Jeg må hellere få lavet og udgivet det sidste indlæg om denne sæsons modekampagner eftersom bladene allerede fra pre-fall kampagner på deres sider og efterårets kampagner offentliggøres i disse dage. Jeg fik bare aldrig skrevet om de alle sæsonens kampagnen, fordi nogen har været svære at finde i god kvalitet eller med logo på. Here goes anyways.
Øverst har vi årets kampagnedronning Vittoria Cerretti for Alexander McQueen. Den italienske model scorer kampagner til højre og venstre i øjeblikket, og hun er også flot og fotogen, så jeg byder hendes tilstedeværelse velkommen. Her er hun fotograferet af Jamie Hawkesworth, og han er altså god med et kamera. Så god, at jeg man godt kunne have forventet mere end billederne her, men man kan ikke sige, at stemning, farver, vibe og skønhed er ikke tilstede. Det er en ganske fin kampagne.
Jeg finder Burberrys nye see-now-buy-now-modeshows forvirrende inklusiv deres kampagner, fordi de kommer så sent i forhold til alle andre brands, der på dét tidspunkt for længst har skudt gang i deres pr-maskine for den nye sæson pkus bladene har vist den nye sæsons største tendenser og must-haves. Og når man ligesom er "bagud", så viser man alligevel kun en form for "teaser"-kampagner. Hvis disse billeder skulle lokke folk ind i folden, så er folk godt nok mere kedelige end jeg forestiller mig, selvom billederne er lovende.. der er bare lidt for teaser-agtige. Jeg føler ikke for Burberry i øjeblikket, men så vidt jeg har kunne læse, så fungerer modellen økonomisk virkelig godt, men jeg er jo heller ikke den, der ser og køber. Jeg ser bare.. og jeg kan godt lide, når nye kollektioner får lov at marinere lidt i min bevidsthed, før de skal være "trendy".
Vittoria Cerretti er faktisk også med i denne kampagne for Bottega Veneta, men jeg har valgt disse to billeder af henholdvis den legendariske model Lauren Hutton, der havde sine heydays i 1970erne, men har arbejdet lige siden, og Puertoricanske Joan Smalls. Kampagnen er fin nok, jeg har set bedre fra Bottega Veneta, der skifter meget ud i deres kampagner både i forhold til fotograf, modeller, setting og stemning.
Emilio Puccis designer Massimo Giorgetti fik ikke mange sæsoner til at bevise sig. Han ændrede drastisk modehusets feel og stil efter Peter Dundas forlod posten, men det er åbenbart ikke faldet i kundernes smag eller ejerne, så nu er en ny chefdesigner ansat. Jeg kunne ellers godt lide meget ved denne kollektion, selvom mønstrene i nogle af kollektiones looks er svære at bære, og kampagnen her er ret basic, men Giorgettis mangel på succes hos Pucci siger måske også noget om, at tøjet og designet ikke er det eneste på spil: timing, pr, buzz, hype og alt det shit skal også være på plads, og det var det overhovedet ikke.
Kenzo har ofte brugt asiastiske modeller, men i denne sæson er alle sorte. Udover en ung, smuk ukendt model, så medvirker skuespillerne Jesse Williams og Tracee Ellis Ross, der begge er kendte for at have holdninger til kultur og race i USA. Der er en funk i billederne, og man tænker egentlig ikke Kenzo, hvis ikke logoet havde været der, men det er fedt, at vi er der, hvor man som brand kan og vil have en all black-cast.
Jeg ved ikke helt med layoutet - altså om der egentlig er hvide kanter rundt om billederne i bladene, men jeg har sat dem sammen som her, så sådan er det. Sonia Rykiel opererer i øjeblikket i et 70er-Parisienne-hippie-univers, som er meget lækkert og jeg helt sikkert er med på, men som var mere "in style" for nogle år siden. Om det lykkes Sonia Rykiel at få lidt hype tilbage omkring brandet, ved jeg ikke, men der mangler ligesom lidt magic, for så unik er stilen heller ikke længere.
Jeg havde ikke tænke Irina Shayk som Missoni-girl, men hun ser rigtig godt ud i denne kampagne, der sælger Missonis mode rigtig godt. Jeg vil i hvertfald gerne shoppe mig fattig i Missoni... hvis bare jeg ikke havde være fattig alligeve.
Der bliver hoppet i Proenza Schoulers kampagner, der er en smule low-fi på den cool måde. Modellerne Natalie Westling og Selana Forrest er blandt andet med i kampagnen, og de er blandt tidens mest cool modeller. It all fits.
Danske Frederikke Sofie har ikke scoret helt så mange kampagner som forrige sæsoner, men hun er her fotograferet af den dygtige fotograf Karim Sadli for tyske Boss. Det er aldrig de mest spændende kampagner, man ser fra Boss, der er et klassisk, pænt mærke, men de gør deres bedste med at vælge smukke, interessante modeller og gode fotografer.
Christopher Kane har nu vokset sig så stor, at der er kommet kampagner til, selvom de ikke udigves i samtlige publikationer, men kun særlig udvalgte, primært britiske magasiner. Denne sæson er det den britisk model Jean Campbell, som lægger ansigt og krop til kampagnen, og resultater er en smule old-school Marc Jacobs. I do like it, though.
MaxMara har som regel enkle, minimalistisk kampagner med en enkel model fotograferet af en dygtig fotograf, der får det bedste ud af et simpelt studioshot. Her har de fat i Steven Meisel og han kan få rigtig meget ud af selv uerfarne modeller, og selvom modellen her Faretta har haft en lynkarrerie, så er hun stadig ganske ung og ny i branchen. Det er nu blevet en fin kampagne, når man accepterer præmissen for MacMaras brand.
Sara Sampaio er model for Blumarine i denne sæson i en række lidt kedelige billeder med en beige baggrund. Selvom hun er en flot pige, så går denne kampagner hurtigt over i glemmebogen.
Sara Sampaio er model for Blumarine i denne sæson i en række lidt kedelige billeder med en beige baggrund. Selvom hun er en flot pige, så går denne kampagner hurtigt over i glemmebogen.
