksusbrands og modeserier skudt af prestigefotografer, for det er tit næste skridt mod en holdbar, lukrativ modelkarriere.

Nedenfor kommer resten af modeserien.

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

søndag den 8. oktober 2017

Update på danske modellers street style siden sidste modeuge


Jeg plejer, når modeugerne er slut at lave et indlæg med danske modellers off duty street style, og det gør jeg også denne gang, men ligesom de sidste par gange, så er der også billeder af modellernes stil fra andre tidspunkter end modeugerne. Jeg har gemt billeder af danske modellers street style billeder i en mappe siden sidste modeuge. Der er selvfølgelig mange flere ude på det store interwebs, men disse er de billeder, jeg ligesom naturligt er faldet over.

Vi lægger ud med den danske newcomer, der gik flest shows af alle danskere med 30 shows i alt og af dem var alle de store shows: Line Kjærgaard.

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

onsdag den 4. oktober 2017

Danske modeller på catwalken til Paris Fashion Week ss18


Hold da op, der var mange danske modeller til den franske modeuger. Ganske vist så man kun mange af modellerne én gang, som fx Freja herover, der gik speciel request for Louis Vuitton. Andre exclusive, one-timere eller lignende var Sophie Dahl for Louis Vuitton, Klara Kristin and Emma Leth for Balenciaga, Alberte Mortensen for Givenchy og Cecilia Zeberg for Miu Miu m.m. Der var dog også en lille håndfuld modeller, som gik en del shows såsom Line Kjærgaard, Nina Marker og Sophie Rask, og det bedste var nok, at der var danskere i blandt til at fremvise stort et alle prestige-kollektionerne. Det var både nye ansigter og gamle kendinge - Lykke May åbnede for danske Anne Sofie Madsen. Alt i alt må det siges at være en rigtig gode modeuge for danskerne!

Øverst har vi Freja Beha for Louis Vuitton

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

mandag den 25. september 2017

Danske modeller på catwalken til Milano Fashion Week ss18


Jeg har samlet billeder af de danske modeller, som gik modeshows under Milanos modeuge, og det var en pæn lille gruppe. Jeg har i bunden et par billeder med af Helena Christensen, som sammen med fire andre supermodeller fra 1990'erne lukkede Versace showet i flok og sammen med Donatella Versace. Udover Helena var alle de danske modeller relativt nye og ukendte, men jeg håber da, at piger som Line, Sophie Dahl og Nina får noget ud af de fine shows, de bliver booket til, efter modeugerne - fx får sig et par kampagner og nogle gode modeserier i hus!

Øverst har vi Line Kjærgaard for Prada

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

onsdag den 20. september 2017

Danske modeller på catwalken til London Fashion Week ss18 (snbn-aw17)



Der var mange danske modeller tilstede under Londons modeuge, og vi havde danskere i de fleste store shows. Nedenfor kan I se de danskere, jeg har fundet ved at kigge på de danske modelbureauers instagram, så måske mangler jeg nogen, men i så fald opdaterer jeg, hvis jeg opdager det.

Øverst har vi Josephine Skriver for Tommy Hilfiger x Gigi Hadid


SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

onsdag den 22. februar 2017

Danske modeller på catwalken i London aw17 (ss17-snbn)


Hvis man hepper på danske modeller under modeugerne, så kig med her. Nu er vi nået til London, og der var da nogle stykker - også et par nyere ansigter, selvom jeg gerne havde set flere modeller eller flere shows til hver model. Vi havde heldigvis Sophie Rask herover og Asta Fjeldhagen i topshowet, som må være Burberry, samt et par modeller til Mulberry, der er blevet cool igen:)  Måske har jeg endda glemt et par stykker; og så opdaterer jeg selvfølgelig.

Øverst: Sophie Rask for Burberry

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

mandag den 21. september 2015

Danske modeller på catwalken i London s/s 2016


Så er den engelske modeuge også slut. Jeg har fundet (via information fra de danske modelbureauers instagramprofiler) billeder af de danske modeller, som har gået shows i London. Der er en del, der har gået 1-2 shows og ikke nogen, der som sådan har domineret den engelske modeuge.

 Der er mange nye ansigter, mens de fleste af de modeller, man efterhånden kender, har sprunget London over. Charlotte Lindvig, Laura Julie og Regitze Christensen tog dog videre fra New York til London. De har alle gået pæne shows, men det virker til, at sidste sæson i London var lidt bedre for dem alle tre. 
Elisabeth Faber og Lululeika Ravn, som vi ellers kun (?) har set for Louis Vuitton, var i London i denne omgang. Faber gik for Burberry, hvilket må være det højest profilerede show i London, mens Lululeika gik for gode brands som Christopher Kane, J.W. Anderson og Pringle. Blandt de helt nye navne ser Sandra Schmidt og Nina Marker interessante ud på catwalken, men hvem ved, hvilke look, der trender fremover... Og så ved jeg jo intet om, hvem der er rare at arbejde sammen med.

^Øverst har vi Elisabeth Faber for Burberry


SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET