Viser opslag med etiketten amalie schmidt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten amalie schmidt. Vis alle opslag

onsdag den 22. februar 2017

Danske modeller på catwalken i London aw17 (ss17-snbn)


Hvis man hepper på danske modeller under modeugerne, så kig med her. Nu er vi nået til London, og der var da nogle stykker - også et par nyere ansigter, selvom jeg gerne havde set flere modeller eller flere shows til hver model. Vi havde heldigvis Sophie Rask herover og Asta Fjeldhagen i topshowet, som må være Burberry, samt et par modeller til Mulberry, der er blevet cool igen:)  Måske har jeg endda glemt et par stykker; og så opdaterer jeg selvfølgelig.

Øverst: Sophie Rask for Burberry

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

mandag den 26. september 2016

Danske modeller på catwalken i Milano Fashion Week



Hvor der måske ikke var så mange danske modeller i London, så tog de revanche i Milano, hvor der var danske modeller i næsten alle de store shows. Der var også flere helt nye modeller i nogle af de mindre shows. Der var ikke nogen nye modeller i de helt store shows; det kan være det kommer i Paris. 
Her er alle de danske modeller, som gik modeshows i Milano. Det kan være jeg mangler nogen, men jeg opdaterer, hvis jeg finder ud det.

Øverst har vi Josephine Skriver for Fendi

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

tirsdag den 1. marts 2016

Danske modeller på catwalken i Milano


Der var mange danske modeller på catwalken i Milano, men ikke nogen nye store splashes. Der var danskere under de fleste store shows, men desværre ikke Prada denne gang. 
Caroline Brasch-Nielsen for Versace

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

onsdag den 24. februar 2016

Danske modeller på catwalken under Londons modeuge aw16


Londons modeuge er slut og Milanos kan gå i gang. I London var der igen danskere på catwalken, men ikke så mange som i New York. 

Amalie Moosgaard for Alexander McQueen (håber jeg ikke har byttet om på Moosgaard-tvillingerne)

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

onsdag den 7. oktober 2015

Danske modeller på catwalken i Paris spring 2016


Så er det slut for modeugen i Paris, og for de store internationale modeuger i det hele taget. Det har været spændende at følge med, og jeg glæder mig til at se, hvilke shows jeg husker, når jeg om et lille halvt år begynder at interessere mig for forårskollektionerne igen. Lige nu kan jeg ikke mærke, om jeg faldet for nogle shows, så nu må vi se. Céline var dog stærk som altid, og undertøj-som-tøj-tendensen var stor, så i dette indlæg lægger vi ud med den danske model Mathilde Brandi, der brændte igennem hos Céline. Jeg forventer, at Mathilde får en god "print"-sæson, og jeg krydser fingre for en kampange til hende fx for Céline!
Ellers gik Lululeika Ravn mange gode shows i Paris. Newcomer Sandra Schmidt fik en god sidstedag med en semi-exclusive for Louis Vuitton (hun gik dog også for Cedric Charlier en af de første dage i Paris, som exclusive'en er måske først kommet efter det?) og derefter gik hun for Miu Miu. De to tvillinger Cecilie og Amalie Moosgaard gik rigtig gode shows som Valentino, Sonia Rykiel og Miu Miu (alle sammen), mens Amalie Schmidt, Aia Busk og Sophie Rask dukkede op fine steder. Hos Hedis Slimanes Saint Laurent dukkede Signe Lund op som exclusive. En anden Lund - Emma - gik for Giambatista Valli. Nadja Bender var en del af en "instagram-super-model-cast" hos Balmain, og Frederikke Falbe var igen semi-exclusive for Celine med en enkel ekstra optræden for Stella McCartney. Der var i det hele taget rigtig mange danske modeller.
Skuffelser? Freja gik ikke for Louis Vuitton. Der var ingen danskere for Chanel, som plejer at være fyldt med danskere. Et par danske modeller fik ikke den sæson, man kunne have håbet på. 

Jeg har taget det modeller med, som jeg ved er danskere, men hvis der dukker flere modeller op, så opdaterer jeg indlægget)

^Mathilde Brandi for Céline

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

fredag den 18. september 2015

Danske modeller på catwalken i New York ss16


Det var en rigtig fin New York-sæson for danske modeller. Der var cirka lige så mange modeller, der gik shows, som sidste sæson, men modellerne gik umiddelbart flere og bedre shows. I indlægget her får I dog bare et billede af hver model fra et af de shows, de gik for.
The usual suspects (Nadja Bender, Caroline Brasch-Nielsen og Josephine Skriver) går enten slet ikke shows længere eller springer New York over, så alle danske modeller er relativt nye. Laura Julie, Line Brems, Regitze Christensen og Frederikke Falbe har dog allerede vakt opmærksomhed fra sidste sæson. Nye ansigter som Mathilde Brandi, Laura Sørensen og Sophie Rask virker lovende. Semi-erfarne modeller som Kirstin Liljegren, Charlotte Lindvig og Amalie Schmidt står på vippen mellem at hage sig fast eller fade; vi håber på det første. Emma Oak bliver måske nok aldrig et household name, men det er godt at se hende i New York. Til sidst har vi Emily Astrup:)
Jeg laver også indlæg for London, Milano og Paris.

Givenchy afholdt show i New York i denne sæson, så derfor er der i indlæget her et par modeller, der går show for det franske mærke. Det er ikke en fejl!

^Laura Julie (for Givenchy)

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

lørdag den 28. marts 2015

Danske modeller i Paris aw15


Nu tager vi lige sidste indlæg om danske modeller på de internationale catwalks for denne omgang. I Paris var der danskere til de fleste af de store shows, og særligt Louis Vuitton og Chanel var god mod Danmark:)
Hos Louis Vuitton åbnede Freja Beha showet i denne hvide pels Louis Vuitton.

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

fredag den 20. februar 2015

Danske modeller på catwalken a/w 2015 i New York


Ligesom de sidste par sæsoner laver jeg indlæg efter hver modeuge (New York, London, Milano og Paris) med hvilke danske modeller, der er gået catwalk. Vi starter med New York, som mange af mest etablerede modeller tit springer over. For Danmarks vedkommende betød det også, at Nadja Bender, Josephine Skriver og Caroline Brasch-Nielsen ikke gik catwalk i denne omgang. Det er derfor en flok næsten friske danske modeller, man kunne spotte i New York. 
Når jeg siger næsten friske, så er det fordi de fleste også gik shows i sidste sæson.
Laura Julie må være den, der gik de bedste shows blandt danskerne. I har måske set hende på forsiden af både Cover og Eurowoman det sidste halve år? Jeg synes, at hun minder mig om topmodellen Iselin Steiro fra Norge. Hun har stort potentiale, tror jeg. 
Vi har hende herover for Marc Jacobs, som må være det mest prestigefulde show i New York. Derudover gik hun også for blandt andet Alexander Wang og Altuzarra. 

Derudover gik både Charlotte Lingvig, Line Brems, Amalie Schmidt, Regitze Christensen og Kirstin Liljegren prestigefulde shows. Alle modeller får kun billede i indlægget her. Hvor mange shows, de gik og hvilke, må I finde informationer om andetsteds.

SE ALLE BILLEDER HERUNDER

onsdag den 1. oktober 2014

Danske modeller på catwalken i Paris


Så kom vi også igennem den franske modeuge, hvor der var virkelig mange danske modeller på catwalken. Især Nicholas Guesquiere for  Louis Vuitton var som altid god mod Danmark med hele fem danske piger i showet, mens Karl Lagerfeld for Chanel er dejlig loyal mod sine favoritter. Der var både nye og gamle ansigter, og jeg har fundet et billede af dem alle...Dvs. jeg skal på forhånd beklage, at jeg sikkert har glemt nogle. 

Freja Beha (her øverst) var igen på catwalken for Louis Vuitton. Denne gang lukkede hun showet. Smuk og cool.

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

tirsdag den 16. september 2014

Danske modeller på catwalken i London


London er ofte den modeuge, som de allerstørste modeller springer over, så det er til gengæld en god modeuge for bureauerne at teste sine uprøvede modeller eller give modellerne mulighed for en god start, fordi konkurrencen er lidt mindre i forhold til New York og især Milano og Paris.

Lad os se hvilke danske modeller, som kom på catwalken i London. Der var både nye ansigter og modeller, der også gik shows i New York samt et par modeller, som gjorde det fint sidste år. Fx Emilie Ellehauge herover, der for et år siden var en exclusive for Prada og sidste sæson gik for blandt andet Burberry. Denne sæson var hun igen på catwalken for Burberry Prorsum, som vel må være Londons bedste show at blive booket til.

Jeg opdaterer, hvis jeg finder flere danskere;)

SE ALLE BILLEDER EFTER HOPPET

fredag den 12. september 2014

Danske modeller på catwalken i New York


Der var igen en hel del danske modeller på catwalken i New York, og her skal I få lov at se et billed af hver fra et af de shows, de gik. Nogle gik mange; andre kun et enkelt. Ingen af de danske modeller er blandt de mest succesfulde, hvad angår antal af shows og antal top shows, men flere viste gode takter og kan måske få endnu mere succes i Europa. Jeg håber jo på flere danske top-topmodeller.
Jeg følger op, når vi kommer til Europa.
Ps. Jeg opdaterer, hvis jeg opdager, at jeg har glemt nogen:)

Øverst har vi Laura Julie Schwab Holm, der blandt andet gik for Marc Jacobs. Det er et af de helt store shows, så det var en god booking i sin første sæson. Hun kunne godt blive en topmodel. Hun minder mig lidt om Iselin Steiro på nogle billeder af type.

SE ALLE MODELLER EFTER HOPPET